UDVIDELSE: Det er en klar ambition for Polytech at blive en global partner på vindenergimarkedet. Det har det altid været, og derfor er det ikke nogen overraskelse, at de endnu engang udvider med en ny fabrik. Denne gang i den indiske by Bangalore.

Bangalore er hovedby i delstaten Karnataka i det sydlige Indien, som er centrum for Indiens højteknologiske industri. Ligesom der også er placeret flere universiteter i delstaten, der uddanner kandidater til de omkringliggende virksomheder.

Det er derfor en velovervejet beslutning, at Polytechs næste fabrik skal være placeret i dette område. Indien er nemlig ved at vinde indhug på vindenergimarkedet. Vækstraterne på det indiske vindenergimarked er de tredjestørste i verden - ifølge analysefirmaet Wood Mackenzie forventes Indien at opføre cirka 60 GW ny vindkapacitet frem mod 2030.

Derudover peger alle markedsanalyser på, at Indien for fremtiden kommer til at spille en stor rolle i forhold til eksporten af vindmøllekomponenter. Analyser viser, at disse i stadigt højere grad vil komme fra fabrikker i netop Indien, hvorfor Polytech har set det som et naturligt skridt at åbne en ny fabrik i landet.

- Indien har et stykke tid været tilset en større rolle i den globale grønne omstilling. Både på eget marked men også som produktionsland. Derudover er det en klar fordele, at så mange som muligt af vores produkter er der, hvor møllekomponenterne produceres, så vi er en nem løsning, forklarer Polytechs CEO, Mads Kirkegaard.

Fabrikkens placering kommer til at tale ind i Polytechs grønne ambitioner ved at mindske afstanden til kunderne.

- Hvis produkterne grundlæggende bliver produceret tættere på, hvor de skal bruges, så er det smart i forhold til vores og deres CO2-aftryk. Man kan selvfølgelig ikke have en fabrik på hvert lille gadehjørne, men det er jo klart, at vi skal være tilstede i de regioner, der er udset til at være vigtige i den her industri. Det er ikke klog forretning at sende alle komponenter fra en adresse medmindre, der er tale om mikrochips, som ikke bliver toldbelagt, siger Mads Kirkegaard og tilføjer:

- Vi vil gerne udvikle vores forretning ved at skabe værdi for vores kunder – og gøre det bæredygtigt. Når vi er geografisk tæt på vores kunder, nyder de ikke alene godt af kortere leadtime – det bliver også muligt for dem at reducere deres risiko, deres omkostninger og deres klimaaftryk.

Netop reduceringen af kundernes risiko og omkostninger spiller også en stor rolle i det geografiske valg.

Der har de seneste to år været mange risici forbundet med først corona-pandemien og sidenhen krigen i Ukraine, som også Polytechs kunder har mærket.

Med produktionen i Indien, der starter op primo fjerde kvartal i år, bliver Polytechs produktion endnu mere fleksibel i forhold til geografiske forhold, og det er eftertragtet hos kunderne. Polytechs kunder er vindmølle- og vingefabrikker spredt over store dele af verden, og de drømmer derfor om en mindre sårbar forsyningskæde.

- Corona-pandemien og flaskehalsene i de globale forsyningsveje har udfordret virksomheder over hele verden, også i vindindustrien. Det er bare en kæmpestor udfordring at skaffe råvarer, sende produkter ud i verden og levere på de projekter, man har i bogen, og med krigen i Ukraine er det hele blevet endnu mere ustabilt. Vi vil rigtig gerne fortsætte med at være en stabil, global partner for vores kunder, og fabrikken i Indien er en meget vigtig brik i den sammenhæng, siger Mads Kirkegaard.

Polytech har lige nu fabrikker i Tyskland, Kina, Mexico og selvfølgelig Danmark, men stort set samtlige af Polytechs kunder har selv fabrikker i Indien. Lovgivning i Indien - samt den sårbare forsyningskæde - har indtil nu gjort det svært for Polytech at være en spiller på det indiske vindenergimarked. Det skal den nye fabrik lave om på.

- Det bliver bare nemmere at handle med Polytech, når vi er der, hvor tingene bliver lavet. Indien har også forskellige samhandelsudfordringer, hvis man ikke har en fabrik i landet. De varer, vi måtte producere i Danmark, bliver dyrere at få adgang til i Indien, end hvis de for eksempel skulle bruges i Tyskland, siger Mads Kirkegaard og forklarer:

- Inden varerne lander i Indien, vil de typisk være blevet dyrere af importtold og andet. I Indien opererer de med en told, der varierer efter hvilket materiale, produktet er lavet af. Det gør, at vi ikke er konkurrencedygtige på det indiske marked. Men når de er en dominerende producent af vindmøllekomponenter i fremtiden, kan vi ikke have, at komponenter fra Polytech ikke kan bruges, fordi de bliver for dyre, inden de lander.

Derved taler den kommende fabrik ind i Polytechs vision om at blive en global partner på vindenergimarkedet og ikke blot en lille dansk spiller.

Linkedin. Et professionelt medie og slaraffenland for virksomheder og for erhvervsledere. Især omkring erhvervsledere har vi de seneste år set en bølge, hvor endnu flere er begyndt at være aktivt kommunikerende på mediet. Vi lever i en tid, hvor især medarbejdere har en stigende forventning om, at vores erhvervsledere er kommunikerende og synlige.

Og at så mange tyer til Linkedin er i den forbindelse helt oplagt. For knap et år siden afleverede jeg mit speciale i retorik. Det var et speciale, hvor jeg havde sat mig for at undersøge syv danske topchefer, hvis Linkedin-opslag og adfærd på mediet jeg først og fremmest analyserede. Igennem efterfølgende individuelle interviews med dem kom jeg et spadestik dybere.

Mit speciale viser, at topcheferne blandt andet bruger deres Linkedin-opslag til at italesætte virksomhedens værdier. Når de gør det, sker det i jeg-person med topchefen som personlig afsender. Samtidig er opslagene skrevet på vegne af et fælles og eksplicit “vi” med medarbejderne som aktive aktører, der handler, mener og gør noget bestemt. Derudover er der også et implicit “vi”, da topchefen ubevidst også taler på vegne af hele virksomheden og alle medarbejdere.

Derfor stod det hurtigt klart, at det er muligt at betragte topchefernes Linkedin-opslag som fortællinger. Det er dog indlysende, at de på grund af længden ikke er de samme fortællinger, som dem vi kender fra taler, litteratur eller i film. Alligevel kan vi se, at opslagene indeholder det, som vi kender ved fortællinger: værdisættelse, konflikt og oplevethed.

Fordelen ved fortællinger er, at mennesker langt hen ad vejen er historiefortællende væsner. Vi har alle en medfødt evne og lyst til at fortælle, forstå og udlede mening ud fra fortællinger.

Mit speciale viser også, at topcheferne kan bruge mediet og opslagene til at skabe forståelse for virksomhedens udfordringer og visioner. Det sker samtidig med, at de også præsenterer en række handlemuligheder overfor medarbejderne, der på den måde bliver motiveret og opfordret til at handle på en bestemt måde, der hjælper virksomheden og fortællingen bedst.

Kort fortalt kan topcheferne altså bruge LinkedIn til at præsentere både virksomhedens “why” og “how” i et format, som vi alle sammen kan forstå, og som vi alle sammen godt kan lide - nemlig i form af fortællinger.

Det lyder måske nemt bare at skulle dele opslag på Linkedin. Og hele idéen om at skabe en fortælling kan hurtigt komme til at lyde som et quickfix. Det er det dog ikke nødvendigvis.

En af de helt store udfordringer (og ganske vist også fordele) ved Linkedin er nemlig, at man som topchef taler på vegne af et meget stort publikum i form af sine medarbejdere, der også har andel af fortællingen. Samtidig taler de på én gang også til et meget fragmenteret publikum, der foruden egne medarbejdere også består af kunder og konkurrenter.

Det gør det kompliceret og betyder, at her er der fem opmærksomhedspunkter, man som topchef skal være opmærksom på, hvis man skal lykkes med sin brug af Linkedin og historiefortælling:

1. Det første handler om vigtigheden af personlig kommunikation. Topchefen skal skinne tydeligt igennem og komme med sit personlige synspunkt på den sag, som hun eller han omtaler.

2. Det andet handler om vigtigheden af kun at skrive om det, som topcheferne grundet deres stilling eller faglighed har en viden om.

3. Det tredje handler om vigtigheden af at overholde normerne og de fælles spilleregler på Linkedin.

4. Det fjerde handler om at kommunikere på vegne af et fælles ”vi”, da det inviterer medarbejderne ind i fortællingen med bestemte handlemuligheder.

5. Det femte og sidste opmærksomhedspunkt omhandler vigtigheden af at have forståelse for, at man som topchef både implicit og eksplicit taler på vegne af et meget stort publikum, der alle har en andel i fortællingen.

Selvom mit speciale har fokuseret på Linkedin, kan jeg allerede nu se, at mange af de samme pointer gør sig gældende i andre formater og på tværs af brancher, stillinger, virksomhedstyper og virksomhedsstørrelser. Det kunne eksempelvis være, når gymnasierektoren udsender sit ugentlige nyhedsbrev, når salgsdirektøren præsenterer de seneste salgstal, eller når den administrerende direktør sender en videohilsen inden juleferien.

Lige så snart at man som chef har en personlig kommunikation med medarbejderne, hvor hun eller han italesætter nogle af de udfordringer, som virksomheden står overfor, gør det narrative potentiale, specialets pointer og de ovenstående faldgruber sig gældende.

Netop dérfor er det min klare opfordring, at man som erhvervsleder tænker både Linkedin, men også fortællinger som helhed ind i sin egen ledelse og kommunikation med medarbejderne.

Nu bliver der skruet gevaldigt op for investeringerne på Esbjerg Havn. Det sker på baggrund af, at vindmølleindustrien igen har projekter ud af Esbjerg Havn, Danmarks største gasfelt i Nordsøen, Tyra, er på vej tilbage i normal drift, der sælges landstrøm til skibe, herunder også til Fanølinjen, og der er øget aktivitet på både godsbaneterminalen og havnens nye bulk-terminal.

Det er perspektiverne i årsrapporten for Esbjerg Havn i 2021, der viser en omsætning og et overskud på niveau med året før.

Heraf fremgår det også, at det samlede positive billede er medvirkende til, at havnen kommer til at investere massivt i nye projekter og i havneudvidelsen i 2022. Esbjerg Havn vil blandt andet investere massivt i mere kajareal gennem en stor havneudvidelse, der skal tilføre 750.000 kvadratmeter ekstra havn i Esbjerg, som skal understøtte den stigende aktivitet. Derudover vil havnen fortsætte sine investeringer i infrastruktur, der skal gøre havnen mere bæredygtig såsom landstrøm.

Det glæder Esbjerg Havns nye formand, EU-parlamentariker Søren Gade (V):

- Det har været en stor fornøjelse at overtage formandsstolen på et tidspunkt, hvor det går så godt for havnen, og hvor perspektiverne er så gode. Vi investerer i næste regnskabsår et trecifret millionbeløb i kaj og arealer, så vi er sikre på, at vi kommer til at kunne følge med efterspørgslen i de kommende år, siger Søren Gade.

Du kan læse mere om årsrapporten hos JydskeVestkysten.

Omkring 55 ansatte i den succesfulde el-installationsvirksomhed TS Tech A/S fra Esbjerg kommer nu tilbage på et lokalt ejerskab.

Det sker i forbindelse med, at Niels G. Langerhuus, der er ejer af en anden lokal Esbjerg-virksomhed, Hytor Group, overtager aktiemajoriteten i TS Tech fra Hedensted-baserede Eltronic Group. Det skriver JydskeVestkysten.

Administrerende direktør Thomas Bech Sandholdt, der i sin tid stiftede TS Tech, uddyber beslutningen i en pressemeddelelse:

- Vi har igennem de sidste seks år fået lov til at være en del af en meget spændende koncern, hvor vi har kunnet lære og spare med kolleger i næsten alle faggrupper inden for det tekniske. En rejse vi på ingen måde ville have været foruden. TS Tech har nu en solid organisation, en fast strategi, og har bragt sig i front inden for flere unikke forretningsområder, siger han.

Det familieejede ejendoms- og investeringsselskab E. Bank Lauridsen Holding A/S fortsætter den positive udvikling og leverer med det netop offentliggjorte årsregnskab for 2021 sit bedste resultat nogensinde.

E. Bank Lauridsen Holding A/S har igennem flere år været en særdeles aktiv investor i lokalområdet, og selskabet fortsætter med at igangsætte nye lokale projekter og præsterer flotte resultater.

Det netop offentliggjorte regnskab for 2021 viser et resultat før skat på 113 millioner kroner, hvorefter formuen i selskabet ved udgangen af år 2021 udgør 530 millioner kroner ud af en samlet balancesum på næsten 1,1 milliarder kroner. Resultatet er det bedste nogensinde for det familieejede selskab, som driver investeringsvirksomhed.

I 2021 er det bl.a. den generelt positive udvikling på de finansielle markeder, herunder en gunstig udvikling i selskabets porteføljer af børsnoterede værdipapirer, der har været medvirkende til det flotte årsresultat.

En orientering om befolkningsudviklingen i Esbjerg Kommune, som økonomiudvalget netop har fået, viser, at befolkningstallet i kommunen – trods en lille stigning i 2020- igen er faldet fra 1. januar 2021 til 1. januar 2022 med 120 personer til i alt 115.459.

Det skriver JydskeVestkysten.

Drømmen var ellers, at man tilbage i 2020 skulle have nået 120.000 indbyggere. Det forventes dog – blev det også oplyst på mødet – at befolkningstallet i henhold til en befolkningsprognose vil stige med 2245 personer i perioden 2022-2032 til i alt 117.704 borgere.

Og en væsentlig forudsætning i det regnestykke beror på forventningerne til det fremtidige boligbyggeri i form af kommunens byggemodningsplan, som indeholder udstykninger af parcelhusgrunde, tæt-lavt byggeri og etagebyggeri; både privat og kommunalt.

I sagsfremstillingen til politikerne i økonomiudvalget fremgik det, at såfremt befolkningsprognosen beregnes med en antagelse om, at der ikke vil blive bygget nye boliger, vil befolkningstallet i Esbjerg Kommune rent faktisk falde til ca. 110.800 borgere i 2032. Det vil sige, at det kræver et vist boligbyggeprogram for blot at opretholde et stabilt befolkningstal, blev det oplyst.