Det gør Vadehavscenteret til Europas mest bæredygtige museum
Vadehavscentret, der ligger i Vester Vedsted, genåbnede i 2017 efter en større renovering. Det er blandt andet derfor, de i dag er Europas mest bæredygtige museum.
Der er mange måder, hvorpå man kan arbejde med bæredygtighed, og ofte er det nødvendigt at tænke alternativt for, at økonomien fortsat kan hænge sammen.
Hos Vadehavscenteret har leder Klaus Melbye gjort det til sin mission, at huset skal være så bæredygtigt som muligt. Men som en lille spiller kan det være svært at opnå den ambition, hvis ikke man finder de alternative briller frem.
Vi har her samlet en liste over syv områder, hvor Klaus Melbye og Vadehavscenteret arbejder med bæredygtighed, eller hvor fokus kommer til at ligge fremadrettet.
1) En bygning bestående af danske naturmaterialer.
2) En bæredygtig grøn café.
3) 120 solceller på taget - og flere på vej.
4) Bæredygtige udendørsområder.
5) Fremtidigt fokus på grønnere transport.
6) Vadehavscenterets butik skal være grønnere.
7) Centerets fokus på bæredygtig turisme.
BÆREDYGTIGHED: Klaus Melbye har i 30 år været leder af Vadehavscenteret i Vester Vedsted. Hans formål har været og er fortsat at sætte fokus på bæredygtighed og samtidig øge befolkningens kendskab og forståelse for, hvad området og centeret kan.
Vadehavscenteret har været et lille center, indtil det genåbnede efter en renovering i 2017, hvor antallet af ansatte steg fra fem til 22. Det nye byggeri havde fokus på både arkitektur og bæredygtighed, og derfor vandt de i 2017 prisen for Årets Byggeri. I 2020 vandt de prisen The European Museum of the Year Award.
Bæredygtighed er tænkt ind i mange aspekter og bliver fortsat tænkt ind. Hvorfor centeret i dag er Europas mest bæredygtige museum.
- Vi forsøger at arbejde med bæredygtighed i så meget af huset som muligt, men det er en proces. Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Det er dog et vigtigt fokus for os. Specielt fordi det er os nordiske lande, der skal præge de europæiske museer, siger Klaus Melbye og uddyber:
- Det er så vigtigt med rollemodeller, man kan spejle sig i. Unge har brug for det, virksomheder har brug for det, og det samme har museer. Vi higer selv efter at finde andre, der gør noget, vi kan bruge.
Derfor har vi talt med Klaus Melbye om, hvad de præcis gør hos Vadehavscenteret for at være mere bæredygtige, samt hvad de har på tegnebrættet. Det har resulteret i en liste med syv elementer. Måske det er noget, andre virksomheder og kulturinstitutioner kan finde inspiration i.
1. En bygning bestående af danske naturmaterialer
Vadehavscenteret vandt prisen for Årets Europæiske Museum 2020 og Årets Byggeri 2017, og det er der en god grund til. En af de største årsager er selvsagt museets arkitektur.
- Kendetegnende ved vores center er de smukke omgivelser og den fabelagtige arkitektur – et billede på natur og kultur, der smiler til hinanden, skriver Vadehavscenteret på deres hjemmeside.
Det er arkitekt Dorte Mandrup, der står bag designet. Det har resulteret i, at der til nybyggeriet er brugt 25.000 bundter tagrør fra Limfjorden og Ringkøbing Fjord og 34 km robinie-lister.
- Det er ikke ultra-lokalt, men det er lokalt i form af, at det kommer fra Danmark. Masser af tagrør kommer fra Kina og andre steder. Det kan ikke altid lade sig gøre at finde materialerne lige rundt om hjørnet, men der er det i bæredygtighedens navn stadig bedre at vælge et dansk produkt end et udenlandsk, siger Klaus Melbye.
2. En bæredygtig grøn café
Det er svært at arbejde så bæredygtigt som muligt i en virksomhed eller som her i Vadehavscenteret. Centeret har udover de forskellige udstillinger også en café, der har guldmærke i økologi.
- Det har været en lang proces at få vores leverandører til at tænke økologisk. Vi havde tidligere en leverandør fra Aarhus, men det var ikke rimeligt, at de skulle køre fra Aarhus til Vester Vedsted. I den sammenhæng er vi en lille spiller. Der skal vi være flere i området til at være økologiske i deres caféer og restauranter, siger Klaus Melbye og fortsætter:
- Jo flere vi får til det, jo nemmere bliver det at købe ind og stille krav til leverandørerne. Jeg er sikker på, bæredygtigheden kommer mere og mere ind i restaurationsbranchen, for det er vi nødt til. Vi er indtil videre Europas mest bæredygtige museum, og derfor er vi nødt til at presse andre til at tænke, at de også skal være bæredygtige. Det hjælper at flere tænker kunder/besøgende tænker på det. Vi havde for eksempel et ungt par her i foråret, der var skuffet over, at vi var den eneste bæredygtige café i området. Den slags mennesker skal vi have flere af til at sætte gang i processen.
Med økologi og bæredygtighed følger dog en pris. De økologiske varer er dyrere, og derfor kan man til tider være nødt til at tænke alternativt.
For Vadehavscenteret betyder det, at de for at kunne servere en kyllingesandwich har måttet finde den del af kyllingen, der gør, at de kan være med i en rimelig prisklasse.
- Hvis man vil have et guldmærke i økologi, skal man tænke alternative løsninger. De lette løsninger bliver for dyre. Vi har derfor også prioriteret at arbejde med personalet, så vi er sikre på, at de forstår, hvorfor vi arbejder, som vi gør. Vi har et økoregnskab, og derfor er det meget mere krævende arbejde.
- Hvis en varer er udgået, kan vi i en meget kort periode købe varen uden, den er økologisk, men det skal være i en meget kort periode.
3. 120 solceller på taget - og flere på vej
I forbindelse med nybyggeriet, der genåbnede i 2017, var det vigtigt for Vadehavscenteret at indtænke grøn energi. Derfor er der på hovedbygningen placeret 120 solceller.
- De producerer desværre kun 25 procent af vores strøm, og det er ikke okay. Det skal vi gøre noget ved. Næste projekt er derfor, at vi skal renovere den bygning, der er tilbage fra den oprindelige arkitektur. Vi har været i dialog med flere forskellige arkitektgrupper, hvor vi arbejder hen mod, at hele taget på sydsiden skal være dækket af solceller.
- Tanken er, at det vil give os yderligere 25 procent strøm. Vi bruger rigtig meget strøm til for eksempel kølemaskinerne til køkkenet, og det er vi simpelthen bare nødt til at hente ind.
4. Bæredygtige udendørsområder
Vadehavscenteret har i forbindelse med deres bæredygtigheds-ambitioner prioriteret at have fokus på deres udendørsarealer. Fra Caféområdet er der udsigt over et regnvandsbassin og et blomstret område, der før blot bestod af græsarealer.
De har samarbejdet med landskabsarkitekter for at finde ud af, hvordan de bedst muligt kan bidrage til en forhøjet biodiversitet i området. Derfor er det nøje udvalgte planter, der er blevet plantet i området. Det vil sige, at de har plantet de planter, der naturligt ville høre til.
Området er dog tidligere blevet gødet, og den gødning kan leve videre i særligt græsset i lang tid. Derfor er det et 10-årigt projekt at få fjernet gødningens næring i jorden omkring centeret. Efter de har plantet blomsterne og fulgt en teknisk protokol for, hvordan de skal slå græsset ned, har det givet masser af dyreliv på engen.
- Det er et område, hvor mange virksomheder nemt kan få inspiration. Mange virksomheder har græsarealer, hvor der kører en græsslåmaskine og slår græsset, og det er det. Men med lidt hjælp kan man være med til at øge biodiversiteten i sit område.
5. Fremtidigt fokus på grønnere transport
Vadehavscenteret arrangerer flere ture, der foregår i diesel- og benzinbaseret transport. Lige nu venter de på, at elbilerne bliver mere udviklede, før de foretager det skift, så deres arrangerede ture kan foregå grønnere.
Indtil nu har de i samarbejde med Esbjerg Kommune fået opstillet et par el-ladestandere på parkeringspladsen. På den måde er der plads til grønnere turister.
6. Vadehavscenterets butik skal være grønnere
Et af punkterne på Klaus Melbyes bæredygtige dagsorden er centerets butik. Her er der lang vej igen, før den kan blive mere bæredygtig, men det er i fokus.
- At man vil være bæredygtig, betyder ikke, at alt skal ske 'over night'. Det er helt okay at sige, at vi er i proces og arbejder med det. Vi får rigtig mange ting tilsendt i papkasser, og de kan selvfølgelig sendes til genbrug, men det er et område, hvor vi skal arbejde lidt hårdere på det, fordi det ikke er produkter, vi selv laver, som vi sælger i butikken.
7. Centerets fokus på bæredygtig turisme
Bæredygtig turisme er et abstrakt begreb, der er svært at definere. Hos Vadehavscenteret har de en del ture for turisterne, hvoraf nogle blandt andet er sælture. Derfor deltager de i et samarbejde på hele vadehavskysten, hvor de overvåger sælaktiviteten.
- Vi håber, at vi om to år, når vi er færdige, kan samle en værktøjskasse sammen med aktørerne og forskerne, som skal være nogle fælles guidelines for, hvordan vi skal agere over for sælerne.
Klaus Melbye understreger dog, at det ikke længere kun er turister, der sætter præg på sælturismen. Der er både kommet 100 havørne og 350 gråsæler til, der påvirker sælaktiviteten i Vadehavet.
Bæredygtig turisme er dog meget mere abstrakt og er derfor noget, Vadehavscenteret arbejder med på mange måder og områder.
Centeret slider mange vaders op, som ikke kan repareres. Klaus Melbye har kontaktet firmaet for at høre, om de kunne gøre noget, da de ellers blot skal til forbrænding efter 10-20 ganges brug.
Nogle kvinder henvendte sig til Klaus Melbye med en idé om, at de kunne lave tasker ud af de brugte vaders og sælge dem i centerets butik. Her skal de selvfølgelig også indtænke arbejdsløn og pris, men det er en måde at gøre turismen og centeret en smule mere bæredygtigt.