Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Esbjerg i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Ditte Irene Knudsen, journalist, og Henrik Skov Anhøj, redaktør, udgør redaktionen bag Erhvervsliv Esbjerg - dit nye erhvervsmedie i Esbjerg, der skriver om og for byens virksomheder. Foto: Michael Svenningsen

Velkommen til Erhvervsliv Esbjerg: Lad os skabe et nyt erhvervsmedie sammen i Danmarks energihovedstad

Esbjergs erhvervsliv fortjener et ekstra journalistisk fokus, der kan give dig og andre indsigt i maskinrummet i de lokale virksomheder - store som små - og give dig forklaringen på succeserne og fiaskoen.

Du er derfor netop nu ved at læse de første linjer i dit helt nye erhvervsmedie under navnet Erhvervsliv Esbjerg, der er en del af Jysk Fynske Medier, som du blandt andet kender for JydskeVestkysten.

Vi skriver ikke kun om erhvervslivet, vi skriver for erhvervslivet. For hos Erhvervsliv Esbjerg vil vi være med til at fortælle Esbjergs historie, historien om de personer, der er en del af byen og kommunens DNA, og som er med til at skabe vækst, arbejdspladser og stolthed i og omkring Esbjerg.

Vi kommer til at tage dig med ind i de lokale virksomheder for at give dig indsigt, som når du her i vores første nyhedsbrev bliver taget med bag kulisserne i projektet om et nyt Esbjerg-brand.

Firkløveret Business Esbjerg, Education Esbjerg, Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune har slået kræfterne sammen i kampen mod et udfordrende Esbjerg-image i resten af Danmark. Men selvom det for nogle kan lyde som en gammel traver er de fire samarbejdspartnere optimistiske om, at projektet lykkes denne gang med en fælles indsats og drivkraft.

Du møder også tre virksomheder, der giver deres mening til kende om muligheden for at lykkes - og ikke mindst, hvordan vi gør det? Og mens Annette Lykke Nielsen, direktør for den voksende børnetøjsforretning Kids-world, glæder sig over projektet, forholder Kristian Svarrer, CEO hos J. Lauritzen's Eftf., sig mere skeptisk.

Endelig sørger vi for, at du får overblik, når vi for eksempel vender nogle af ugens vigtigste erhvervs-historier fra Esbjerg i kort form.

Kort fortalt vil vi inspirere og fortælle om lokale virksomheder, så du kan få større værdi af at være en del af Esbjergs erhvervsliv. Men for at vi kan lykkes, har vi brug for dig.

Vi håber, at du vil være med til at skabe et nyt erhvervsmedie i Esbjerg og række ud til os med gode råd og input til nye erhvervshistorier. Journalist Ditte Irene Knudsen og redaktør Henrik Skov Anhøj udgør redaktionen bag Erhvervsliv Esbjerg, og vi er altid klar til at lytte, så vi sammen kan gøre en forskel for dig og resten af det lokale erhvervsliv.

Tøv derfor ikke med at kontakte os på mail eller på mobil 2475 9649. Ligesom du er velkommen til at connecte og følge vores arbejde på LinkedIn eller lære os bedre at kende på erhvervslivesbjerg.dk.

Men først vil vi anbefale, at du læser nyhedsbrevet her til ende. Og vil du fremadrettet modtage vores ugentlige nyhedsbreve direkte i indbakken, kan du tilmelde dig her. Det er gratis i den første tid, mens vi bygger dit nye erhvervsmedie i Esbjerg op.

God fornøjelse - vi glæder os til at skabe Erhvervsliv Esbjerg sammen med dig.

Billede af Ditte Irene Knudsen
Billede af skribentens underskrift Ditte Irene Knudsen Erhvervsjournalist
Til eventet 18. august var der deltagere fra mange forskellige virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Og ligesom brandingeksperten Nikolaj Stagis' undersøgelse bød deltagere ind fra mange aspekter i Esbjerg. Udover erhvervsliv og uddannelser var det blandt andet kultur og kunst, foreningsliv og bosatte familier. Foto: Business Esbjerg

Esbjerg nørkler med byggestenene til et nyt brandingeventyr: Det er ikke nok at fortælle en god historie

Hvad stiller vi op, når befolkningstilvæksten har været stagneret stort set siden 1985, og de tidligere forsøg på at skabe et nyt brand for byen er fejlet?

I Esbjerg er opskriften en fælles indsats, og alle kræfter skal sættes ind på at finde den strategi, der én gang for alle skal give byen et nyt og attraktivt image.

Men hvordan sikrer man sig, at den nye tilgang ikke ender som de forrige? Og hvordan skal et nyt Esbjerg-brand egentlig lyde?

Der hersker optimisme og tiltro i firkløveret Business Esbjerg, Education Esbjerg, Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune, der står i spidsen for Esbjergs nye branding-projekt. Men hvordan adskiller denne strategi sig fra de tidligere forsøg på at ændre byen og kommunens brand i resten af landet?

BRANDING: Nær vandet ligger den vestjyske hovedstad, der emmer af nærvær, grøn energi og et erhvervsliv fyldt med potentialer. Men på den anden side af porten lurer virkeligheden, der fortæller historien om, hvordan udefrakommende ser Esbjerg.

Den historie er længe blevet fortalt lystigt omkring, men nu skal den en gang for alle manes i jorden. For den lave befolkningstilvækst har blandt andet den betydning for erhvervslivet, at rekrutteringen af arbejdskraft og nye talenter bliver vanskelig.

Derfor er Esbjerg er ved at gøre klar til kamp med en helt ny branding-strategi. Og mens nogle måske tænker, at det klinger hult og som noget, Esbjerg før har forsøgt sig med uden held, så er der blandt de deltagende parter stor tiltro til projektet.

Ifølge arrangørerne adskiller dette forsøg sig nemlig fra tidligere tiltag ved at være en fælles indsats på tværs af brancher, institutioner og organisationer. Det er Business Esbjerg, Education Esbjerg, Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune, der er gået sammen om at skabe et nyt Esbjerg-brand.

- Vi er gået sammen, fordi Esbjerg på en eller anden måde ikke har noget valg. Det er jo helt tydeligt, at Esbjerg har nogle udfordringer og en platform, der brænder. Det er én ting. En anden er, at kendskabet rundt omkring i landet er ufatteligt begrænset, siger Birgit Bech Jensen, der er kommunikationschef hos Business Esbjerg, og fortsætter:

- Det har vi forsøgt at gøre noget ved i en række år, men vi kan se, at vi slet ikke kan slå stærkt nok helt alene. Vi er simpelthen nødt til at stå sammen i samlet flok og melde ind på en fælles dagsorden og slå et stort slag, så mindsettet omkring Esbjerg bliver slået mere fast.

Et åbent spillerum

Projektet er en udløber af arbejdet med vision 2025 og startede med en analyse af Esbjergs image, der blev offentliggjort i marts 2021. Det var brandingsekspert Nikolaj Stagis, der dengang blev hentet ind af firkløveret til at stå for analysen og de videre undersøgelser.

Tilbage i marts stod det klart, at netop kendskabet til byen udefra er begrænset, men det har ikke afholdt Business Esbjerg, Education Esbjerg, Esbjerg Havn og Esbjerg Kommune fra at få Nikolaj Stagis til at bore sig dybere ned i Esbjergs udfordringer - ligesom han gav sig i kast med at udforske kommunens styrker og potentialer.

Det resulterede i, at han 18. august præsenterede seks styrker og dertilhørende potentialer for Esbjerg - by såvel som kommune.

  1. Den rå og levende by
  2. Nærvær og nærhed
  3. Uddannelse
  4. Grøn energi
  5. Naturen tæt på byen
  6. Turisme i byen

Men blot fordi Nikolaj Stagis har konkluderet, at han har fundet seks styrker og potentialer i Esbjerg, så er det ikke ensbetydende med, at kommunen nu skal i gang med at brande sig på alle seks punkter.

Tværtimod er det potentielle materialer, som firkløveret samt blandt andet Esbjergs erhvervsliv skal være med til at vende og dreje til de finder den helt rette byggesten til Esbjergs nye brand.

- Lige nu har vi undersøgt, hvad Esbjerg er for et produkt. Hvad er det, Esbjerg kan, og hvordan er det, platformen brænder? Men spillet er relativt åbent endnu. Nu skal vi arbejde med de potentialer og så se, hvilke veje og hvilke scenarier man så kan se for sig, siger Birgit Bech Jensen og fortsætter:

- Der vil blive inviteret til flere workshops, hvor man med udgangspunkt i Nikolaj Stagis' styrker og potentialer vil snævre sig ind på nogle udvalgte styrker. Til sidst vil vi så ende ud med et scenarie, som man skal efterprøve og se, hvordan det kan fungere. Derfor træffer man så beslutningen, om det er den strategiske vej at gå.

Ny vin, gammel flaske?

Træder man et skridt tilbage og tænker over de tidligere projekter, der har været sat til søs i håb om at forbedre Esbjergs image i resten af landet, kan man undre sig over, hvad der får firkløveret til at vise så stor tiltro til projektet.

Men her er det ifølge dem selv sammenholdet og viljen til at investere, der er det afgørende element, som skal få netop dette projekt til at lykkes, hvor andre er fejlet.

Deltagere fra erhvervslivet i Nikolaj Stagis' undersøgelse

  • Susanne Nordenbæk, Direktør, Business Esbjerg
  • Henrik Uhd Christensen, Direktør, VIKING
  • Lone Saabye, Direktør, Sikkerhedsstyrelsen
  • Brian Elsted Hansen, direktør, Det Faglige Hus
  • Mads Kirkegaard, direktør, Polytech
  • Annette Nielsen, Founder, Kids World
  • Steen Brødbæk, CEO, Semco

Læs Nikolaj Stagis' oplæg om undersøgelsen her.

- Det skal løses med massive investeringer og løsninger, men også med en fælles indsats. Det beror jo meget på, at vi har valgt noget, der giver mening, samt at dem, der inviteres, bidrager med alt, de har i sig.

- At de går ind i den her proces og siger, vi tror på det, og vi vil det, og det er vigtigt. Det handler om, at vi får sat en retning, der giver mening for folk, og bliver ved med at allokere ressourcer til, at vi kan arbejde med det, siger Birgit Bech Jensen og tilføjer:

- Man skal turde sige nej til noget, fordi det ikke passer ind i strategien. Man er nødt til at træffe nogle valg. Hvis ikke man vælger fra, så har man ikke sat en retning. Det er lidt, som borgmesteren afsluttede mødet med at sige, "der skal investeringer til i rigtig mange år for, at det her lykkes. Vi er nødt til at holde et strategisk fokus på det, vi har aftalt de næste 10-20 år, og det er sørme en øvelse for en by som Esbjerg.

Det var også den konklusion, der lød fra Nikolaj Stagis på mødet, da han blandet andet sagde:

- Jeg kan ikke se nogen vej frem for Esbjerg, hvor det bare kan løses ved at fortælle en god historie og markedsføre byen.

Men selvom Esbjerg står over for udfordringer, der skal løses, emmer der altså fra specielt firkløverets side en tiltro til og en optimisme om, at Esbjerg med lidt hårdt arbejde nok skal blive en attraktiv by og kommune for andre.

Kan man brande sig ud af Esbjergs udfordringer, og hvordan lykkes man med sådan et projekt? Det er der delte meninger om. Blandt andet lyder det som følgende fra Kristian Svarrer, der er CEO hos J. Lauritzen's Eftf.: - Jeg tror ikke, man kan brande sig ud af det på den måde, man prøver på. Selvfølgelig skal man fortælle nogle gode historier, men det handler om at skabe arbejdspladser, hvor man kan tiltrække noget arbejdskraft, skabe boliger og sikre job til manden eller konen. Foto: Esbjerg Havn

Det mener tre virksomheder om Esbjergs nye branding- eventyr

Er Esbjergs seneste branding-projekt ny vin på gamle flasker, eller er det vejen til at redde en brændende platform med lav befolkningstilvækst og deraf mangel på arbejdskraft?

Erhvervsliv Esbjerg har spurgt direktøren i den eksplosivt voksende børnetøjs-forretning Kids-world, CEO'en hos det lokale transport- og logisitikfirma J. Lauritzen's Eftf. og havnedirektøren, hvad de mener om Esbjergs nye branding-projekt, og svarene peger i flere retninger.

Natur, grøn omstilling og drivkraft. Det er nogle af de ting, tre virksomheder fra Esbjerg karakteriserer som Esbjergs styrker. Men mens nogle er optimistiske og tror på Esbjergs nye branding-eventyr, forholder andre sig skeptiske til idéen om at brande sig ud af udfordringerne.

Q&A: Frontfigurerne hos Kids-world, J. Lauritzen's Eftf. og Esbjerg Havn giver her deres bud på Esbjergs styrker og mening om byens branding-strategi.

Annette Lykke Nielsen, direktør, Kids-world

Annette Lykke Nielsen, direktør, Kids-world. Foto: Ken Mathiesen/JydskeVestkysten

1. Hvorfor er I en del af undersøgelsen?

- Vi har et tæt samarbejde med Business Esbjerg, og så har vi en interesse i at være en del af at udvikle byen. For mig handler det om, at jeg jo også har brug for, at byen er attraktiv. Jeg har brug for noget blandet ansættelse, og derfor har jeg brug for, at vi bor i en attraktiv by, hvor jeg kan tiltrække forskellige profiler.

2. Hvilke problematikker/ulemper møder du med Esbjergs nuværende brand?

- For mig handler det om, at Esbjerg har en kendskabsgrad udefra, der gør, at vi kan have svært ved at trække især specialister til byen. Hvis jobbet er spændende nok, skal de nok flytte. Men vi oplever mest udfordringer den anden vej. Vi har utroligt mange medarbejdere, der har travlt med at komme fra byen. De higer efter noget andet end det, Esbjerg har at tilbyde. I forhold til byens perspektiv ville jeg selvfølgelig ønske, at de blev her hos mig.

3. Hvad er Esbjergs styrker i din optik?

- Jeg synes jo helt klart, at vores styrker er, at vi som by kan tåle at være mere knudepunkt. Vi har ikke ret langt til motorvejen, og vi har ikke langt til havet. Vi har super nemt til grøn energi, og så har vi jo plads til natur. Det er jo kerneværdier, som jeg ved, at vi som virksomhed værdisætter, men også vores medarbejdere gør.

4. Hvad gør du/I allerede for at understøtte de styrker?

- Vi går utrolig meget op i alt det her med genbrug. Alle vores forsendelsesposer er lavet af genbrugsplast, og vi har ikke gratis retur. Vi synes, det er vigtigt, at vores slutforbruger tager stilling til, om de virkelig har brug for den vare, de køber. For noget af det, der udleder mest CO2 i vores branche, er de lastbiler, vi har til at køre rundt. Så vi prioriterer, at vi kan tåle at tænke grønt, når det kan lade sig gøre.

5. Hvordan skal vi lykkes med at opnå et nyt Esbjerg-brand?

- Det skal vi gøre ved at vælge en eller to kerneområder og fokusere på dem først. Nikolaj Stagis er kommet med seks gode idéer. Det er seks brandgode idéer, men vi skal fokusere på en eller to og får arbejdet i bund, så tror jeg sagtens, vi kan lykkes. Esbjerg by har så meget at byde på.

- Hvis jeg frit kunne vælge, så var jeg helt sikkert gået med punktet om naturen. Jeg tror, det er udviklende for mennesker i både privat- og arbejdslivet, at man kan gå gennem skoven og langs Vesterhavet og få vind i håret. Det giver bare noget positivt. Det, tror jeg, er det vigtigste, vi som by kan udvikle.

6. Hvad kan du/I selv gøre for, at vi lykkes med at opnå et nyt Esbjerg-brand?

- Nu er det ikke fastlagte planer, men vi ønsker og har en vision om at dække vores tag med solceller, så vi kan holde virksomheden selvforsynende. Den slags tiltag.

Kristian Svarrer, CEO, J. Lauritzen's Eftf.

Kristian Svarrer, CEO, J. Lauritzen's Eftf. Foto: Lauritzen/Jutlandia Terminal

1. Hvilke problematikker/ulemper ser du med Esbjergs nuværende brand/image?

- Det er, som om der er meget længere fra østkysten til vestkysten, end der er fra vestkysten til østkysten. Det er, som om, vi er meget Udkantsdanmark på en eller anden måde. Vi mangler måske noget uddannelse herovre. Noget, der kan lokke folk til. Så vi kan bygge en base op, der kunne give unge lyst til at blive. Måske vi skal brande os meget mere som energiby, men der skal jo så også være nogle jobs, der skal følge med på en eller anden måde.

2. Hvad er i din optik Esbjergs styrker?

- Der er mega meget energi herovre. Det er helt vildt, og jeg tror måske lidt, de er misundelige i de andre byer, mere end vi lige forholder os til. Vi kan virkelig få nogle ting til at ske herovre på et niveau, som jeg tror overrasker rundt omkring. De kan også noget i Herning, men det er ikke mange steder, hvor vi kan det, vi gør herovre.

- Der var et meget godt eksempel, godt nok i lille skala, men med den sejlbåd, hvor masten knækkede. Han fik bare alt den hjælp, han havde brug for. Der er noget virkelyst og drivkraft i folk herovre.

3. Hvad gør du/I allerede for at understøtte de styrker?

- Vi er med på en udvikling her på havnen, som er stærk. Men vi er ikke nogen front-runner på den måde. Det må de store virksomheder være. Det er ikke noget, jeg som sådan går og spekulerer på, hvordan vi kan understøtte styrkerne.

4. Hvordan skal vi lykkes med at opnå et nyt Esbjerg-brand?

- Jeg tror ikke, man kan brande sig ud af det på den måde, man prøver på. Selvfølgelig skal man fortælle nogle gode historier, men det handler om at skabe arbejdspladser, hvor man kan tiltrække noget arbejdskraft, skabe boliger og sikre job til manden eller konen. Hvis den ene flytter, skal der også være job til den anden. Så jeg synes, det er mega fedt med de forskellige styrelser, vi har i byen, så der er noget til den anden halvdel.

- Så kunne det være vildt fedt med et universitet i byen, som ikke var et filial. Det er det, Aalborg virkelig har udnyttet og kunnet brande sig på. At de har forskningsmiljøet, der er nært knyttet med erhvervslivet. Selvfølgelig skal vi også fortælle de gode historier, og vi har også et spændende naturliv og Tobakken. Der er noget for en hver smag. Det er bare langt væk, hvis man er meget til Aarhus eller København. Så skal man vælge Esbjerg, fordi man vil have noget andet som for eksempel naturen eller gode jobs.

5. Hvad kan du/I selv gøre for, at vi lykkes med at opnå et nyt Esbjerg-brand?

- Vores medarbejdere er lokale og kontoruddannede, så vi har ikke selv noget problem med rekruttering, så jeg tror ikke, vi kan gøre så meget. Andet end at fortælle den gode historie, når man kan det. Jeg tænker i stedet, man skal udvælge en målgruppe og brande sig mod dem.

- Det kunne for eksempel være, at vi ville brande os mod dem, der pendler til og fra byen. Altså dem, der arbejder her, men som pendler ud til Kolding, Varde og Vejen. Hvad er det, der afholder dem fra at flytte til byen? Det er mere den vej, jeg tænker, vi skal gøre det.

Dennis Jul Pedersen, havnedirektør, Esbjerg Havn

Dennis Jul Pedersen, havnedirektør, Esbjerg Havn. Foto: André Thorup/JydskeVestkysten

1. Hvorfor har I sammen med Esbjerg Kommune, Education Esbjerg og Business Esbjerg startet projektet om et nyt Esbjerg-brand?

- Det, man prøver at finde ud af, er at brande Esbjerg ved at kigge på, hvad der er godt ved Esbjerg, og hvordan man så kan få fremhævet det. Man prøver at finde Esbjergs DNA og så prøve at fremhæve det. Det er klart, at vi som Esbjerg Havn er en del af Esbjergs DNA, og det har vi været siden dag ét. Derfor er vi også en del af projektet. Vi prøver ikke at finde noget, der skal laves om. Men vi prøver at se, hvad vi har, der er unikt, så vi kan fremhæve det.

2. Hvilke problematikker/ulemper ser du med Esbjergs nuværende brand/image?

- Esbjergs brand taler til et meget lille segment af mennesker. Det er vigtigt, at vi tænker over, om det nu også passer sammen med de mennesker, der allerede bor her, og dem man skal tiltrække i fremtiden. Diskussionen går mere på, om Esbjergs brand passer med det, man mener, Esbjerg har fordele i.

3. Hvad er i din optik Esbjergs styrker?

- Jeg er et af de mennesker, der kan prale af at være flyttet hertil tre gange. En gang fra Odense, en gang fra Singapore og en gang fra Abu Dhabi. Jeg har valgt Esbjerg til tre gange. For mig er Esbjerg et sted, hvor der er naturen og erhvervslivet med den maritime verden, som jeg godt kan lide.

- Det er klart, at hvis man ikke kan lide havnebyer, så er det måske ikke Esbjerg by, man skal bo i. Men så er der jo så meget forskelligt og andre byer i kommunen. Vi har jo også byer som Ribe og Bramming. Der er næsten lidt af hvert for alle. Det er i min optik en ret attraktiv kommune at kigge på. Det er nok noget af det, man skal begynde at fremhæve.

4. Hvad gør Esbjerg Havn allerede for at understøtte de styrker?

- Det, vi er meget kendt for, er den grønne omstilling. Så vil man rent faktisk være med til den grønne omstilling i verden, så bør du bo i Esbjerg. Skal man være med til den grønne omstilling i Danmark og resten af Europa, og vil man rent faktisk gøre en forskel, så skal man til Esbjerg.

5. Hvordan skal vi lykkes med at opnå et nyt Esbjerg-brand?

- Jeg kan ikke forestille mig, at man kommer op med noget så genialt, at det holder 10, 20, 30 år. Jeg tror, den måde, man taler om sin by på, skal passe ind i en kontekst, og derfor skal det ændre sig løbende. Det skal tale ud fra de mennesker, der nu engang bor her. Dem skal man jo også holde fast i. Det må være det vigtigste.

6. Hvad kan Esbjerg Havn gøre for at lykkes med at opnå et nyt Esbjerg-brand?

- Vi kan være med til at fortælle historien. Jeg synes, vi er kommet godt omkring om Esbjerg Havns fortælling. Vi kan også godt være med til at fortælle historien om havnen og byen. Det er også en af grundene til, at vi deltager i samarbejdet. Vi ved, at byen er afhængig af havnen og omvendt.

EMS er specialiseret i design og fremstilling af stålkonstruktioner, mekaniske løsninger og rørløsninger med særligt fokus på energi og den maritime sektor. Virksomheden har base i Esbjerg og beskæftiger cirka 60 medarbejdere. På billedet ses direktør og ejer Kenneth Hagelskjær (tv.) sammen med den nyansatte servicechef Mikael Schade. Foto: EMS/Public Image

Værd at vide fra erhvervslivet i Esbjerg

Det schweiziske energiselskab H2 Energy Europe skaber 300 nye arbejdspladser i Esbjerg.

EMS-fabrikken har fået nyt skud på stammen i form af CNC- og bearbejdningsmaskiner.

Polytech A/S tager titlen som ugens virksomhed hos Industrinews.

Her er tre af ugens udvalgte, nævneværdige erhvervsnyheder fra byens virksomheder.

RUNDT I ESBJERG: Der er nye arbejdspladser på vej til Esbjerg fra 2024, hvis alt går efter planen. Mandag 30. august meddelte det schweiziske energiselskab H2 Energy Europe, at de planlægger at investere et milliardbeløb i opførelsen af Europas største PtX-anlæg, som skal ligge i Esbjerg.

Den investering betyder, at Esbjerg kan se frem til 200-300 nye arbejdspladser, og planerne flugter med Esbjergs grønne omstilling. Anlægget skal nemlig omdanne grøn elektricitet til brint, som kan bruges direkte i lastbiler og anden tung landtransport. Du kan læse mere om nyheden på jv.dk.

Vi går videre med CNC- og bearbejdningsmaskiner, der er rykket ind på EMS-fabrikken i Esbjerg. En voksende komponentproduktion er det seneste skud på stammen hos EMS, der er i en rivende udvikling med nylige fabriksinvesteringer, strategiske samarbejdsaftaler og nye forretningsområder.

- Der er massive synergier i vores maskininvestering. Vi køber rigtig mange komponenter ude i byen, og her vil vi trække en del af indkøbene hjem. Samtidig har vi også store ambitioner om at være en one-stop-shop med hurtig respons til vores kunderne, siger direktør og ejer Kenneth Hagelskjær, EMS.

Vi slutter hos Polytech A/S fra Bramming, der i uge 34 tog titlen som ugens virksomhed i DI's Industrinews. For virksomheden, som CEO Mads Kirkegaard sidder i spidsen for, er bæredygtighed et keypoint for forretningen og deres konkurrenceevne.

Hos Polytech designer og producerer de løsninger, der forlænger møllevingernes levetid, ligesom de arbejder for at optimere deres ydeevne. Du kan høre mere om deres historie her.