- Min første kommercielle bestyrelsespost var ved en virksomhed, der hedder Natur-Drogeriet, som laver kosttilskud, og det var gennem netværk - dog ad to omveje. Jeg havde været på bestyrelsesseminar med direktøren deroppe, og så var det hans svoger, der skulle træde ud af bestyrelsen, og så skulle han pege på en anden.

- Han spørger så hende, der har etableret Bestyrelseskvinder, om hun kender nogen, der kan det her, og så siger hun 'prøv at ringe til Gitte'.  Lidt ligesom mit seneste bestyrelsesmedlem i Logitrans' bestyrelse, så var der to forskellige, der uafhængigt pegede på mig, fordi de tænkte, jeg ville passe godt ind. Så det var gennem netværk, og den post blev heller ikke slået op.

- Jeg fik min første bestyrelsespost via et konsulentjob, jeg havde. Det var ude hos et lille revisionsfirma i Bramming, der hedder Danrevi, som er en del af en større kæde. Det var, fordi jeg var kommet derude og havde understøttet lederen i en forandring, han var i gang med, hvor han gerne ville gøre virksomheden noget mere strømlinet og understøtte medarbejderne i den nye retning og så videre. 

- Det var mit konsulentjob i store træk, og da han så skulle danne sin bestyrelse, så spurgte han, om jeg ville være med. Der er nogle regler om, at man skal være revisor-uddannet for at sidde i en bestyrelse i en revisionsvirksomhed, så der røg et medlem mere ind i bestyrelsen for, at vi ikke var for mange, der var ikke-revisorer. Det var en virkelig fed opgave, og den var jeg rigtig glad for.

- Jeg fik min første bestyrelsespost, og det var faktisk som formand, tilbage i 2008, men det var i familiefirmaet. Min far var lige død, og min bror havde overtaget firmaet, så det var en tantebestyrelse. Så den tæller ikke med i mit regnskab.

- Kort tid efter blev jeg formand for DI Sydvestjylland, og det har jeg så været i 10 år efterhånden. Det har gjort, at jeg har siddet i mange forskellige bestyrelser, men min første rigtige kommercielle, jeg kom med i, var faktisk her for nylig.

- Jeg startede med at komme ind i Blue Water Fondens bestyrelse, og så er jeg senest kommet ind i en virksomhed, der hedder Dan-doors, som professionelt bestyrelsesmedlem. Der er jeg kommet ind på grund af mine kompetencer.

- Jeg tror simpelthen, de har kigget rundt i de leverandører til den industri, jeg arbejder i, og så har de kigget på, hvem der har viden om branchen. De har en vækst-agenda, så det er klart, de skal have nogen, der ved noget om, hvorfor produkterne har den værdi, de har, hvad giver værdi for beslutningstageren, der køber det, og hvordan får vi skaleret den her virksomhed. Så de har været ude at kigge på, hvem der kunne være interessante på markedet.

- Brug de ressourcer du har. Prøv at bruge det, du har i huset, dine kolleger, dit netværk. Brug din omgangskreds og find ud af, hvad kan jeg gøre for at forandre min egen situation, siger Annette Lykke Nielsen, stifter af Kids-world, og fortsætter:

- Det tror jeg vil være mit bedste råd, for jeg tror på, at der er så mange idéer og nytænkninger og muligheder, og det er ikke de store forandringer, der nødvendigvis skal til. Det tror jeg faktisk ikke på. Så små skridt ad gangen, og lad så små bække blive til en stor å på sigt fremfor at tro, at man skal revolutionere det hele fra dag et. En ting ad gangen.

- Mange virksomheder er ramt vidt forskelligt i øjeblikket. Vi har en inflation, som decideret ødelægger nogle virksomheder, som ikke har mulighed for at reagere, fordi de er i nogle faste priser overfor deres kunder. Vi har energi, som presser en del også i øjeblikket, så jeg vil sige, det man nok skal som virksomhedsleder i dag, det er at prøve at vende det positivt og sige, 'jamen okay, det her er en mulighed', siger Jørn Jepsen, partner i Deloitte, og uddyber:

- Hver gang der er en krise, er der også en ny mulighed, der opstår samtidig. Og det der med måske at unde sig selv, at læne sig tilbage og lige reflektere lidt over sin egen forretning og forretningsmodel, og sige 'hvad åbner det her af nye muligheder for mig'.

- Fordi selvom vi alle sammen godt kunne få en lille depression ved at læse avisen hver dag, så tror jeg i hvert fald personligt på, at så lang en krise bliver det heller ikke. Jeg tror, vi kommer ok ud på den anden side igen, fordi der er nogle mekanismer, der lynhurtigt slår tilbage igen, så der er lys for enden af tunnelen. Det er jeg helt sikker på.

- Jeg har i rigtig mange år interesseret mig for, hvad er det, der er med til at skabe fantastiske og knap så fantastiske virksomheder og prøvet at kigge på de principper, der ligger bagved. Og der er én, der ligesom ligger til grund for det, som, jeg synes, er ret interessant. Det er det med at kunne favne en virksomhed, der både kan drifte og udvikle. Det vil jeg vende rundt og sige, få nu udvikling på jeres agenda. Prioritér det, diskutér det, snak omkring det, siger Michael Madsen, der er udviklingsdirektør i Blika, og tilføjer:

- Der er et lille ord i det her, som er meget, meget væsentligt, og det er at have nysgerrighed. Vær nysgerrige, hele tiden, stil spørgsmål til de ting man navigerer i - og at undre sig. For der er muligheder derude. Men det handler også om, at vi som virksomheder kan gribe de muligheder.

- Det starter mange gange med, at man kan tage snakken og bruge det, man har i forretningen, sætte det på agendaen, prioritér det, og have modet til at prioritere det. Men vær nysgerrige, undre jer og stil spørgsmål, og så brug de mennesker I har omkring jer. Både indenfor og udenfor murene.

- Jeg synes jo, vi har en fantastisk mulighed i Esbjerg. Vi er velsagtens den by i verden, hvor den grønne omstilling er nået længst, hvor folk kan være stolte af at være en del af det, og hvor vi kan tilbyde arbejdspladser.

- Og jeg synes, vi skal satse meget mere på det hele vejen rundt - inklusive uddannelse selvfølgelig, så der kommer unge mennesker til, som gerne vil være en del af det, og som uddanner sig og bosætter sig i byen med familie og bliver en del af det her samfund, siger Peter Lytzen, CEO i Esvagt, og fortsætter:

- Så kan man være med til at udvikle en by. Vi har skiftet fra fiskeri til olie, og nu kan vi lave turen igen over i vindeventyret, og den der vision, tror jeg, er utrolig vigtig, at vi holder fast i, og så vi får rekrutteret medarbejdere på den baggrund, og så skal alle de andre ting selvfølgelig også være i orden, ingen tvivl om det. Men det visionære, det tror jeg, er afgørende.

- Jeg tror ikke, det på nogen måde er jobbene i Esbjerg eller virksomhederne, der er noget problem. Jeg tror, man kan få super, super spændende jobs i mange forskellige brancher i Esbjerg.

- Jeg tror, det bedste, vi kan gøre som virksomheder, institutioner og som kommune, er at understøtte alt, hvad der hedder lokale, spændende initiativer for, at der sker noget, der gør, at vores by er interessant at være i, når man har fri, siger Merete Jankowski, direktør på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

- Jeg er de senere år blevet meget inspireret af alle mulige virksomheder, der har alle mulige talentprogrammer for at rekruttere unge mennesker. Det er en del af de virksomheders vækststrategi, at man skal have fat i de unge mennesker. Der er rigtig mange gode ting i det, siger Peter Hegelund, erhvervskonsulent ved Business Esbjerg og fortsætter:

- Jeg tænker bare, hvis vi brugte nogle kræfter i Esbjerg, endnu mere end vi gør i dag, på at brede det ud til stort set alle medarbejdere, hvor meget mere potentiale ville vi så kunne finde i de medarbejdere, der allerede er her, og de ville også blive endnu gladere for at være her. Jeg tror, her er et uudnyttet værktøj i værktøjskassen, hvor vi faktisk godt kunne gøre det endnu bedre.

- Og som vi har snakket om i dag, så er der et rigtig godt samarbejde mellem de unge og erhvervslivet i forvejen, og det, tror jeg faktisk, er unikt i forhold til andre byer i Danmark, og det er måske det unikke ved det, vi skulle bruge endnu mere, fordi vi kan noget dér. Og der er noget viden og nogle værktøjer i de her talentudviklingsprogrammer, som alle virksomheder i Esbjerg kan lære af og lade sig inspirere af, og jeg tror, det kunne være med til at gøre virksomhederne i Esbjerg endnu mere attraktive.

- Mange virksomheder skal starte med at forholde sig til den grønne omstilling. Det er noget, der allerede er her, og det er noget, der kommer i højere grad. Det drysser ned fra forbrugerne, der stiller nogle krav til dem, de handler med, som stiller nogle krav til leverandørerne. På den måde spreder det sig ned gennem forbruger- og produktionskæden. De krav vil blive større, så man er nødt til at forholde sig til, hvad ens plads er i det her som virksomhed, siger Henrik Helsinghof og fortsætter:

- Jeg tror, mange virksomheder godt kan se sig selv i, at man har en plads i den grønne omstilling eller i hvert fald forholder sig til, hvordan man indgår i den grønne omstilling. Laver vi ydelser, som nogen bruger til den grønne omstilling, eller hvor er vi egentlig henne? Og laver man grønne ydelser, er det vigtigt, at man har fejet for egen dør først.

- Det betyder ikke, at alles forretningsmodel nu skal være grøn som sådan, men jeg tror bare, man er nødt til på et helt strategisk niveau i ledelse og bestyrelse at spørge sig selv om, hvordan man passer ind i den grønne omstilling.

- Når det kommer til den grønne omstilling, tror jeg, man skal tænke i det små, medmindre man allerede har en masse udvikling i gang, så skal man selvfølgelig bare fortsætte derudaf. Man skal huske på, at der er mange, der har det samme mål som en selv, siger Simon Pedersen og fortsætter:

- Der er rigtig mange, der gerne vil ind i den grønne omstilling, som godt ved, det er fremtiden. Så hvis man gerne vil se sin virksomhed om 20 år, så ved de fleste godt, at det er en god idé at kigge ind i den grønne omstilling. Derfor er der også mange andre, der er interesseret i et samarbejde og større partnerskaber.

Alle tre paneldeltagere i podcasten - Henrik Helsinghof, Daniel Skovsbo Erichsen og Simon Pedersen - er fortalere for partnerskaber. Her henviser de til, at det kan være på tværs af virksomheder, men også sammen med andre institutioner, såsom Aalborg Universitet.

- Fra min stol er det en rigtig god idé at overveje at indtænke praktik som en del af løsningen på den grønne omstilling. Studerende elsker at have nogle rigtige problemer at arbejde med og komme ud at få fingrene i. 

- Universiteterne er ligeledes interesserede, fordi vi gerne vil uddanne de bedst kvalificerede, og virksomhederne kan både lære noget af, at der kommer nogle med en ny tankegang, og samtidig kan de prøve en mulig kommende medarbejder af, siger Simon Pedersen og tilføjer:

- Udover praktik er der også de her semesterprojekter, der foregår hvert halve år på Aalborg Universitet. De er væsentligt kortere end både forskningsprojekter og praktik, men her kan virksomhederne komme med et problem, og så er der potentielt nogle studerende, der arbejder med det og finder på løsninger. Det er et rigtig godt sted at starte i stedet for at lægge ud med et kæmpe stort forskningsprojekt. Det kan godt være, det er det, det ender med, men man skal starte i det små for, at det bliver rigtig godt i sidste ende.

- Vær modig og tag nogle ind, der ikke ligner dig selv. Sådan et halvt års praktikforløb er der ikke nogen, der taber på, det vinder vi faktisk alle sammen af, supplerer Daniel Skovsbo Erichsen.

- Jeg tror, det er ekstremt vigtigt, når man har draget en strategisk overvejelse, at prøve at sætte sig ned og tænke bredt i forhold til, hvor er det egentlig den grønne omstilling påvirker os som virksomhed. For det kan være i både store og små ting, siger Daniel Skovsbo Erichsen og uddyber:

- Hvis jeg prøver at tage et eksempel fra vores egen butik, som man ikke ser ved første øjekast, så har vi haft brug for at nytænke den måde, vi driver og vedligeholder vores el-net. Vi har brug for at sætte nye værktøjer i spil, der frigør kapital - menneskelige ressourcer - som vi skal bruge til at lave de udbygninger af el-nettet, der er nødvendige.

- Det er ikke det første, man ser, men der er mange greb ind i den grønne omstilling. Så hvis man ikke lige kan se den direkte ved første øjekast, så prøv at sætte dig ned og tænk over, hvordan er det, vi spiller ind i det her på daglig basis. For det er ikke altid på den store klinge, og jeg tror på, det er de små ting, der ender med at adde op til, at vi sammen lykkes med den grønne omstilling, og Danmark bliver frontrunner på det. Vi skal jo gerne sammen vise resten af verden, hvordan det skal gøres.