Merete Jankowski om at flytte til Esbjerg: - Der gik over et år, før jeg blev inviteret til noget
- Jeg var heldig, at jeg flyttede herover med min ægtefælle og flyttede til Fanø, hvor jeg allerede havde et netværk og venskaber. Men havde jeg været 27 år, tror jeg også, jeg ville have oplevet ensomhed. Og når jeg har den opfattelse og følelse, kunne jeg sagtens forestille mig, at andre også ville have det sådan.
Sådan siger Merete Jankowski, direktør på Fiskeri- og Søfartsmuseet om, hvordan det har været for hende og hendes unge medarbejdere at flytte til Esbjerg for at arbejde.
For hende selv gik der over et år, før hun blev inviteret til noget, der ikke var direkte arbejdsrelateret. Det har i dag betydet, at hendes forankring i byen ikke er Esbjerg men derimod Fiskeri- og Søfartsmuseet.
Hun pointerer, at man i Esbjerg bør arbejde på sin rummelighed, så man fremadrettet kan få tilflyttere til at føle sig mere velkommen i byen. I hendes optik bør man nemlig kigge langt mere på fritidslivet, når man taler rekruttering, end man gør i dag.
Læs med her og få en dybere indsigt i hendes erfaringer som tilflytter og erfaring med unge tilflyttere.
Ensomhed: - Jeg tror jo i forhold til rekruttering og fastholdelse (af medarbejdere, red.), at vi taler alt for meget om arbejde og alt for lidt om fritidsliv.
Det kan lyde skørt, men hvis man tænker over det og dykker lidt mere ned i ovenstående citat, så er det i virkeligheden en god pointe.
Den blev leveret af Merete Jankowski, der er direktør på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg, i andet afsnit af erhvervspodcasten 'Ditte og erhvervsklubben'. Lytter man til, hvorfor Merete Jankowski savner, at vi taler mere om fritidsliv, når vi taler om rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft, får man nemlig et andet perspektiv på byen.
For som hun gør meget ud af at understrege, så er der intet galt med hverken jobbene eller arbejdspladserne i Esbjerg. Det handler tværtimod om, hvordan vi i byen tager imod tilflyttere.
Det er knap halvandet år siden, hun selv rev rødderne op i København for at starte som direktør på Fiskeri- og Søfartsmuseet og flytte til Fanø med sin hustru. Som hun selv beskriver det, var hun heldig at have sin hustru med, gode venskaber på Fanø og et stærkt fagligt netværk på forhånd.
For ellers er der ikke meget i hende, der er i tvivl om, at det havde været ensomt at flytte hertil.
Fiskeri- og Søfartsmuseet
- Fiskeri- og Søfartsmuseet er Danmarks museum for havet. De forsker, formidler, indsamler og engagerer sig i relationen mellem mennesket og havet. Deres særlige indsatsområder er erhvervsaktiviteten, der har knyttet sig til det danske hav fra 1500-tallet til i dag og havets natur med særligt fokus på Vesterhavet og Vadehavet samt havpattedyr i danske farvande.
- Deres vision: Vi ønsker at sætte dagsordenen for at gøre hele Danmark klogere på livet i, med og på havet.
- Med deres placering i Esbjerg ønsker de at bidrage til at styrke Sydvestjylland som kultur- og turist-destination og give turister og samarbejdspartnere indblik i egnens historie, liv og muligheder, som de er blevet formet af nærheden til havet gennem århundrederne.
- Fiskeri- og Søfartsmuseet har 25 medarbejdere og en bestyrelse bestående af 12 medlemmer.
- Når jeg taler om ensomhed, så er det en bekymring, jeg har om yngre medarbejdere. Det, der bekymrer mig, er, når jeg hører en af mine 27-årige medarbejdere, der endnu ikke har et professionelt netværk, sige, at det er ensomt at flytte til Esbjerg, siger Merete Jankowski og uddyber:
- Jeg var heldig, at jeg flyttede herover med min ægtefælle og flyttede til Fanø, hvor jeg allerede havde et netværk og venskaber. Men havde jeg været 27 år, tror jeg også, jeg ville have oplevet ensomhed. Og når jeg har den opfattelse og følelse, kunne jeg sagtens forestille mig, at andre også ville have det sådan.
Hvor er fællesskabet for tilflytterne?
Selvom Merete Jankowski ikke selv oplevede ensomhed, oplevede hun stadig, at det var svært at blive en del af fællesskabet i Esbjerg. Det eneste fællesskab, hun oplevede i byen, var nemlig i lang tid det på Fiskeri- og Søfartsmuseet.
- Jeg føler lidt, at ensomhed blandt tilflyttere lidt er en understrøm i byen, man ikke taler om. Det er faktisk noget, jeg hører fra mange tilflyttere. Jeg har selv arbejdet mange steder, og jeg har heller ikke oplevet noget sted, som, jeg synes, var sværere end Esbjerg at komme ind i.
- Jeg tror lidt, det er noget med, at der bor mange mennesker her, som har boet her altid, og så er det jo sådan, at man har sine klassekammerater og så videre, siger Merete Jankowski og fortsætter:
- Der gik over et år, inden jeg blev inviteret til noget i Esbjerg, der ikke var direkte relateret til en arbejdsopgave. Det har jeg simpelthen aldrig prøvet nogen andre steder. Så det er trist, at mange af mine medarbejdere ikke ved, hvad de skal lave, når de ikke er på arbejde.
- Det er ikke sikkert, at de lige interesserer sig for sport eller er foreningsmennesker eller har lyst til at drikke fadøl til Grøn Koncert. Så der er også noget dér, som måske er lidt svært at tale om, men som, jeg tror, er vigtigt, at vi italesætter.
Esbjerg mangler rummelighed
For museumsdirektøren har det vakt en stor undren, at hverken hun eller hendes medarbejdere oplevede en naturlig interesse fra byen om at invitere dem med ind i det lokale fællesskab, efter de flyttede til området.
Merete Jankowskis bedste råd til rekruttering i Ditte og erhvervsklubben
- - Jeg tror ikke, det på nogen måde er jobbene i Esbjerg eller virksomhederne, der er noget problem. Jeg tror, man kan få super, super spændende jobs i mange forskellige brancher i Esbjerg.
- - Jeg tror, det bedste, vi kan gøre som virksomheder, institutioner og som kommune, er at understøtte alt, hvad der hedder lokale, spændende initiativer for, at der sker noget, der gør, at vores by er interessant at være i, når man har fri, siger Merete Jankowski, direktør på Fiskeri- og Søfartsmuseet.
Hun mener derfor, at en af de ting, Esbjerg som by bør kigge på for at lykkes med at tiltrække mere arbejdskraft udefra, er rummeligheden.
- Jeg tror ikke, jeg har ikke arbejdet et sted, hvor folk har haft mere travlt med at fortælle, hvor forkert det er at være københavner. Jeg tror, man i Esbjerg skal forsøge at være lidt mere åbne over for, at man godt kan komme fra et andet sted og have noget at bidrage med i stedet for at have super travlt med at fortælle folk, at nu skal man heppe på EfB, og at vindmøller bare er det bedste i verden, pointerer Merete Jankowski og tilføjer:
- Men det handler også utrolig meget om, hvem man er. Hvis man er typen, der gerne vil gå til håndbold eller vil være med i et netværk i Business Esbjerg, er det måske ikke så svært at blive en del af fællesskabet, men er man måske lidt nørdet, som jeg er, så er det måske sværere.
En endnu uknækket kode
Det er dog ikke ensbetydende med, at hun mener, at man ikke selv skal gøre en indsats for at blive en del af fællesskabet i Esbjerg. Men koden til, hvordan man bliver det, har hun endnu ikke knækket:
- Jeg synes ikke selv, jeg har knækket koden til, hvordan man kommer ind i fællesskabet i Esbjerg. Jeg er super knyttet til mit job og museet, og jeg elsker det, men jeg kan godt mærke, at det er dér, min forankring ligger.
- Derfor tror jeg også, at udfordringen er, at særligt højtuddannede medarbejdere knytter sig til arbejdspladsen og ikke til byen. Det resulterer hurtigt i, at hvis de har fået tilbudt en mere spændende stilling i for eksempel Horsens, så takker de ja til den og flytter, fordi det er arbejdet og ikke byen i sig selv, der er ankerpladsen. Og det er specielt, hvis det faglige netværk ikke er at finde i byen.
Museumsdirektøren afslutter derfor med en opfordring til byen om, at vi kigger mere på, hvad vi kan tilbyde i fritiden, når vi gerne vil tiltrække flere medarbejdere og fastholde dem. Ligesom hun opfordrer til, at esbjergenserne anerkender og accepterer, at folk, der kommer udefra, godt kan være anderledes, end dem man kender i forvejen, men at det er okay - og måske endda en fordel.
Har du endnu ikke lyttet til de to første afsnit af Ditte og erhvervsklubben, kan du gøre det lige her: