BÆREDYGTIGHED: Den grønne omstilling har længe banket på døren, og der bliver løbende stillet større og større krav til erhvervslivet fra ikke mindst den danske regering og EU.

EU har gjort det lovpligtigt for visse store virksomhed med over 500 ansatte at føre et såkaldt klimaregnskab, der blandt andet tydeliggør deres CO2-udslip. I Danmark kan man derfor blandt andet se større virksomheder som Lego føre den type regnskaber.

Et klimaregnskab viser ikke kun en virksomheds direkte CO2-udledninger i scope 1 og 2. Det afslører også den udledning, der forekommer i scope 3. Det har tidligere været en overset faktor i erhvervslivets grønne omstilling, men med EU-direktivet om klimaregnskaber kommer der et øget pres på underleverandørerne, der er ansvarlige for en virksomheds udledning i scope 3.

Klimaregnskabet er et led i EU's mål for den grønne omstilling i 2050. Derfor er det ikke længere nok, at de store virksomheder reducerer deres direkte klimaaftryk. Forandringen skal ske helt ude hos underleverandørerne.

I fremtiden vil man derfor se et større pres på de små- og mellemstore virksomheders grønne omstilling.

Men presset på både de store virksomheder og SMV'erne vil i fremtiden med stor sandsynlighed også komme fra andre sider. Bankerne er nemlig også med på EU's liste over virksomheder, der fra næste år skal indberette deres klimaregnskaber.

Det betyder, at erhvervslivet derfor med stor sandsynlighed går en fremtid i møde, hvor det ikke kun er grønne tal på bundlinjen men også på klimaregnskabet, der skal til for at skaffe finansiering såvel som investorer.

- Meget forsimplet kan man sige, at hvis du har en sort virksomhed og ikke har nogen plan for, hvordan du vil gøre den grønnere, så kan det blive meget dyrt at finde finansiering og investorer.

- Pisken i det her er, at hvis du ikke arbejder for den grønne omstilling i din virksomhed, jamen så bliver det formentligt meget dyrere at låne penge i en bank, men guleroden er til gengæld, at hvis du gør de rigtige ting, så har du ikke mindst mulighed for at fastholde din kundebase, du vil også få nemmere ved at skaffe finansiering og investorer, siger Niels Bang-Hansen, der er chef for erhvervskunder i Danske Bank i Danmark.

Han påpeger i den forbindelse også, at den finansielle sektor kan være en drivkraft i den grønne omstilling og være med til at sikre, at finansieringen lander hos de grønne projekter. Derfor vil de stille større krav til alt fra de store til de små virksomheder - og privatkunderne.

- Vi er rigtig langt fremme med at udstede obligationer til de store virksomheder i forbindelse med den grønne omstilling, men ambitionen er, at vi kan rulle det hele vejen ned til de mindste kunder. Så er der nogle, der vil sige, ”tror I virkelig, de her SMV’er kommer til at investere i den grønne omstilling bare, fordi banken skubber på”.

- Nej, men det er heller ikke banken, man skal frygte, fordi vi stiller krav. Inden da begynder kunderne med stor sandsynlighed at stille krav til virksomhedens CO2-aftryk, og det er uanset om man sælger til private kunder eller underleverandører, siger Niels Bang-Hansen.

Kravene vil erhvervslivet altså med stor sandsynlighed allerede møde længe før, bankerne begynder at stille dem. Derfor arbejder man hos Danske Bank på at hjælpe kunderne med at påbegynde den grønne omstilling i så god tid som muligt, så de ikke pludseligt kommer bagud på den grønne dagsorden.

- Det, vi kan gøre, for at hjælpe vores kunder er at forberede dem på nogle af de krav, de vil møde fra ikke mindst de store kunder. Det er ret vigtigt, at vi som bankrådgivere ikke er bange for at tage de her dialoger med vores kunder. Du risikerer at blive fravalgt som leverandør, hvis du ikke kan leve op til de krav til CO2-aftryk, du møder fra dine kunder. Så det er virkelig værdifuld sparring, vi allerede er ude at give til vores kunder, siger Niels Bang-Hansen.

Hos Danske Bank har man også forventninger til, at det fremtidige fokus på bæredygtighed og den grønne omstilling også vil have en positiv effekt på den finansielle sektor i forhold til investeringer, der har været påvirket siden Finanskrisen.

- Jeg tror, vi kan lave en kombination af at være en rigtig god positiv katalysator samtidig med, at hvis vi gør det rigtigt, så ligger der også rigtig mange gode forretningsmuligheder for os i banksektoren. Vi har haft en lang periode siden finanskrisen, og senest med corona, hvor det har ligget meget stille med investeringerne. Så måske det her ovenikøbet kan være en vej ud af det her dødvande og få kunderne til at investere igen.

Det er ikke kun hos Danske Bank, erhvervslivet kommer til at møde et øget fokus på klimaregnskabet. Også hos Nordea har man en forventning om, at netop det regnskab kommer til at spille en endnu større rolle i fremtiden.

Generelt i Nordea betyder det, at de har stillet skarpt på videreuddannelse af deres rådgivere, så de er bedst muligt rustede til opgaven.

- Bæredygtighed har længe været et stort tema og indsatsområde hos Nordea, og vurderingen af fremtidig finansiering foregår allerede nu med udgangspunkt i EU’s ESG-taksonomi. Derfor investerer Nordea massivt i uddannelse af vores rådgivere. Det handler om, at klæde vores rådgivere på til at kunne hjælpe vores kunder med arbejdet med en mere bæredygtig forretningsmodel.

- Det betyder blandt andet, at ESG kommer til at være en fast del af de samtaler, vi har med vores kunder – især inden for de sektorer som det har en stor effekt på som for eksempel landbrug, transportsektoren og lignende, siger Bjørn Bøje Jensen, der er bankdirektør med ansvar for erhvervskunderne i Nordea i Danmark.

Videreuddannelsen kommer til at kunne mærkes helt ud i virksomhederne, hvor Nordea også vil arbejde for at hjælpe den grønne omstilling på vej - både hos dem selv og i resten af erhvervslivet.

- Virksomhederne vil mærke det ved, at Nordeas rådgivning og dermed også finansieringen af virksomhederne i højere grad vil tage udgangspunkt i en vurdering af virksomhedens samlede indsats på klima- og miljøområdet, på det sociale område og det ledelsesmæssige område.

- Hos Nordea har vi som ambition, at både vi som bank og vores kunder skal være mere bæredygtige, og derfor gør vi meget ud af at rådgive og vejlede i, hvordan virksomhederne kan optimere deres indsats på disse områder, afslutter Bjørn Bøje Jensen.

IVÆRKSÆTTERI: Det kan være svært at gå fra at være en virksomhed drevet af to unge iværksættere med en ingeniør-baggrund til at være leder for to ansatte. Men det blev virkeligheden for Kristian Sidelmann og Rasmus Fiil Svarrer, der har stiftet Fablewood.

De to kammerater har langsomt bygget Fablewood op, siden den spæde idé opstod i 2016. Det indebar blandt andet en professionel bestyrelse i form af en gruppe business angels (private investorer red.), som de fandt, da de deltog i et pitch event i efteråret 2018.

- Vi var gået ind til eventet uden de store forventninger. Men vi var ikke nået dertil, hvor vi er i dag uden dem og deres investeringer. Vi kom begge som produktudviklere fra DTU og tænkte, at salget nok skulle komme, hvis produktet bare var godt nok. Det var også det, vi solgte Fablewood på til dem, siger de to stiftere.

Men i takt med at Fablewood voksede, blev det tydeligt for de to stiftere, at de var grønne i alle aspekter af at drive en virksomhed. Deres uddannelse fra Danmarks Tekniske Universitet havde lagt bunden for idéen og givet dem teoretisk viden, men det var noget helt andet at drive en virksomhed.

Og med en professionel bestyrelse blev der stillet yderligere krav til, hvad Fablewood samt de to stiftere skulle leve op til.

- Vi havde rigtig mange kasketter på og skulle stå på mål for områder, hvor vi ikke havde de bedste forudsætninger. Til sidst blev det klart, at vi var nødt til at hente salgsressourcer ind, så vi kunne leve op til bestyrelsens forventninger.

- Vi havde simpelthen ikke de fornødne ressourcer til at pleje de her kunder. Man er nødt til at arbejde målrettet mod at bygge et brand op og nye samarbejder med forhandlere. Så vi fik en masse hug fra bestyrelsen, fordi vi manglede den del. Vi havde forventet, at det ville stikke af, når det kom ud på hylderne, men så nemt er det ikke.

På det tidspunkt gik tiden mest med produktudvikling samt at pakke produkterne på lageret i en garage. Men pludselig fandt de altså sig selv i en situation, hvor de skulle indkalde kompetente ansøgere med mange års erfaring til samtale, selvom de selv havde minimal erfaring med selv at være til en ansættelsessamtale.

Dengang blev bestyrelsen deres bedste sparringspartner. De var derfor også en stor hjælp i forbindelse med ansættelsen af Lars Friis Nielsen, der i dag er ansvarlig for salg og ejer en del af Fablewood.

Beslutningen om at ansætte Lars Friis Nielsen faldt midt i en turbulent tid. Det var nemlig dagen inden den store coronanedlukning i marts 2020, og Fablewoods fremtid så ligesom mange andre virksomheder – nye som gamle – usikker ud. I dag er der dog ingen tvivl om, at det var den helt rigtige beslutning.

- Det er en af de bedste beslutninger, vi har truffet. Lars kommer med en masse erfaring fra salg af dansk design – specielt i udlandet. Og som medejer er vi ligestillet i beslutningerne, der skal træffes. Vi ved, at vi alle løber hurtigt og i samme retning, selvom vi ikke sidder sammen hver dag, fordi det også er Lars’ forretning. Det er et ret heldigt match og en anden professionalisme, der kommer ind med Lars.

Ansættelsen af Lars Friis Nielsen har givet både Kristian Sidelmann og Rasmus Fiil Svarrer samt bestyrelsen en anden ro og tryghed.

- Der er kommet mere ro på bestyrelsesmøderne nu. De har mere tiltro til salget, fordi vi arbejder mere systematisk og målrettet nu. Vi har ikke kun en professionel salgsstrategi, vi har også en professionel eksekvering af den, fordi vi med Lars som en del af teamet er blevet bedre til at holde hinanden op på det.

Salgsstrategien var dog ikke det eneste, Kristian Sidelmann og Rasmus Fiil Svarrer havde svært ved at prioritere. Markedsføringen blev heller ikke prioriteret højt nok, selvom særligt Kristian Sidelmann elsker at nørde med videoer.

Markedsføringen på særligt de sociale medier var noget, der kun fandt sted, når de to stiftere sad med noget, de syntes var spændende og havde lyst til at dele med omverdenen. Reelt set kunne de poste en video for derefter at vente seks uger, før der skete nyt på deres sociale medier. Derfor ansatte de Katrine Lau til at stå for kommunikation og marketing.

I omkring 10 måneder har teamet hos Fablewood nu bestået af fire mand fremfor to. Og selvom Kristian Sidelmann og Rasmus Fiil Svarrer i starten troede, at de kunne klare det hele selv, har de i løbet af de 10 måneder oplevet, hvor meget bedre Fablewood trives under det nye team.

- Vi startede med et værksted i en lille garage på Østerbro. Nu er vi fire fordelt over Fanø, Odense og Aarhus med hver vores kompetencer. For mig er der en tryghed i, at det ikke længere er mig, der trykker på speederen på de områder, jeg ikke er bedst til, siger Kristian Sidelmann.

- Det er vigtigt for os, at vi ved, der er noget nyt under udvikling, så vi bibeholder den der følelse af ”hvad kan blive den næste guldåre”. Det er det, der tænder mig, og det har vi tid til nu, fordi vi har ansat Katrine og Lars, så Kristians største fokus nu er på produktudvikling og design, siger Rasmus Fiil Svarrer.

Med ansættelsen af både Lars Friis Nielsen og Katrine Lau kan de to stiftere nu drømme om en vækst, der har været umulig at opnå, da de kun var de to. De drømmer om at gøre Fablewood international og få kunder ude i verden. Ligesom de satsede på at ansætte Katrine Lau for, at de kan bygge et brand og et kendskab op, så kunderne aktivt kommer og spørger efter Fablewood i butikkerne.

ESBJERG RUNDT: Quantafuel har udsat byggestart på sin 750 millioner kroner dyre fabrik med et af de største plastaffaldssorteringsanlæg i Europa beliggende i Veldbæk syd for Esbjerg.

Oprindeligt havde Quantafuel oplyst, at fabriksbyggeriet ville blive påbegyndt dette efterår, men til JydskeVestkysten oplyser virksomhedens kommunikationschef Astrid Mannion-Gibson, at Quantafuel nu forventer en ny byggestart.

- Vi er i forhandlinger med hovedleverandører og – med forbehold om finansiering – vil vi være klar til at starte byggearbejdet første halvår 2022, oplyser kommunikationschefen til avisen.

Et konsortium bestående af de strategiske partnere Bladt Industries og Semco Maritime er blevet tildelt en turnkey-kontrakt på verdens hidtil største offshore wind-projekt – Coastal Virginia Offshore Wind– for det amerikanske energiselskab Dominion Energy Virginia.

Kontrakten omfatter tre 880 MW offshore substations, der skal etableres i 2021-2025 og sættes i drift i 2026. De tre substations udgør rygraden i den elektriske infrastruktur for det 2,6 GW store Coastal Virginia Offshore Wind.

Kontrakten er Bladt Industries’ og Semco Maritimes tredje offshore substation-projekt i USA og de to strategiske partneres 21. projekt sammen siden det første samarbejde i 2003.

- Dominion Energy har skabt et fremsynet projekt med Coastal Virginia Offshore Wind, og vi glæder os til at bidrage til den grønne omstilling i Virginia. Vi er stolte over kontrakten på tre 880 MW substations, der er en tillidserklæring til Semcos og Bladts gennemprøvede partnerskab og stærke track record for at levere konkurrencedygtige projekter inden for elektrisk infrastruktur til offshore vind gennem to årtier, udtaler Steen Brødbæk, CEO Semco Maritime, i en pressemeddelelse.

Torsdag 4. november brød Biltema i Kjersing i brand. Nu fortæller JydskeVestkysten, om varehusets yderligere økonomiske udfordringer i forbindelse med manglende julesalg på grund af branden.

Salget af julelys, juleudsmykning og gaveartikler skulle allerede være i fuld gang, men salget går i stedet til andre butikker.

- Branden udviklede sig meget hurtigt. Heldigvis er vores bygninger inddelt i forskellige brandsektioner, så da alarmen gik, lukkede branddørene, som de skulle. Derfor er branden ikke gået ud over butikken. Der er dog ingen tvivl om, at det får store økonomiske konsekvenser for os, sagde Biltemas landschef i Danmark, Jacob Borring Møller i fredags til avisen.

For tiden er forretningen derfor fyldt med teknikere og tømrere, der arbejder på at genopbygge et midlertidigt lager.