- Mange virksomheder skal starte med at forholde sig til den grønne omstilling. Det er noget, der allerede er her, og det er noget, der kommer i højere grad. Det drysser ned fra forbrugerne, der stiller nogle krav til dem, de handler med, som stiller nogle krav til leverandørerne. På den måde spreder det sig ned gennem forbruger- og produktionskæden. De krav vil blive større, så man er nødt til at forholde sig til, hvad ens plads er i det her som virksomhed, siger Henrik Helsinghof og fortsætter:

- Jeg tror, mange virksomheder godt kan se sig selv i, at man har en plads i den grønne omstilling eller i hvert fald forholder sig til, hvordan man indgår i den grønne omstilling. Laver vi ydelser, som nogen bruger til den grønne omstilling, eller hvor er vi egentlig henne? Og laver man grønne ydelser, er det vigtigt, at man har fejet for egen dør først.

- Det betyder ikke, at alles forretningsmodel nu skal være grøn som sådan, men jeg tror bare, man er nødt til på et helt strategisk niveau i ledelse og bestyrelse at spørge sig selv om, hvordan man passer ind i den grønne omstilling.

- Når det kommer til den grønne omstilling, tror jeg, man skal tænke i det små, medmindre man allerede har en masse udvikling i gang, så skal man selvfølgelig bare fortsætte derudaf. Man skal huske på, at der er mange, der har det samme mål som en selv, siger Simon Pedersen og fortsætter:

- Der er rigtig mange, der gerne vil ind i den grønne omstilling, som godt ved, det er fremtiden. Så hvis man gerne vil se sin virksomhed om 20 år, så ved de fleste godt, at det er en god idé at kigge ind i den grønne omstilling. Derfor er der også mange andre, der er interesseret i et samarbejde og større partnerskaber.

Alle tre paneldeltagere i podcasten - Henrik Helsinghof, Daniel Skovsbo Erichsen og Simon Pedersen - er fortalere for partnerskaber. Her henviser de til, at det kan være på tværs af virksomheder, men også sammen med andre institutioner, såsom Aalborg Universitet.

- Fra min stol er det en rigtig god idé at overveje at indtænke praktik som en del af løsningen på den grønne omstilling. Studerende elsker at have nogle rigtige problemer at arbejde med og komme ud at få fingrene i. 

- Universiteterne er ligeledes interesserede, fordi vi gerne vil uddanne de bedst kvalificerede, og virksomhederne kan både lære noget af, at der kommer nogle med en ny tankegang, og samtidig kan de prøve en mulig kommende medarbejder af, siger Simon Pedersen og tilføjer:

- Udover praktik er der også de her semesterprojekter, der foregår hvert halve år på Aalborg Universitet. De er væsentligt kortere end både forskningsprojekter og praktik, men her kan virksomhederne komme med et problem, og så er der potentielt nogle studerende, der arbejder med det og finder på løsninger. Det er et rigtig godt sted at starte i stedet for at lægge ud med et kæmpe stort forskningsprojekt. Det kan godt være, det er det, det ender med, men man skal starte i det små for, at det bliver rigtig godt i sidste ende.

- Vær modig og tag nogle ind, der ikke ligner dig selv. Sådan et halvt års praktikforløb er der ikke nogen, der taber på, det vinder vi faktisk alle sammen af, supplerer Daniel Skovsbo Erichsen.

- Jeg tror, det er ekstremt vigtigt, når man har draget en strategisk overvejelse, at prøve at sætte sig ned og tænke bredt i forhold til, hvor er det egentlig den grønne omstilling påvirker os som virksomhed. For det kan være i både store og små ting, siger Daniel Skovsbo Erichsen og uddyber:

- Hvis jeg prøver at tage et eksempel fra vores egen butik, som man ikke ser ved første øjekast, så har vi haft brug for at nytænke den måde, vi driver og vedligeholder vores el-net. Vi har brug for at sætte nye værktøjer i spil, der frigør kapital - menneskelige ressourcer - som vi skal bruge til at lave de udbygninger af el-nettet, der er nødvendige.

- Det er ikke det første, man ser, men der er mange greb ind i den grønne omstilling. Så hvis man ikke lige kan se den direkte ved første øjekast, så prøv at sætte dig ned og tænk over, hvordan er det, vi spiller ind i det her på daglig basis. For det er ikke altid på den store klinge, og jeg tror på, det er de små ting, der ender med at adde op til, at vi sammen lykkes med den grønne omstilling, og Danmark bliver frontrunner på det. Vi skal jo gerne sammen vise resten af verden, hvordan det skal gøres.

Det esbjergensiske industriklenodie, dyrefoderproducenten C&D Foods, tidligere kendt som Arovit, har landet sit største overskud i årevis.

Det samlede årsresultat er i en årrække rundt regnet gået i nul, men i den netop offentliggjorte årsrapport i C&D Foods (Denmark) A/S for perioden fra 1. april 2020 til 31. marts 2021 er resultatet altså det bedste længe set.

Ud af en omsætning på omkring 630 millioner kroner endte årets resultat med et overskud på godt 11 millioner kroner. Det er en markant forbedring i forhold til året før, hvor overskuddet blot var på 1,5 millioner kroner.

Du kan læse mere på jv.dk.

JydskeVestkysten har, efter Claus Sørensen Gruppens melding om at være færdig i EfB, undersøgt, hvor mange sponsorer der ellers har forladt EfB.

EfB's direktør vil ikke fortælle hvor meget klubben har mistet i sponsorindtægter efter nedrykningen til 2. division, men avisen er i besiddelse af fotografier af listen over de gæster, som fortsat kommer i VIP-loungen på Blue Water Arena, og den afslører en kolossal reduktion i antallet af sponsorer.

Hvor samtlige af bordplanens fem spalter tidligere var proppet med navne og firmanavne, indeholder den i dag navne, der blot fordeler sig over halvanden spalte.

Direktøren, Jens Hammer Sørensen, påpeger dog, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem antallet af navne på listen over gæster i VIP-loungen og antallet af sponsorer. Som eksempel nævner han, at klubben senest har fået en sponsor fra København, som ikke har VIP-pladser i Carlsberg Loungen. 

Han erkender dog samtidig, at langt hovedparten af klubbens sponsorer som en del af deres partnerskabsaftaler har pladser i VIP-loungen.

Du kan læse mere her.

Sygefraværet blandt Esbjerg Kommunes medarbejdere er steget voldsomt de senere år, og det koster millioner af kroner. For få år siden var fraværet blandt kommunens ansatte blandt de laveste i Danmark, men nu er den gal igen.

Ifølge Esbjerg Kommune meldte ikke færre end 459 ansatte hver eneste arbejdsdag sidste år sig syge - ud af en kommunal arbejdsstyrke på 9913 medarbejdere. Det skriver JydskeVestkysten.

Ifølge avisen vurderer AM-gruppen, der har udarbejdet nøgletallene på baggrund af kommunernes og regionernes løndatakontor, at de daglige sygemeldinger dog er noget højere end kommunens tal - nemlig 526 sygemeldinger i 2021 - og at det endda "formentlig er i underkanten".

Du kan læse mere på jv.dk om, hvad Esbjerg Kommune tidligere har gjort for at mindske sygefraværet.

JydskeVestkysten og Ugeavisen Esbjerg kårer for femte gang Byens Bedste, afstemningen begyndte 14. september og slutter 7. oktober klokken 12.

- Det er ikke bygninger, der gør en by til en god by at bo i. Det er heller ikke borgmesteren. Eller hjemmeholdets placering i tabellen. En god by at bo i er en by med lækre spisesteder, hyggelige cafeer at mødes på, sød betjening i butikkerne, rig kultur, steder at danse sammen og ildsjæle, der trækker de store læs. Blandt andet. En god by er de mennesker, der bor der og det, vi kan sammen, skriver JydskeVestkysten om Byens Bedste 2022.

Der er 12 kategorier til Byens Bedste 2022. Avisen fik godt 830 indstillinger fra byens borgere, og nu har juryen valgt tre nominerede i hver kategori, som borgerne kan stemme på. Du kan se - og stemme på - de nominerede her.