- Vi er i gang med en digitaliseringsrejse, og det er godt at se, at den grønne omstilling er et mål. Men det er ikke kun den grønne omstilling, vi skal tænke på. Digitalisering er et konkurrenceparamter, vi ikke kommer udenom.

Sådan lyder det fra Natasha Friis Saxberg. Men for at komme i gang kræver det, at man som virksomhed har intern opbakning. Det er nødvendigt at have stemmerne, der stiller de rigtige spørgsmål, og de stemmer skal sidde i direktionen og i bestyrelseslokalet.

Derfor anbefaler den administrerende direktør i IT-branchen, at man starter med at sikre den interne opbakning. Derudover handler det om, at kigge på virksomhedens visioner for fremtiden, samt hvordan de hænger sammen med den grønne omstilling og digitale fremtid.

Konkret lyder skridtene:

1. Overblik over virksomhedens målsætninger om bæredygtighed og klima og bud på, hvordan bæredygtigt IT kan bidrage hertil (-> ledelsesopbakning).
2. Kortlægning af muligheder og konsekvenser ved bæredygtigt IT, inklusiv inddragelser af brugere og fagpersoner (-> øvrig opbakning)

I sit oplæg præsenterede Natasha Friis Saxberg yderligere webhostingvirksomheden Dansk Scanning fra Esbjerg, hvor der om noget er opbakning til den grønne omstilling og digitalisering:

- Dansk Scanning tilbyder SaaS-løsninger og digitalisering af dokumenter, der kan øge virksomhedens effektivitet og frigøre ressourcer. Når dokumenterne er indscannet tilbydes også en grøn datalagring og -hosting af dokumenterne.

- Dansk Scanning har i mere end 20 år selv produceret energi til drift af virksomhedens servercentre fra vedvarende energikilder. Herudover leverer Dansk Scanning 100 procent ren energi til mere end 1.000 husstande, hvilket giver en CO2-besparelse på mere end 10 tons CO2 om dagen. De er en lokal, grøn foregangsvirksomhed.

Det, Natasha Friis Saxberg lægger vægt på i forbindelse med hendes andet gode råd, er, at kunderne spiller en vigtig rolle i overgangen til bæredygtig digitalisering.

- Tal med jeres IT-leverandører, om hvad de kan levere af grøn teknologi.

Som virksomhed møder man måske krav til den grønne omstilling fra direktionen, bestyrelsen eller strategien. Tag dem med ind i digitaliseringen og stil krav til jeres leverandører. På den måde kan I hjælpe dem med at være skridtet foran, fordi de risikerer, at I vælger en anden leverandør, hvis de ikke kan leve op til jeres grønne krav.

- Hjælp dem ved at være på forkant. Tag dialogen om, hvad de har brug for, og få skabt løsninger sammen. Og sæt så nogle milepæle for den bæredygtige digitalisering.

Bæredygtig ansvarlighed rækker længere end blot vores egen næsetip - eller døren til vores egen virksomhed. Derfor er det ifølge Natasha Friis Saxberg vigtigt, at man også stiller krav til sin leverandørkæde.

Mange arbejder efterhånden med scope 1, 2 og 3, og det er også vigtigt at huske scope 3, når man kigger på sit eget CO2-aftryk. Her kan der nemlig også være meget at hente i forhold til bæredygtighed.

- Der er ingen grund til at genopfinde hjulet. Stil krav om at leverandørerne sikrer gode arbejdsforhold og miljøbeskyttelse i leverandørkæden i henhold til internationale standarder som for eksempel Responsible Business Alliance.

Det er ikke kun klimaet, der er presset. Det er Jordens ressourcer også. Vi lever i en tid, hvor der dagligt bliver skrottet 370.000 bærbare computere i Europa, fordi det er for bøvlet at bruge tid og penge på at reparere dem, når de går i stykker. I stedet kasserer vi dem længe før, det overhovedet er nødvendigt.

Derfor råder Natasha Friis Saxberg både erhvervslivet og det offentlige til at genoverveje deres indkøb.

- Vi har ikke råd til i forhold til hverken den grønne omstilling eller råvaremangel, at vi ikke tænker cirkulært i forhold til IT. Hvordan kan vi tænkere smartere på det her område?

- Vi ønsker, at der bliver stillet flere grønne krav til det offentlige indkøb. Det kan bruges som konkurrenceparameter, hvis det i stedet for blot at handle om prisen også handler om den grønne omstilling, hvis man skal i betragtning til en opgave.

I sit oplæg præsenterede Natasha Friis Saxberg softwarevirksomheden Rejoose som en god hjælp:

- Rejoose tilbyder en software-as-a-service-løsning, der gør det muligt for virksomheder at dokumentere, strukturere og visualisere data på IT-produkters og -services CO2-aftryk gennem den fulde levetid. Løsningen kan integreres med virksomhedens ERP- og økonomisystemer og dermed levere data til den nødvendige klimarapportering.

- Løsningen kan også hjælpe ved IT-indkøb, så indkøber kan få hjælp til at indkøbe den løsning (fx en server), der måske i udgangspunkt er fem procent "dyrere", men som kan reducere virksomhedens samlede CO2-aftryk med op til 40 procent.

Konkret anbefaler hun, at man gør sig følgende overvejelser:

1. Gør dig overvejelser om it-produkternes tilblivelse, forbrugsfase og bortskaffelse, så det overordnede materialebrug nedsættes. Stil for eksempel krav til levetidsforlængende vedligeholdsservices og -tiltag samt returordninger.
2. Overvej as-a-service (leje/leasing) eller om indkøb af brugt IT-udstyr kan møde virksomhedens krav om kvalitet og performance (så brugt bliver et reelt alternativ).
3. Overvej om andet end hardware kan indkøbes anderledes og grønnere (for eksempel cloud).

Når vi investerer i nye produkter eller løsninger, kommer det hurtigt til at handle om prisen. Den grønne løsning løber oftest op i en højere indkøbspris og er derfor mindre attraktiv, når det er det fokus, man lægger ned over opgaven.

Men spørger man Natasha Friis Saxberg, er der grund til at flytte fokus over på totalomkostningerne i stedet.

Til konferencen 28. marts kom hun derfor med eksemplet, hvor en virksomhed bygger nye lokaler. Her vil det rent klimamæssigt være at foretrække at installere IT-løsninger, der slukker lyset automatisk, når der ingen bevægelse er, og som generelt lukker lokaler meget mere ned, når de ikke bliver brugt, end man ville gøre manuelt.

Sådanne løsninger ville af mange blive fravalgt på grund af indkøbsprisen. Men ser man i stedet på totalomkostningerne, vil det sænke årlige udgifter, og løsningen er bedre for miljøet og vil derfor mindske CO2-aftrykket.

I sit oplæg præsenterede Natasha Friis Saxberg energidataløsningen KMD EnergiKey som eksempel:

- Ved hjælp af energidataløsningen KMD EnergiKey har Aarhus Kommune formået at indfri sine målsætninger om at reducere det samlede energiforbrug for alle kommunens bygninger med fem procent årligt - svarende til en årlig besparelse på mere end 7 mio. kr.

- KMD EnergyKey har givet kommunen et struktureret overblik over data fra vand-, varme- og elmålere i mere end 1400 bygninger. Det har gjort det muligt at benchmarke bygningerne og igangsætte en udredning af bygninger med højt forbrug og iværksætte de nødvendige tiltag for at nedsætte forbruget.

I en tid hvor mange har fokus på den grønne omstilling og bæredygtighed, vil man som virksomhed møde mange forskellige grønne krav fra kunder, leverandører og samarbejdspartnere.

Det kan være svært at vide, hvilke krav og tilbud der er bedst. Derfor anbefaler Natasha Friis Saxberg, at man sætter målbare, realistiske og sammenlignelige vurderingskriterier for at sikre gennemskuelighed og et fair konkurrencegrundlag, hvor flere kan være med.

- Det er vigtigt, fordi vores kunder og marked meddeler, at det er fint, at alle kommer med en grøn vinkel, men hvis alle er forskellige, hvad var så det bedste grønne alternativ? De skal vide, hvorfor det her grønne tilbud er bedre end de andre.

- Man bør bruge bæredygtighed som både kvalifikationskrav/minimumskrav og tildelingskriterium/konkurrenceparameter i kvalitetsvurderingen.

Med sidstnævnte mener hun, at man stiller nogle grønne krav til for eksempel mulige leverandører for, at de overhovedet kan blive taget med i overvejelserne og for, at de dernæst kan få tildelt opgaven.

Bæredygtig digitalisering er en rejse, vi er nødt til at tage i fællesskab, og derfor er det vigtigt, at man holder en løbende dialog med sine leverandører.

- Markedsdialog handler om, at vi ikke har været her før, og kravene fra kunderne ændrer sig hele tiden i takt med, at deres marked ændrer sig. Derfor er det vigtigt at have en tæt dialog, uanset om det drejer sig om IT eller rengøring. Det er vigtigt, at man forstår, hvilken virksomhed man skal levere bæredygtighed ind til.

- Man skal fortsætte med at spørge, om den anden part har brug for mere. Det, vi hører fra C25 indkøbschefer, er, at der bliver stillet krav fra deres direktion, og de vil gerne være løbende på forkant og kunne levere det, der bliver efterspurgt. Det mål flytter sig hele tiden, og der er den løbende dialog vigtig.

- Bæredygtighed forpligter både indkøber og leverandør, så hold hinanden op på de grønne leverancer og diskuter løbende muligheden for at skrue på ambitionerne.

Ifølge IT-branchen ser kun hver femte SMV digitalisering som et middel til at opnå deres grønne ambitioner. Derudover har 40 procent af SMV'erne ikke grøn omstilling på deres bestyrelsesagenda.

Det er ikke kun de store virksomheder, der skal løfte den grønne omstilling eller digitaliseringen. Det kræver også hjælp fra SMV'erne, som er dem, der er flest af i det danske erhvervsliv.

- Der er en kæmpe forskel på digitaliseringen i store virksomheder og i SMV’er, hvilket er en stor udfordring. De små og mellemstore virksomheder har brug for en hjælpende hånd. Samtidig har vi en udfordring i forhold til at uddanne flere IT-folk. Begge dele kræver, at der fra politisk hold bliver lavet nogle rammer og strukturer, lød det fra Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv.

Men der er elementer, der står i vejen for netop den udvikling, og det leder til både punkt to og tre i denne liste.

I både den afsluttende paneldebat og i løbet af flere af oplæggene undervejs blev det påpeget, at teknologien til at komme godt i gang med den bæredygtige digitalisering findes. Det er derimod modet til at turde at springe ud i det, der mangler.

- Vi bryder os ikke om at fejle, men jeg ser det at fejle som en billet til at blive bedre. Det er en større hæmsko end manglende kapital. I USA er det at fejle en erfaring, der gør dig klogere. I Danmark hænger det fast som et fejlslagent forsøg, og det er et problem, lød det fra Niels Duedahl, CEO i Norlys, under paneldebatten.

- Det er kulturen, specielt i skolerne. Vi opdrager ikke vores børn til at turde tage chancer og blive selvstændige, tilføjede Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv.

Også IT-branchens administrerende direktør lagde stor vægt på manglende mod.

- Vi venter ikke på teknologi, vi venter på mod og handling, lød det fra Natascha Friis Saxberg i hendes oplæg.

Hvis vi skal fastholde vores hidtidige rolle som Europas mest digitaliserede land, kræver det kapital. Og det kræver en kapital, der tør tage nogle risici og satse på nye teknologier, der kan bane vejen for fremtiden.

Men den kapital er i øjeblikket en mangelvare, hvis du spørger de fire deltagere i paneldebatten.

- Vi er ikke særligt gode til at finde risikovillig kapital. Der er en generel skepsis i Danmark om, hvem vi leger med på det her område, lød det fra Line Christa Amanda Sørensen, CCO i Trifork.

- Vi har en tendens til at kalde os verdensmeste, men der er mange, der gerne vil have den titel, så konkurrencen er hård. Men der er også mange områder, hvor vi ikke er verdensmeste. Det kræver noget mod og noget risikovillighed, hvis vi skal fastholde titlen og fange den på andre områder, tilføjede Natasha Friis Saxberg.

- Vi mangler nogle, der tør tage nogle chancer. Den største udfordring lige nu er, at vi ikke har kapital. Idéerne findes, så har vi først kapitalen, kan de udvikles og eskaleres. Så lige nu er det vigtigste problem, at vi mangler kapitalen, kom det fra Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv.

Digitalisering har været på dagsordenen længe, men da corona gjorde sit indtog, blev processen fremskyndet gevaldigt. Det havde Netcompanys administrerende direktør fokus på i sit oplæg.

- Vi har talt digitalisering i årtier, men de seneste 1,5-2 år har det for alvor grebet om sig. Det faktum, at jeg sidder her på Teams i dag, mens I er i Esbjerg, er ikke noget, man lige havde forestillet sig for to år siden. Digitaliseringen er nu blevet en naturlig del af vores liv og selvfølgelig vores forretning, sagde André Rogaczewski, der tilføjede:

- Aldrig har man set så mange både offentlige og private virksomheder, som er blevet trætte af deres gamle IT-systemer. Man har fundet ud af, at man er i en slags fængsel med de systemer. Det er et fængsel bestående af gamle systemer og dyr software. Man vil gerne have driftsomkostningerne ned, og man vil gerne gøre noget hver 3-6. måned, hvor man i stedet bruger midlerne på at forandre og forbedre sig.

Han påpeger, at man i dag er langt bagud, hvis man ikke har sin egen platform og et IT-system, der kan lancere mange nye løsninger på platformen uden at bryde sammen.

Det var ikke tilfældigt, at konferencen BD22 blev afholdt i Esbjerg 28. marts. For som udviklings- og forskningsminister Jesper Petersen sagde i sit oplæg, så har 'Esbjerg fra sin spæde begyndelse stået for nytænkning, udvikling og innovation'.

Esbjerg og dermed også Danmark har i de seneste par år udviklet sig til at blive et meget vigtigt knudepunkt på den digital motorvej. Esbjerg har som noget unikt i Danmark direkte internationale fiberoptiske forbindelser til både USA, Centraleuropa, UK og Norden.

- I Esbjerg skaber vi unikke forhold til, at de store udenlandske datacentre så som Facebook kan slå sig ned her. Vores historik inden for grøn omstilling gør os ekstra interessant. Esbjergs særlige dna som omstillingsparat havneby gør i sig selv området interessant. Det ligger i vores dna at kunne se nye muligheder og omstille sig, lød det fra Esbjerg Kommunes borgmester, Jesper Frost Rasmussen, der fortsatte:

- Der er ikke så langt fra tanke til handling her. Nutidens forbrugere kræver mere end en digital motorvej. Der skal også være grøn energi til at køre den, og i Esbjerg har vi forudsætningerne for at udnytte digitale muligheder, og vi har den største havn for udskibning af vindmøller i hele Europa. Kommunen er allerede gennemsyret af den grønne omstilling.