Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Esbjerg i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen deltog også i det historiske møde, hvor man nåede til enighed om, at kapaciteten på havvind i Nordsøen skal øges med 150 giga watt ekstra senest i 2050, hvilket er mere end halvdelen af den målsætning, som EU satte tidligere på året. Foto: Jacob Schultz

Det skal du vide fra topmødet i Esbjerg

Esbjerg er endnu engang blevet sat på verdenskortet i forbindelse til klimatopmødet North Sea Summit 18. maj.

Ikke nok med at mødet fandt sted i en Vestas-maskinhal på Esbjerg Havn, så er den aftale europæiske regeringsledere, energiministre og EU-Kommissionens formand underskrev samme dag navngivet efter byen.

Som esbjergenser og erhvervsdrivende i byen er det noget, man godt kan være stolt af. Det skyldes nemlig i høj grad den indsats, Esbjerg har lagt i at omvende energien fra sort til grøn.

Derfor er dagens nyhedsbrev et overblik med de væsentligste pointer fra topmødet, som er relevant for dig, der driver virksomhed i Esbjerg eller bare er en del af det lokale erhvervsliv. Og så får du samtidig en anden vinkel på de tusindvis af arbejdspladser, Esbjerg-erklæringen bringer med sig.

Del meget gerne nyhedsbrevet her med dem, det kunne være relevant for, og har du lyst, kan du også følge med på Linkedin.

God læselyst - og tak fordi du læser med!

Billede af Ditte Irene Knudsen
Billede af skribentens underskrift Ditte Irene Knudsen Erhvervsjournalist
Statsminister Mette Frederiksen var 18. maj vært for klimatopmødet North Sea Summit på havnen i Esbjerg, hvor regeringschefer fra Tyskland, Holland og Belgien samt EU-Kommissionens formand deltog og underskrev Esbjerg-erklæringen. Foto: Jacob Schultz

4 pointer fra North Sea Summit, der er relevante for Esbjergs virksomheder

Esbjerg - og særligt Esbjerg Havn - var omdrejningspunktet for en helt speciel aftale, der blev indgået mellem europæiske regeringsledere, energiministre og EU-Kommissionens formand 18. maj.

Esbjerg-erklæringen blev underskrevet, og det betyder, at der nu bliver sat endnu højere ambitioner for havvinden i Europa.

Her på Erhvervsliv Esbjerg har vi samlet fire punkter fra handleplanen/topmødet, som vi mener, du som erhvervsdrivende i Esbjerg bør vide:

1. Esbjerg-erklæringen skal sætte retningen for et grønt Europa: Esbjerg bliver en nøglespiller i den grønne omstilling, fordi byen har formået at vende energien fra sort til grøn.

2. En konkret handleplan om havvind er blevet fastlagt: Kapaciteten på havvind i Nordsøen skal øges med 150 GW ekstra senest i 2050.

3. Der skal mere fokus på energiøen - og flere øer: Det er ikke nok med den kommende Energiø i Nordsøen, derfor bliver der udarbejdet endnu en, ligesom man vil undersøge mulighederne for endnu flere.

4. Der skal fart på tilladelserne til grønne projekter: Det skal ikke længere tage op til 11 år at få godkendt et projekt. I udvalgte zoner skal det maksimalt tage et år.

Erhvervsliv Esbjerg har her samlet et overblik bestående af fire pointer fra klimatopmødet North Sea Summit, der blev afholdt 18. maj i Esbjerg, som har særlig relevans for Esbjergs erhvervsliv.

GRØN OMSTILLING: Det er næppe gået nogens næse forbi, at Esbjerg husede europæiske regeringsledere, energiministre og EU-Kommissionens formand til Nordsø Topmødet 18. maj.

Det hele foregik i en Vestas-maskinhal på Esbjerg Havn, hvilket må siges at være passende, da temaet for topmødet var havvind.

På topmødet har der været mange vigtige pointer, og der er blevet skrevet om de vigtige beslutninger i mange medier. Esbjerg-erklæringen, der blev underskrevet på mødet 18. maj, kommer til at have stor betydning for de involverede lande, herunder Danmark.

Vi har set på handleplanen og de mange afdækkede vinkler af mødet for at finde fire pointer, vi mener, er særligt relevante for Esbjergs erhvervsliv.

1. Esbjerg-erklæringen skal sætte retningen for et grønt Europa

Det er ikke helt tilfældigt, at Esbjerg har lagt navn til den erklæring, som europæiske regeringsledere, energiministre og EU-Kommissionens formand underskrev ved klimatopmødet i Esbjerg den 18. maj.

Esbjerg er Danmarks energimetropol, og byen og erhvervslivet er lykkes med at omstille sig fra sort til grøn energi. Derfor kommer byen til at spille en nøglerolle i den europæiske grønne omstilling.

Den netop underskrevne Esbjerg-erklæring skruer markant op for de fælles ambitioner om at udbygge den grønne energi på havet. Derfor blev regeringslederne, energiministrene og EU-kommissionens formand inviteret indenfor hos Vestas, Siemens Gamesa og Ørsted på Esbjerg Havn for at blive præsenteret for den grønne energis betydning og perspektiver for Danmarks Energimetropol.

- Den her aftale putter os på verdenskortet, og det blåstempler Esbjerg havn som Danmarks suveræne havvindshavn og som en af Europas vigtigste havne. Den grønne omstilling kommer til at ske, og hvis man skal være med fra start i den grønne omstilling i Europa i dag, så skal du komme til Esbjerg, fortæller havnedirektør Dennis Jul Pedersen til Avisen Danmark.

2. En konkret handleplan om havvind er blevet fastlagt

Ved Nordsø Topmødet med Danmarks statsminister som vært skrev regeringsledere, energiministre fra Danmark, Tyskland, Belgien og Holland sammen med EU-Kommissionens formand onsdag aften under på Esbjerg-erklæringen og samlede sig i et grønt europæisk lederskab.

Konkret er det udmundet i en enighed om, at kapaciteten på havvind i Nordsøen skal øges med 150 GW ekstra senest i 2050. Det er mere end halvdelen af den målsætning, som EU satte tidligere på året, og det er også mere end halvdelen af, hvad der skal til for, at EU kan blive klimaneutral. Samtidig er det et vigtigt skridt på vejen mod at gøre Europa uafhængig af russisk energi.

Det kommer til at kræve handling fra de individuelle lande, hvorfor det blandt andet forventes, at landene løfter deres egen udbygning af både havvind og grøn brint.

3. Der skal mere fokus på energiøen - og flere øer

Som led i Esbjerg-erklæringen skal de involverede lande samtidig arbejde tæt sammen om forbindelserne til den kommende energiø. Planen er, at kapaciteten her skal øges fra tre til to GW senest i 2040.

Men skal Europa nå de nye mål, er det nødvendigt med flere energiøer. Derfor skal der udover den allerede planlagte ø i Nordsøen etableres endnu en energiø. Ligesom mulighederne for flere energiøer skal undersøges.

Den svenske energikæmpe Vattenfall, der har kontrolcenter i Esbjerg, udtalte i forbindelse med topmødet til Energiwatch, at de skuer efter, om der skulle vise sig en mulighed for at engagere sig i et kommende energiøprojekt.

Administrerende direktør, Anne Borg, mener dog, at deres primære bidrag bliver at være en af de førende udviklere af havvind i Europa.

- Jeg tror, at vi kommer til at få brug for forskellige former for innovation for at få hele systemet til at fungere. Energiøer kan være en brik i det puslespil, men der er også mange andre brikker, har administrerende direktør i Vattenfall, Anna Borg, udtalt til mediet og tilføjet:

- Havvind er der, vi først og fremmest vil kunne tilføre værdi. Derudover har vi valgt at fokusere vores innovation lidt mere på flydevind og brintintegration, altså produktion af brint direkte i møllerne. Lige nu fokuserer vi ikke på energiøerne, men selvfølgelig kunne vi komme til at spille en rolle der på den længere bane.

4. Der skal fart på tilladelserne til grønne projekter

Det kan lige nu tage op til 11 år at få godkendt en havvindpark ifølge organisationen Wind Europe. Men det skal der i forbindelse med Esbjerg-erklæringen sættes en stopper for.

Et centralt element i planen er langt hurtigere tilladelser til grønne energiprojekter. Landene skal ifølge forslaget kunne udpege særlige forhåndsgodkendte områder, hvor udviklere kan regne med tilladelser til nye grønne projekter inden for et år.

De hurtige tilladelser er nødvendige, for alene 2030-målet vil ifølge Finans kræve, at der opstilles 4.300 af markedets største havvindmøller i Nordsøen, og målet om 150 GW kræver, at der installeres 10.000 gigantiske havmøller – eller hvad der svarer til opsætning af én ny kæmpemølle hver eneste dag fra nu og frem til 2050.

Set i dansk perspektiv er det nu 31 år siden, Danmark etablerede verdens første havmøllepark, men der er kun opstillet godt 15 GW havvind i Nordsøen.

Ser vi planen i et esbjergensisk perspektiv, kan det komme til gavn for Esbjergs virksomheder, hvor havvind spiller en stor rolle for flere.

North Sea Summit blev afholdt på Esbjerg Havn 18. maj. Den netop underskrevne Esbjerg-erklæring kommer til at medføre mange nye arbejdspladser, men i Danmark er der i forvejen mangel på kvalificeret arbejdskraft. Foto: Christer Holte/Business Esbjerg

Havvind skaber tusindvis af arbejdspladser: Men hvor kommer hænderne fra?

Den grønne arbejdskraft skal i høj grad komme fra Sydjylland og Esbjerg, men de lokale virksomhederne kæmper allerede med at finde kvalificeret arbejdskraft.

Derfor er det ikke kun positivt, at den netop underskrevne Esbjerg-erklæring fra North Sea Summit tilfører tusindvis af arbejdspladser til Esbjerg-området og endnu flere til Danmark.

Videns- og projekthuset work-live-stay har startet et projekt, der skal skaffe kvalificeret arbejdskraft nok til, at Danmark - og Europa - kan lykkes med de ambitiøse klimamål for 2030 og 2050.

De arbejder med fire punkter, som kan gavne Esbjergs virksomheder:

1. Højtuddannede skal vælge en grøn karrierevej

2. Erhvervsskolerne skal have flere elever

3. Opkvalificering af virksomhedernes arbejdskraft

4. Tiltrækning af international arbejdskraft

Erhvervsliv Esbjerg giver dig her indsigt i et projekt fra videns- og projekthuset work-live-stay, der arbejder for at skaffe den grønne arbejdskraft til Esbjerg og Sydjylland.

LEDIGHED: JydskeVestkysten har tidligere skrevet, at for Esbjerg og havnen har Energiministeriet beregnet, at der i dag er 4200 arbejdspladser i vindindustrien.

18. maj landede Esbjerg-erklæringen på topmødet North Sea Summit. Det betyder, at Esbjerg-området nu kan se frem til tusindvis af arbejdspladser - og Danmark endnu flere.

Sådan lyder det i hvert fald fra både havnedirektør Dennis Jul Pedersen og Henning Overgaard, formanden for fagforeningen 3F, der til topmødet talte med Avisen Danmark.

- Aftalen er et fremragende eksempel på, hvordan den grønne omstilling bliver en job-motor. Det betyder tusindvis af arbejdspladser til området, der bliver både brug for ufaglærte, faglærte, tekniker, ingeniører og specialister til at virkeliggøre den vision. Der bliver brug for en massiv investering i uddannelse og efteruddannelse, og det er afgørende, at ingen lønmodtagere bliver tabt på gulvet, siger Henning Overgaard.

Selvom det på sin vis er positivt, at den grønne omstilling medfører flere arbejdspladser, er det også et problem. For hvor skal de medarbejdere komme fra?

Den gyldne løsning

De fleste virksomheder kan nok nikke genkendende til mangel på arbejdskraft, hvorfor det for de erhvervsdrivende ikke bliver nogen nem opgave at fylde de nye stillinger, der kommer til i forbindelse med Europas grønne omstilling.

Der er endnu ikke nogen, der kan sige, at de har fundet den gyldne løsning til problemet, men flere arbejder på det. En af dem er videns- og projekthuset work-live-stay, der arbejder for at skabe optimale vækstbetingelser og øge konkurrenceevnen for dansk erhvervsliv gennem tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af kvalificeret arbejdskraft.

Et af deres projekter er Fyrtårn Syd, som Esbjerg er en del af.

- Målet om 70 procents CO2-reduktion kræver en grøn omstilling af det danske samfund. Her udgør omlægning til mere grøn energi og energiløsninger en stor del af omstillingen. Derfor sætter projektet ind på flere områder, så vi får styrket de grønne kompetencer på uddannelser - erhvervsfaglige som videregående - skaber uddannelsesforløb for virksomhederne og tiltrækker internationale medarbejdere, siger direktør Iben Arvad Hansen og fortsætter:

- Det gælder alt fra for eksempel elektrikerne, som skal installere ladestandere eller vindmøller og til ingeniører, som skal beregne og konstruere fremtidens løsninger til energi-øer, brint-anlæg eller Power-to-X.

Fra videregående uddannelser til internationale hænder

En stor del af den grønne omstilling handler om grøn energi. Et område som Sydjylland har en særlig styrkeposition, men manglen på arbejdskraft med grønne kompetencer er en udfordring.

Om work-live-stay og projekt Fyrtårn Syd

  • Work-live-stay indgår i et partnerskab med Copenhagen Capacity, Business Esbjerg, Trekantområdet Danmark, UdviklingsRåd Sønderjylland, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet og Center Danmark.
  • Projektet er finansieret med 15,4 millioner kroner som et led i EU´s reaktion på covid-19-pandemien, og samlet er det et projekt til 18,1 millioner kroner.
  • Videns- og projekthuset work-live-stay er overordnet ansvarlig for projektet, der løber fra marts 2022 til juni 2023.
  • Du kan læse mere om de fire konkrete punkter, work-live-stay arbejder med her.
  • Har du spørgsmål til projektet, kan du kontakte direktør Iben Arvad Hansen på 20 30 83 82 eller kommunikationsmedarbejder Jesper Lunau på 30 14 10 18.

Derfor har work-live-stay startet et projekt, som skal sikre kvalificeret grøn arbejdskraft med grønne kompetencer til Sydjylland på kort og lang sigt. Virksomhederne, der skal sikre Danmarks omstilling til mere grøn energi, ligger nemlig i Sydjylland - hvoraf flere af dem er at finde i Esbjerg.

Konkret arbejder work-live-stay med fire punkter for at lykkes med den ambition. Der er tale om:

  • At de videregående uddannelsers kandidater skal matche virksomhedernes behov for kompetencer til at drive den grønne omstilling.
  • At der skal uddannes flere faglærte og ufaglærte specialister, fordi manglen er kritisk, da det er dem, som for eksempel skal installere ladestandere og vindmøller.
  • ​At virksomhedernes ansatte skal have et kompetenceløft, blandt andet digitalt, for at kunne arbejde ​med grøn teknologi. ​
  • Og sidst, men ikke mindst, vil de tiltrække internationale profiler inden for grøn energi og sektorkobling til de sydjyske virksomheder.

Projektet er først startet i marts 2022 og løber indtil juni 2023. Business Esbjerg indgår i et partnerskab med work-live-stay.

De står for at finde virksomheder, der kunne have interesse i og være relevante i forbindelse med punktet om opkvalificering af virksomhedernes ansatte. Der er endnu ikke startet nogle forløb på det område, da projektet er relativt nyt.

Esbjerg Kommune har solgt den gamle Esbjerg Højskole til Claus Søren Ejendomme A/S. Det er planen, at der skal skyde en helt ny bydel op i det grønne område. Visualisering: Friis & Moltke Architects.

Det skal du også vide fra Esbjergs erhvervsliv

Det esbjergensiske offshore rederi Esvagts omsætning voksede i forhold til året før med 10 procent til 1,1 milliarder kroner og på bundlinjen stod der 151 millioner kroner. Året før fik selskabet et historisk dårligt resultat med et underskud på 246 millioner kroner, som ikke mindst skyldtes en nedskrivning med 200 millioner kroner i flåden af ERRV-fartøjer.

Selskabet H2 Energy Europe har indgået en aftale med leverandøren, amerikanske Plug Power Inc. om 1 GW elektrolysator til H2 Energys planlagte fabrik i Veldbæk syd for Esbjerg. Det er verdens største elektrolysatoraftale til dato.

Claus Sørensen Ejendomme A/S har købt grunden med den gamle Esbjerg Højskole. Planen er, at der skal skyde en ny bydel op på området.

Her er tre udvalgte historier fra byens virksomheder.

Esvagt er tilbage med kæmpe overskud

Det esbjergensiske offshore-rederi Esvagt med omkring 1000 ansatte er tilbage med et særdeles stærkt resultat. Det viser rederiets netop offentliggjorte årsrapport for 2021.

Esvagt, der oprindeligt har haft sine aktiviteter i olie- og gasindustrien i Nordsøen, har igennem en række år haft fokus på en grøn omstilling af forretningen, og sidste år kunne rederiet konstatere, at markedet indenfor offshore-vind med 53 procent havde overhalet olie- og gasforretningen.

Det var da også stabil vækst i vindmarkedet, som har været med til at sikre Esvagt, det som rederiet selv betegner som et tilfredsstillende resultat for 2021. Hertil kommer også levering af to nybyggede vindskibe og en forbedring af ERRV-markedet (Emergency Response Rescue Vessel), skriver rederiet i en pressemeddelelse.

Omsætning hos Esvagt voksede i forhold til året før med 10 procent til 1,1 milliarder kroner, og på bundlinjen stod der 151 millioner kroner. Året før fik selskabet et historisk dårligt resultat med et underskud på 246 millioner kroner, som ikke mindst skyldtes en nedskrivning med 200 millioner kroner i flåden af ERRV-fartøjer.

Brintfabrik får den største investering af sin slags i verden

Selskabet H2 Energy Europe har indgået en skelsættende aftale med leverandøren, amerikanske Plug Power Inc. om 1 GW elektrolysator til H2 Energys planlagte fabrik i Veldbæk syd for Esbjerg. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Aftalen mellem de to virksomheder er verdens største elektrolysatoraftale til dato, og H2 Energy og Plug Power vil med samarbejdet forsyne den nordeuropæiske transportsektor med grøn brint.

Plugs elektrolysator-teknologi gør det ved hjælp af havvind muligt at producere op til 100.000 ton grøn brint årligt, der skal bruges i den nordeuropæiske energi- og transportsektor. Produktionen kan dække brændselsbehovet for cirka 15.000 tunge køretøjer hver eneste dag.

H2 Energy vil gennem sit joint venture-samarbejde med Hyundai levere en flåde af brintlastbiler. Tidligere på året indgik H2 Energy et andet joint venture-samarbejde, hvor de sammen med Phillips 66 planlægger at bygge mere end 250 brinttankstationer i Danmark, Tyskland og Østrig. Her er H2 Energy ansvarlige for at forsyne tankstationerne med grøn brint.

Claus Søren Ejendomme A/S pønser på ny bydel

Flere boliger vil skyde op langs Lysningen ved Vognsbølparken, hvor Claus Sørensen Ejendomme A/S har erhvervet hele arealet, der tidligere udgjorde Esbjerg Højskole i Stormgade.

Der er tale om nabogrunden til det areal på 12.000 kvadratmeter, som Esbjerg Kommune udbød i 2016, og hvor Claus Sørensen Ejendomme A/S sidenhen har opført 63 ejerlejligheder under navnet Lysningen.

Både i 2018 og 2019 forsøgte Esbjerg Kommune at sælge arealet ved den tidligere Esbjerg Højskole via udbud. Det seneste udbud blev søsat i slutningen af 2021, og hvor budfristen udløb i slutningen af februar 2022.

- En så fantastisk beliggenhed forpligter os som bygherre. Det ligger os meget på sinde at udvikle området, så det matcher den eksisterende kvalitet. Vi kender jo området ret godt i forvejen, og interessen for Lysningen viser, at mange boligsøgende efterspørger den gode beliggenhed, som samtidig er utrolig bynært, siger Lars Kjærgaard, administrerende direktør i Claus Sørensen Ejendomme A/S.