Helle Thornings fire råd: En god leder imødekommer andres viden og styrker
- At være en god leder handler om at behandle alle lige og ordentligt. Men det handler i lige så høj grad om at være i stand til at se egne svagheder og fejl. Det er faktisk det vigtigste.
Sådan lyder det fra tidligere statsminister og direktør for Save the Children International, Helle Thorning-Schmidt. Hun har omkring 30 års ledelseserfaring med i rygsækken og står blandt andet bag SelectionF, der bygger bro mellem kvindelige kandidater og bestyrelser.
Det er med den erfaring, hun forleden holdt foredrag om ledelse for Business Esbjergs netværksgrupper. Det blev blandt andet til fire gode råde om ledelse, som vi bringer her:
1) Nøgleordet i ledelse er mod: Mod er at turde stille sig forrest, men det betyder også, at man tør få et nederlag. Den ene rosenrøde dag erstattes ikke af den anden.
2) Du lærer dig selv bedre at kende i de svære beslutninger: Som leder skal man være parat til at træffe upopulære beslutninger. Ledelse er ikke ledelse, hvis det ikke gør lidt ondt.
3) Erkend dine egne fejl og svagheder: Du er først en rigtig god leder, hvis du kan erkende egne fejl og være ydmyg om, at man ikke ved det hele, at man kan lære af andre mennesker.
4) Til kvinderne: Drop 'jeg vil ikke ansættes, bare fordi jeg er kvinde'-princippet: Kvinder skal holde op med at sige, at de ikke vil vælges, fordi de er kvinder. Og mænd skal holde op med at sige, at der ikke er kvinder, der kan og vil sidde i en bestyrelse.
LEDELSE: Hvordan bliver man leder? Og ikke mindst: Hvordan man bliver man en god leder?
Der er mange måder at være leder på, og derfor er der også mange bud på, hvordan man er en god leder. Her giver vi Helle Thorning-Schmidts fire gode råd til, hvordan hun mener, man bliver en god leder.
Den 55-årige kvinde er tidligere statsminister og har også en fortid som direktør for Save the Children International. I alt har hun efter egen udtale 30 års erfaring med ledelse, hvor hun har prøvet kræfter med mange forskellige beslutninger.
Blandt andet har hun skulle træffe beslutninger i en sag om gidseltagning af en dansk læge, skulle samle den danske regering i 2011 og meget mere.
De fire gode råd, hun kommer med i denne artikel, er baseret på et oplæg, hun har holdt for Business Esbjergs netværksgrupper. Rådene er både brugbare for nuværende ledere, samt personer der drømmer om at blive ledere en dag. Og så er det fjerde og sidste råd henvendt til kvinderne, men det kan også være brugbart og relevant for de mandlige ledere.
1. Nøgleordet i ledelse er mod
- Meget få mennesker er født som ledere. Det at blive leder er noget, man gør, fordi man har lyst til at forandre ting. Fordi man tror, man med sin egen kunnen kan være med til at lede en virksomhed. Fordi man tør være modig og tage ordet, og fordi man vil være med til at skabe en forandring og gøre en forskel.
Sådan lyder det fra Helle Thorning-Schmidt, der mener, at vejen til at blive leder - og til at blive en god leder - er belagt med mod. Men hvad er mod?
- Mod er at turde stille sig forrest, men det betyder også, at man tør få et nederlag. Den ene rosenrøde dag erstattes ikke af den anden. Man skal være parat til at blive slået ud og rejse sig op igen. Man skal have modet til at tage de knubs og de søvnløse nætter, der følger med.
- Men det svære ved at være leder er, at man aldrig kan være sikker på, at de beslutninger, man træffer, er de rigtige. At træffe beslutninger uden at have fuldstændig overblik over sine handlemuligheder eller konsekvenserne af de beslutninger, man træffer, det er mod.
- Jeg mener det, når jeg siger, at ingen er født til at være leder. Heldet følger de flittige og de modige. Man bliver ikke modig blot ved held. Det kræver hårdt arbejde. Så man skal lære at stille sig forrest. Man skal lære at tale i store forsamlinger eller på tv. Man skal øve sig på det. Og derfor kræver det hårdt arbejde at blive en god leder.
Ifølge Helle Thorning-Schmidt består god ledelse også af, at man har modet til at gå på kompromis.
- Man bliver ydmyg af at skulle gå på kompromis. At skulle sige, at man ikke fik det helt på sin måde, at man måtte dele æren med andre, det ender med at være en kvalifikation, at man turde det.
2. Du lærer dig selv bedre at kende i de svære beslutninger
Man kan tro, man kender sig selv som leder, men det er først, når man står med de svære beslutninger, at man virkelig opdager sit potentiale. Det gør Helle Thorning-Schmidt klart, og hun har om nogen stået med beslutninger om liv og død.
- Som leder skal man være parat til at træffe upopulære beslutninger. Ledelse er ikke ledelse, hvis det ikke gør lidt ondt. Og man lærer først sig selv rigtigt at kende, når man har truffet rigtig svære beslutninger. Når man står mellem to dårlige beslutninger, mærker man først, hvad man egentlig kan som leder.
- Man er kun leder, fordi man har det lange lys på. Som leder skal man tænke, 'min virksomhed skal ikke kun være her i morgen, den skal være her i lang tid. Det er mit ansvar som leder at sørge for, at vi har det lange lys på'.
- Som leder befinder man sig i situationer, hvor man skal løse et problem, som ingen nærmest kan se endnu. Man kan kun være en god leder, hvis man tør tage det lange lys på, hvis man tør vove noget og træffe nogle beslutninger, selvom man er klar over, at det kan gøre en upopulær. Det svære er at tage beslutninger, hvor man først ser gevinsten om mange år.
Det betyder også, at Helle Thorning-Schmidt mener, at man ikke kan adskille, hvem man er som leder og som menneske. Man skal derfor spørge sig selv, hvem man gerne vil være som leder og som menneske.
- Du træder ind i ledelse med dine grundværdier. Vi har alle mødt nogle mennesker og tænkt 'sådan der ønsker jeg ikke at udøve min magt'. Der er mange måder at udøve magt på, og jeg har mødt mange mennesker - eller lad os sige det, som det er, mænd - der har udøvet deres magt på en meget ubehagelig måde. Når man har meget magt, skal man ikke bruge den til at dæmpe andre.
- Man er tilbage i en skolegård. Dem, der har meget magt, kan bruge den og tvære andre ud, eller de kan lukke andre mennesker ind. Det at være leder er en spøjs ting. På den ene side står man med 'jeg er så fed, at jeg kan tillade mig at tage ordet'. Udfordringen er at kombinere det med at sige, at man også vil insistere på at være ydmyg.
3. Erkend dine egne fejl og svagheder
Helle Thorning-Schmidts tredje ledelsesråd handler også om mod. Men det handler ikke om mod til handling udadtil men i stedet modet til at se indad.
- At være en god leder handler om at behandle alle lige og ordentligt. Men det handler i lige så høj grad om at være i stand til at se egne svagheder og fejl. Det er faktisk det vigtigste. Du er først en rigtig god leder, hvis du kan erkende egne fejl og være ydmyg om, at man ikke ved det hele, at man kan lære af andre mennesker. Man kan lære noget hele vejen igennem sin rolle som leder.
- Det værste, man kan gøre som leder, er at være bange for folk, der ved mere end en selv. Tag imod folk som ved mere end en selv og tag imod det, de kan give dig. Du bliver en bedre leder og på mange måder et større menneske af det.
- Det, man skal have i et team og tale om, er, hvordan vi kan spille hinanden bedre og større. Man skal kunne gå på arbejde med hele sit jeg, hele sin sårbarhed og tvivl. At man kan indrømme sine fejl og være åben om dem. Ikke for at ydmyge men for at lære.
- De bedste teams er de teams, hvor man kan komme og være hele mennesker. Så bliver vi dygtigere mennesker på arbejde. Vi skal blive bedre til at inkludere det hele menneske. Alle bliver bedre, hvis de kan komme på deres arbejde som deres rigtige jeg. Vi skal ikke spille hinanden ud mod hinanden. Vi skal være ambitiøse sammen og ikke mod hinanden.
Netop derfor er det ifølge den tidligere direktør for Save the Children International vigtigt, at man prioriterer og husker diversiteten i sin virksomhed - både blandt medarbejdere og i bestyrelseslokalet.
- Diversitet er vigtigt, fordi det bliver vist i undersøgelser, at vi bliver bedre til at tage beslutninger, når der er diversitet. Uden er der risiko for gruppetænkning, hvor alle begynder at tænke det samme og bruge de samme argumenter. Det er efterhånden bevist, at de dårligste beslutninger bliver taget under gruppetækning.
- Derfor har vi brug for diversitet. Man har brug for at bryde gruppetænkningen ved at få mennesker med forskellige erfaringsgrundlag, etnicitet, køn og meget mere. Hvordan gør vi det?
- Det er hyggeligere, rarere, mere trygt og nemmere at tale med folk, der ligner os selv. Derfor er det svært at lukke andre ind, der ikke er som os. Vi skal måske aflære nogle fordomme lige pludselig. Man skal starte med at rive sine egne fordomme ned, så man tør være åben over for at få diversitet ind i bestyrelseslokalet eller andre steder.
- 'Jeg skal lære af dig og aflære noget af det, jeg tror, jeg ved'. Det er det svære ved diversitet. Det bliver svært, når det kræver noget af mig at lukke diversiteten ind. Derfor en opfordring til at arbejde med dine egne fordomme, læg dem om, også selvom det er noget af det allersværeste i livet.
4. Til kvinderne: Drop 'jeg vil ikke ansættes, bare fordi jeg er kvinde'-princippet
I disse tider, hvor der bliver stillet flere krav til antallet af kvinder i direktioner og bestyrelser fra politisk side, har man hørt fra flere kvinder, at de ikke vil vælges ind i en bestyrelse, blot fordi de er kvinder.
Men bliver man nu engang kun valgt, fordi man er kvinde? Eller giver kønskvoterne blot mulighed for, at kvinder også kan blive taget i betragtning?
Helle Thorning-Schmidt er tilhænger af den sidste forklaring. For sandheden er, at specielt ledige bestyrelsesposter florerer i interne netværk, hvor 80 procent af alle bestyrelsesposter bliver besat gennem netværket.
Og som den tidligere statsminister påpeger, så omgiver vi os ofte med mennesker, der ligner os selv. Derfor mener hun, at det nye fokus på kvinders adgang til direktioner og bestyrelser giver kvinder bedre mulighed for at blive betragtet, fordi man i mange tilfælde er nødt til at se udover sit eget netværk.
Netop derfor går hendes fjerde og sidste ledelsesråd - i denne omgang - ud til kvinder, der har et princip om, at de ikke vil ansættes, blot fordi de er kvinder.
- I de 100 efter 100 år, hvor mænd er blevet valgt til bestyrelser, direktioner, har måtte gå på universitetet og så videre, al den tid har der været positiv særbehandling af mænd, har man da nogensinde hørt en mand sige, 'jeg vil ikke have den stilling, for jeg er ikke sikker på, om de vil have mig for mine kvalifikationer, eller fordi jeg er mand'.
- Kompetencer er ikke noget, der er faldet ned fra en kønsneutral himmel. De er lavet i en verden, hvor mænd bestemte det hele. Kvinder skal holde op med at sige, at de ikke vil vælges, fordi de er kvinder. Og mænd skal holde op med at sige, at der ikke er kvinder, der kan og vil sidde i en bestyrelse. For kvinderne er derude.