VERDENSMÅL: - Vi synes jo, det er rigtig vigtigt at være med til at tage ansvar og bringe bæredygtighed ud til skolerne og gøre det mere konkret for de unge.

Sådan lyder det fra Jesper Sloth, der er Chief Marketing Officer i Polytech. Kommentaren falder i forbindelse med det samarbejde, de har startet med verdensmålshuset GenIn, Rybners HTX og Hjerting Skole Aura.

Det samarbejde har betydet, at 80 elever fra Rybners HTX var på et anderledes virksomhedsbesøg hos Polytech 7. september, efter Polytech havde været på besøg på skolen.

Besøget skulle give eleverne indsigt i, hvad Polytech er for en virksomhed, samt hvilke problemstillinger de arbejder med i forhold til bæredygtighed. For meningen med samarbejdet er, at eleverne - både fra Rybners HTX og 7. årgang på Hjerting Skole Aura - skal arbejde med konkrete cases og komme med deres bud på løsninger.

- Vi har sat seks cases fra den virkelige verden, der omhandler verdensmål 12 (ansvarligt forbrug og produktion, red.), så de unge kan være med til at fremme den bæredygtige agenda. Det er alle problemstillinger, vi har i dagligdagen, som vi gerne vil blive bedre til at løse. Og så synes vi generelt, at det er vigtigt, at lokale virksomheder tager ansvar for at supplere skolerne med forskellige uddannelsesforløb, siger Jesper Sloth.

Verdensmål 12 er altså blevet til seks cases i Polytech, der blandt andet handler om, hvordan de sikrer bæredygtig vedligeholdelse af deres vindmøller, cirkulationen i vandforbruget i forbindelse med produktionen, bæredygtig emballering, tracking af udstyr for at minimere spild og genanvendelse

Forløbet er altså lige startet, og de næste tre måneder skal elverne derfor samarbejde på tværs af institutionerne om de udvalgte cases. I december skal de møde på Polytech, hvor de skal fremlægge deres løsninger og perspektiver på de seks cases. Det hele foregår i tæt samarbejde med Polytech, der løbende sparrer med eleverne for at hjælpe dem godt på vej.

Men selvom de ikke har været i gang længe, er de hos Polytech allerede imponeret over det engangement, de unge mennesker mødte dem med.

- Det var ret inspirerende på Rybners HTX at se det engangement og den viden, vi blev mødt af. De gange, vi har set dem, har de stillet mange engagerede spørgsmål, og de kontakter os efterfølgende for at spørge ind til problemstillingerne. Også mere end vi havde turde håbe på, og det er sådan noget, der gør, det så sjovt at lave den her type programmer. Altså det at blive mødt af nogle, der gerne vil det, siger Jesper Sloth.

Men det er ikke kun eleverne, der får noget ud af samarbejdet. Fordi Polytech har gjort casene virkelighedstro, får de som virksomhed meget igen.

- Det er inspirerende som virksomhed at få nogle andre perspektiver på tingene. Vi får nogle løsninger, hvor der måske er mulighed for at implementere nogle af perspektiverne bagefter. Og så er vi ikke blege for at sige, at det er fremtidens arbejdskraft, vi har gang i. Vi vil som virksomhed gerne lære dem at kende og udvikle dem i vores industri og den tankegang, de kommer til at have, når de er færdiguddannede, siger Jesper Sloth.

For GenIn, der er afsender på samarbejdet, er det også tanken, at både de unge og virksomhederne skal få noget ud af samarbejdet. Det skal ifølge Gert Barslund, der er direktør i GenIn, skabe en rød tråd mellem parterne og den grønne omstilling.

- Vi forsøger at skaffe fremtidens iværksættere og arbejdskraft på den her måde. Vi har også lokalt meget brug for, at nogle fokuserer på andre fag end dem, man plejer at fokusere på.

- Der er mange muligheder for at arbejde med den grønne omstilling, og det her er en måde at få de unge, som tænker anderledes, forbundet med virksomhederne og omvendt, siger han og tilføjer:

- Den primære gevinst er forbindelsen til de unge. Den anden værdi er, at man får styrket sit grønne produkt, og man kan konkret vise, at man arbejder med den grønne omstilling og verdensmålene. Jeg tænker, flere og flere virksomheder ved, at det ikke længere går bare at sige, man gør noget. Man skal også kunne vise, hvad man gør i praksis.

Derfor lyder der også en klar opfordring fra både Polytech og GenIn om, at flere virksomheder i Esbjerg Kommune skal tilmelde sig et sådant samarbejde.

- Det, at man har en tredje part til at drive det, gør, at vi som virksomhed kan bruge tid på de relevante ting for os, men stadig have en aktiv rolle i programmet. Det er et setup, der fungerer rigtig godt.

- Derfor er vores tanke også at køre et lignende program næste år, og vi vil gerne opfordre andre virksomheder til at gøre det samme. Som virksomhed kan vi godt tage ansvar for at være part i sådan et samarbejde, afslutter Jesper Sloth.

VEJLEDNING: For lokale virksomheder, der skal i gang med at arbejde med FN's verdensmålene, står Erhvervshus Sydjylland klar med gratis og uvildig sparring.

Det er en opgave, som forretningsudvikler Jeanette Christensen blandt andet tager sig af, og hun stiller gerne op med en række gode råd og afklarende spørgsmål til virksomhederne.

- FN’s Verdensmål er en bæredygtig ramme for udvikling af virksomheder og samfund, som udgør 17 konkrete mål og 169 delmål. I alt har 193 medlemslande i FN tilsluttet sig målene og vil afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.

- Der er med andre ord tale om et fælles globalt sprog for bæredygtig handling, siger Jeanette Christensen.

Ifølge forretningsudvikleren er det nogenlunde fifty-fifty i forhold til de virksomheder, der er gået i gang med at arbejde med verdensmålene og de, der endnu ikke er kommet så langt.

- De, der er i gang, har taget ejerskab på et eller flere af målene, mens det for den anden halvdel typisk handler om at forstå verdensmålene og få øje på, hvordan de kan bruge dem, for det kan være svært at koble 'stop sult i verden' med en lokal smedevirksomhed, forklarer Jeanette Christensen og fortsætter:

- Verdensmålene skal give mening for den enkelte, og her gælder det om at bryde elefanten ned i nogle mindre bidder. Men så er der jo også nogle virksomheder, der gør noget mere ubevidst, og som bare ikke kobler det direkte til et verdensmål.

Jeanette Christensen opfordrer virksomhederne til at stille sig selv nedenstående fem spørgsmål, før de går i gang.

RUNDT I ESBJERG: Det er havnearbejdernes ret at udføre laste- og losseopgaver på Esbjerg Havn. Det mener i hvert fald havnearbejderne selv, og derfor gik de tilsyneladende i aktion på havnen onsdag morgen.

Her blev Esbjerg Havns store mobilkran omringet og blokeret af personbiler, så kranen ikke kunne komme væk fra kajen ved forsyningsskibet Assister i Trafikhavnen. Det skriver JydskeVestkysten.

Avisen fortæller videre, at det blot er én af flere lignende episoder på havnen i den seneste tid. Skibet Assister er ejet af rederiet JD Craft og skulle have losset en tonstung undervandsrobot - en ROV - men havnearbejderne ville ikke med til, at arbejdet blev udført af skibets egen besætning.

Det er efterhånden et år siden, at den danske minksag for alvor begyndte at rulle, og lavinen ramte for alvor et helt erhverv, da statsminister Mette Frederiksen i begyndelsen af november gav ordre til, at alle minkbesætninger herhjemme skulle aflives.

For mange af de minkavlere, som dermed mistede deres livsværk, var det et endegyldigt farvel til minkproduktion herhjemme. Det viser en rundspørge, som JydskeVestkysten har foretaget i Syd- og Sønderjylland.

En af dem, der afviser at vende tilbage til faget, er Kristian Nielsen fra Esbjerg - også selv om forbuddet mod minkavl skulle blive ophævet ved årsskiftet.

- Jeg har slet ikke overvejet at starte op med mink igen. Det bliver ganske enkelt for besværligt. Vi ville skulle begynde forfra og til at hente dyr hjem fra udlandet. Det orker jeg ikke. Lige nu ved jeg ikke engang, om jeg kan beholde mine bygninger. Så jeg vil ikke gå og spekulere på at lave alle mulige planer og tør overhovedet ikke tænke langsigtet, lyder det fra Kristian Nielsen.

Erhvervsliv Esbjerg tegnede for nylig et generationsskifte-portræt af rengøringsvirksomheden EVR A/S, hvor 24-årige Mads Smedegaard Møller står til at skulle overtage familiefirmaet fra sin far, Ole Grønbæk Møller. Den historie kan du (gen-)læse her.

I denne uge har EVR A/S også fremlagt sit regnskab for 2020/2021, og regnskabet viser igen et overskud. Denne gang på 5,8 mio. kroner før skat. Det er dog en anelse lavere end forrige års resultat på 7,1 mio. kroner før skat.

Egenkapitalen er nu på 18,4 mio. kroner. Du kan dykke yderligere ned i regnskabet her.