Rambøll, der også har en afdeling i Esbjerg, lancerer ny fireårig koncernstrategi, der understreger den globale ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomheds engagement i at skabe en bæredygtig fremtid.

Ambitionen er at drive en bæredygtig forandring for både kunder og samfund og blive verdens førende rådgivningsvirksomhed inden for den grønne energiomstilling. Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Rambøll vil fremover på alle projekter tilbyde kunderne alternative løsninger til, hvordan de kan forbedre bæredygtigheden på deres projekter, ligesom Rambøll vil hjælpe kunder med at udvikle strategier for bæredygtig omstilling.

De vil fokusere på fire bæredygtighedstemaer: CO2-reduktion, udvikling af bæredygtige byer og samfund, der er gode at leve i, ressourcehåndtering og cirkulær økonomi samt biodiversitet. Rambøll kalder alle områder afgørende for at forandre vores samfund i en bæredygtig retning, samt områder hvor Rambøll mener at kunne gøre en afgørende forskel.

Dagbladet Børsen bragte forleden en større artikel om Esbjergs mange fonde, og her lod formanden for Claus Sørensens Fond, Karoline Amalie Kristensen, som er barnebarn af byens nu afdøde erhvervsfyrtårn, Tage Sørensen, vide, at fonden fremover vil udlodde markant mere end de godt 10 millioner kroner årligt, der hidtil er doneret til almennyttige formål.

- Fondens formue voksede væsentligt i størrelse, så nu har vi et fantastisk fundament. Hvis bare vi lader være med at ødelægge det, er vi godt sikret fremover. Den øgede formue betyder også, at vi ikke længere er så risikobetonet, som vi har været tidligere, siger Karoline Amalie Kristensen til Børsen.

Baggrunden for udtalelsen fra Karoline Amalie Kristensen, som for knap et år siden afløste sin mor, Annette Bjerring Kristensen, på posten som formand i fonden, kommer efter, at familien sidste år indkasserede et meget stort beløb, da man solgte sin køle- og frysedivision til amerikanske Lineage Logistics.

Hvor og hvad der vil blive begunstiget af den pengestærke fond, eller familiens penge i øvrigt, nævner arvingen ikke noget om, men det er en kendt sag, at folkene bag Claus Sørensen-koncernen er meget interesserede og involverede i det største byudviklingsprojekt i Esbjergs nyere historie, Esbjerg Strand, og udviklingen af havneøen her.

Vi ser ind i en periode med forøget efterspørgsel på dele og service, der kan hjælpe den grønne omstilling på vej i virksomhederne. Det konstaterer den kun syv år gamle Bramming-virksomhed, Blue-Tech A/S, der oven på coronaepidemien har travlt som aldrig før, overfor JydskeVestkysten.

Virksomheden leverer både energiløsninger, energirådgivning og indeklimaanlæg til virksomheder og private, men virksomhederne andrager cirka af 90 procent af omsætningen.

- Efterspørgslen fra hr og fru Jensen oplever vi er faldet lidt. De har fået lavet tilbygningen eller renoveringen af huset under corona-perioden, men nu stiger efterspørgslen fra virksomhederne, siger direktør og partner i Blue-Tech A/S, Carsten A. Christensen, til avisen.

Det hele er godt hjulpet på vej af de voldsomt stigende udgifter til energi, men nødvendigheden blandt virksomhederne for at være grønne og bæredygtige er også i konstant vækst.

- Det grønne og bæredygtige fylder meget i stort set alle virksomheder. På mange måder er virksomhederne langt foran Christiansborg og politikerne. Bæredygtighed er simpelthen et konkurrenceparameter, som de skal kunne leve op til i dag, siger Carsten A. Christensen.

En millionindsprøjtning til tre store forskningsprojekter giver Esbjergs grønne fremtid et ordentligt rygstød.

Det er Aalborg Universitet Esbjerg, der modtager 46 millioner kroner til forskning i energilagring, til udvikling af kunstig intelligens til offshore-industrien og til opstilling af kæmpevindmøller. Det skriver JydskeVestkysten.

Pengene til forskningen kommer fra Energistyrelsens Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).

- Vi er meget glade for at have fået midler til de tre projekter, som hver især understøtter vores profil for AAU Esbjerg, og som matcher de behov, der er i og omkring Esbjergs erhvervsliv. Det er med til at understrege AAU Esbjergs styrkeposition som en markant bidrager til den grønne omstilling, forklarer Simon Pedersen, lektor og sektionsleder af AAU Energi i Esbjerg.

Når IKEA slår dørene op i Esbjerg med et showroom-koncept til sommer, bliver det det første af sin slags vest for Storebælt. Her vil sydjyske kunder få mulighed for at træde ind i inspirerende omgivelser og få hjælp til at opfylde boligdrømme i hjemmets centrale rum med løsninger til køkkenet og stuen samt til sove- og badeværelset.

Der er tale om et nyt IKEA koncept, som trækker på gode erfaringer fra København og andre storbyer som London, Berlin og New York. Om valget af Esbjerg som næste destination udtaler Anders Lyhne Nordtorp, Expansion Manager i IKEA Danmark:

- Med Planning Studio har vi mulighed for at komme relativt hurtigt til Esbjerg. Konceptet testes i øjeblikket i hele verden og skal gøre det nemt og bekvemt for kunderne at handle med IKEA. Og altså også i det sydjyske. Inden længe kan de mange sydjyske kunder spare tid og få kyndig vejledning tættere på deres bopæl, når de ønsker at forbedre livet i hjemmet med IKEA. Åbningen i Esbjerg er i tråd med vores planer om at komme tættere på de mange mennesker.

Det nye Planning Studio placeres på Østre Gjesingvej 9 med gode trafikale forhold og nær offentlig transport. Det skaber nye job i Esbjerg-området. I første omgang forventer IKEA at ansætte omkring cirka 25 nye salgsmedarbejdere.

BRANDING: Det har været længe undervejs, og der er stadig lang vej igen, men Esbjerg har nået en vigtig milepælen i jagten på at skabe det rigtige brand for byen og kommunen.

I omkring et år har firkløveren bestående af Esbjerg Kommune, Education Esbjerg, Business Esbjerg og Esbjerg Havn samarbejdet med branding- og analyseeksperten Nikolaj Stagis for at blive klogere på, hvordan vi får Esbjerg til at stå stærkere i fremtiden.

Intensivt arbejde, workshops og analyser viste i starten af februar, at Esbjergs fremtidige DNA skal være kultur og oplevelser. Valget lå indtil da mellem en bæredygtig og levende by og en oplevelses- og kulturby.

Men hvorfor er det lige kultur og oplevelser? Og hvilken betydning får det for erhvervslivet, at Esbjerg fremadrettet skal arbejde benhårdt på at opnå status som en kultur- og oplevelsesby?

- Jeg er glad for, at det er den her retning, esbjergenserne har valgt for Esbjerg. Hele processen er startet, fordi vi gerne vil have flere unge tilflyttere og unge studerende til at blive her i Esbjerg. De to fremtidsscenarier lå meget lige, og derfor mener jeg, at det er helt rigtigt, at vi på den her måde har lyttet til de unges ønsker, lød det i starten af februar fra borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), der tilføjede:

- Vi har en stærk bæredygtig erhvervsprofil med EnergiMetropol, nu er vi klar til at sætte et øget fokus på de gode oplevelser. Det arbejde glæder jeg mig til, at vi sammen skal tage hul på.

Man skal da heller ikke tage fejl af, hvor vigtige kulturoplevelser er for lokalsamfundet. Det viser analysen "Mellem ballet og biografer - kultur ifølge danskerne", der er gennemført af Tænketanken Mandag Morgen for Altingets kulturpolitiske netværk i perioden 6. december 2018 til 7. januar 2019.

Ifølge opgørelsen er 63 procent af danskerne enige i, at lokale kulturoplevelser styrker deres tilknytning til deres lokalsamfund. Dertil er 65 procent af danskerne enige i, at lokale kulturoplevelser er med til at gøre deres lokalområde til et bedre sted at bo.

- Det er fantastisk, at Esbjerg nu vælger at satse på kultur og oplevelser. Det er det helt rigtige at gøre. Det vil være med til at udvikle byen markant, da det kan være med til at skabe en levende by, der er spændende at bo i, siger Niels Frid, som er mangeårig kulturjournalist og -kommentator på blandt andet DR, og tilføjer:

- Det vil være med til at fremtidssikre Esbjerg, da det vil øge byens tiltrækningskraft, så man tiltrækker nye interessante befolkningsgrupper og dermed nye borgere og arbejdskraft, som også er med til at udvikle byen og sikre vækst.

Netop den positive effekt på byens tiltrækningskraft er også det to lokale virksomhedsledere fremhæver overfor Erhvervsliv Esbjerg.

- Jeg håber, det vil kunne tiltrække både yngre, men også mere kvalificeret diversitet i forhold til arbejdskraft. Jeg håber, det vil tiltrække nogle, der ellers ville gå til Vejle, Kolding, Aarhus eller Odense. Hvis de nu ville blive i Esbjerg, så ville det være godt for erhvervslivet, siger Mathias Kobberup, CPO i Creditro, og fortsætter:

- Jeg tænker særligt, det vil kunne være med til at holde fast i de yngre mennesker, der vokser op og vil prøve kræfter med noget nyt. Hvis man har en større og mere kulturorienteret by, så har man også lyst til at blive der, når man bliver ældre. Det ville være et godt varemærke for Esbjerg - også for erhvervslivet.

Også hos Quantity Digital er partner og Design Director Torben Jørgensen begejstret for retningen for fremtidens Esbjerg.

- Jeg tror, det kan betyde rigtig meget i forhold til rekruttering af medarbejdere. Og jeg tror, det vil kunne være med til at løse nogle af vores aktuelle problemstillinger i forhold til rekruttering af arbejdskraft, siger han og tilføjer:

- Både ved at vi fastholder unge nyuddannede i byen - både dem og deres partnere, men også, og det er måske vigtigst af alt, at vi kan tiltrække arbejdskraft udefra, fordi vi bliver set som en spændende by.

Inden beslutningen om, at Esbjerg skal være en kultur- og oplevelsesby, blev taget, gav erhvervslivet i høj grad udtryk for, at de generelt bedst kunne se mulighederne i retningen om bæredygtighed.

Retningen var en naturlig forlængelse af den erhvervsmæssige succes som Danmarks bæredygtige EnergiMetropol, som Esbjerg har oplevet. Men valget faldt alligevel på oplevelser og kultur. Til de fire workshops i januar, hvor retningen blev diskuteret og efterfølgende valgt, var der en del deltagere, der skiftede fra at støtte op om den bæredygtige retning til den kulturelle.

- Den fremtid for Esbjerg, som vi nu skal arbejde videre med, sætter oplevelser og kultur i højsædet. Det positive ved det scenarie er, at vi meget hurtigt kan komme til at opleve tiltag og positive forskelle, som kan ses og mærkes. Det er et fokus, som meget hurtigt kan omsættes til konkrete initiativer, begejstring og omtale, siger Nikolaj Stagis, direktør i brandbureauet Stagis A/S og rådgiver bag Esbjergs udviklingsproces, om den fremtidige retning.

Både Mathias Kobberup og Torben Jørgensen har ønsker til kulturelle oplevelsestiltag, og de afspejler hinanden.

- Som oftest prioriterer man jo ældreplejen, eller at de unge mennesker har det godt, men jeg tror, det, erhvervslivet kunne have brug for, er, at man tænker ind, hvordan man bygger en by op om et livsforløb. Hvordan fastholder man de unge, også når de er voksne, og hvordan passer man dem til sidst, foreslår Mathias Kobberup og tilføjer:

- Jeg tror, mellemsegmentet mangler lidt. Det er der, byen i virkeligheden både økonomisk og borgermæssigt har brug for, de bliver der. Vi har brug for, de bliver her som voksne, og så skal der være gode kulturelle muligheder som museer og den slags, hvor man kan tage sine børn med hen. Det er det, der gør, at de typisk søger mod en større by.

Hos Quantity Digital kan Torben Jørgensen kun stemme i.

- Når vi taler kultur, skal det have en bredde, så vi kan favne alle. For når vi både taler rekruttering og fastholdelse, vil det som oftest være forskellige aldersgrupper og interesser. Skal vi tiltrække hele familier til byen, er det både den, vi får i arbejde, og partneren, der flytter med, så det er vigtigt at have noget bredde, siger han og tilføjer et par ønsker:

- Jeg tror, det er vigtigt, at vi ser på det som en helhed, når vi tænker kultur. Det hele skal hænge sammen i forhold til vores tilbud. For eksempel bør der være mulighed for at spise de steder, vi har kultur. Jeg tror helt sikkert også, at der er et stort ønske fra erhvervslivet om at støtte op omkring det, så den tanke bør man også have med. Altså hvordan kan man tænke erhvervslivet ind i forhold til partnerskaber og netværksmuligheder, så det kan få noget værdi den vej rundt og noget støtte. Det, tænker jeg, kunne give god mening.

I det videre arbejde skal firkløveren i samarbejde med repræsentanter fra de tidligere workshops nu arbejde videre med at kvalificere den retning, som er valgt for Esbjerg. Der vil i den kommende tid blive indkaldt til dialogmøder, hvor Esbjergs nye kernefortælling skal finpudses, så alle kan se sig selv i den nye retning.