Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Esbjerg i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Dagens nyhedsbrev er en smule anderledes end normalt. I anledning af, at det er præcis 50 dage siden, vi udkom første gang, har vi her samlet fem artikler, der viser, hvad vi byder på, når du læser med. Det bliver blandt andet til et gensyn med Ib Madsen fra Glaspartner (t.v) samt Mads Kirkegaard og Polytech. Collage: Ditte Irene Knudsen

50 dages-status: Sådan lever vi op til vores løfter til dig

Velkommen til Erhvervsliv Esbjerg. Vi skriver ikke kun om erhvervslivet, vi skriver for erhvervslivet.

Sådan skrev vi for præcis 50 dage siden, da vi sendte vores første nyhedsbrev ud som Esbjergs nye digitale erhvervsmedie. Og det er foreløbig blevet til 12 nyhedsbreve, der skal give dig og andre større værdi af at være en del af byens erhvervsliv ud fra en ambition om at inspirere og fortælle om lokale virksomheder på tværs af brancher.

I anledning af milepælen giver vi dig i dag mulighed for at læse eller genlæse flere af de inspirerende erhvervshistorier, vi hidtil har bragt. Så kan du samtidig bedømme, om vi lever op til de seks løfter, vi formulerede inden premieren 1. september.

Det handler for os om at skabe forståelse, give overblik, være konstruktive, lokale og åbne samt forbinde dig med interessante personer og virksomheder. Det er vores løfter til dig, og som journalist arbejder jeg hver dag for at levere netop på dem.

Den første artikel, jeg vil (gen)introducere dig for, er historien om 24-årige Mads Smedegaard Møller, der skal overtage sin fars virksomhed - EVR. Mads har på sin vis været i lære til opgaven, siden han som 14-årig blev ansat som trappevasker.

Artiklen har jeg valgt, fordi jeg som journalist på Erhvervsliv Esbjerg har sat mig som personligt mål, at jeg vil skabe et sted, hvor du kan blive inspireret, opdateret og introduceret til nye løsninger, tankegange og samarbejdspartnere. Og historien om Mads og hans far kan netop inspirere til nye løsninger og tankegange i forbindelse med et generationsskifte.

Udover den fortælling kan du i dagens nyhedsbrev også læse eller genlæse Norlys-direktør Niels Duedahls gode råd til ledelse. Artiklen var første led i serien 'Mine tre bedste råd som leder', og det er et af mine bud på, hvordan vi kan lægge en konstruktiv tone i journalistikken.

Du kan også dykke ned i fortællingen om Polytechs samarbejde med det lokale verdensmålshus GenIn om at inkorporere FN's 17 verdensmål på en anderledes måde ved at inddrage de unge. Gennem den historie kan du måske også få øje forbindelser til nye og spændende samarbejdspartnere og personer.

På samme måde kan artiklen om EMS, hvor coronapandemien blev startskuddet til en ny strategi, forhåbentlig give en ny forståelse for svejse- og stålspecialistens udfordringer og succeser.

Endelig griber jeg fat i en af de seneste artikler og (gen)besøger Glaspartner, der skiftede ringbind ud med robotter, da digitaliseringen bankede på døren i 2019. Den, håber jeg, vil give dig indsigt i en mellemstor virksomheds digitale udfordringer.

Vi lover ligeledes at være åbne, og det betyder blandt andet, at du altid er velkommen til at række ud til os. Send mig gerne en mail eller giv mig et kald på 2475 9649 med et tip til en historie eller andet, du måtte have på hjerte.

Du er også som altid velkommen til at dele indholdet i dit netværk, så vi får endnu flere læsere med. Nye læsere kan tilmelde sig vores nyhedsbreve lige her. Og har du lyst, kan du tilmed følge os på Linkedin.

God efterårsferie til dig, der har det - og god fornøjelse med læsningen!

Billede af Ditte Irene Knudsen
Billede af skribentens underskrift Ditte Irene Knudsen Erhvervsjournalist
For Mads Smedegaard Møller (tv.) og Ole Grønbæk Møller har det under hele processen været vigtigt at have en åben dialog, så de så vidt muligt undgår de konflikter, der kan være svære at lægge fra sig som far og søn. Foto: Ditte Irene Knudsen

24-årige Mads gør klar til at overtage fars virksomhed: Det har altid været min drøm, men det er ikke kun rosenrødt

Med fem søskende, der alle har været en del af familiefirmaet, siden de var små, hvem skal så overtage virksomheden, når deres far er klar til at træde tilbage fra direktørposten?

Det var det store spørgsmål for 64-årige Ole Grønbæk Møller, da han for syv år siden begyndte at tænke på EVR's fremtid efter sin pension.

I dag er hans yngste søn, 24-årige Mads Smedegaard Møller, ved at gøre sig klar til at påtage sig rollen og ansvaret. Men det har været en lang proces.

For omkring syv år siden satte Ole Grønbæk Møllers fem børn sig sammen og diskuterede, hvem der kunne være interesserede i at overtage EVR efter deres far. Det har gjort processen nemmere for hans yngste søn, der i dag ejer halvdelen af virksomheden.

GENERATIONSSKIFTE: Da Ole Grønbæk Møller var 19 år, byggede han fundamentet til den esbjergensiske virksomhed EVR, der startede under navnet Esbjerg Vinduespolering og Rengøringsselskab.

Dengang grundlagde Ole et enkeltmandsfirma inden for vinduespolering, der skulle bygge på kerneværdierne:

  • Høj kvalitet
  • Fleksibilitet
  • God service til tiden

45 år er gået siden grundstenene til EVR blev lagt i et kælderværelse, og i den tid har firmaet taget fart. Firmaets kundegruppe har bevæget sid ud over Esbjergs bygrænser til hele Jylland og Fyn. Ligesom den i dag 64-årige Ole har opkøbt Vinduespudser Gruppen i Nordjylland, hvorfor han er direktør for omkring 50 ansatte i EVR og omkring 40 i Nordjylland.

Blandt dem er den 24-årige Mads Smedegaard Møller, der er Oles yngste søn, og som har haft sin gang i EVR, siden han var barn. Men efter 45 år er det for Ole også blevet tid til et generationsskifte i direktørstolen.

- Jeg begyndte for omkring syv år siden at snakke om et generationsskifte, så jeg har tænkt hen ad vejen, om der var nogle af børnene, der var interesserede i at overtage. Men det skulle være deres eget ønske, siger Ole Grønbæk Møller.

Derfor luftede han emnet for hele familien, hvor alle fem børn holdt møde uden deres far for at diskutere, om nogen var interesserede i at føre familiefirmaet videre. Ingen af børnene var klar til at slippe EVR.

Firmaet har nemlig været en lige så stor del af deres DNA, som det har været for deres far. På den ene eller anden måde har de alle været en del af firmaet, siden de var små, men på daværende tidspunkt var Mads' fire ældre søskende ved at skabe sig en karriere uden for EVR, mens han selv var ved at arbejde sig op i firmaet.

Blandt de fem søskende var der ingen tvivl om, at Mads havde evnerne til at gå i sin fars fodspor, og derfor har han i første omgang købt 50 procent af firmaet. Men i virkeligheden har oplæringen af Mads foregået, siden han første gang satte benene i firmaet.

- Jeg har aldrig følt et pres for at køre EVR videre, men det har været min drøm, hvis det kunne ske uden konflikt i familien, fortæller Mads Smedegaard Møller.

De første skridt

Mads' første minde fra EVR stammer fra en tid, hvor han var omkring otte år og gik rundt med en kost og fejede. Som 14-årig blev han ansat til at vaske trapper for EVR efter skole, indtil han færdiggjorde gymnasiet.

Som 20-årig udvidede han sin oplæring og arbejdede først et år med vinduespolering og efterfølgende et år med facaderens. Lige indtil Ole opkøbte firmaet i Nordjylland. Det betød, at den daværende chef for vinduespolering i EVR flyttede til det nye firma for at være chef, hvorfor hans rolle i EVR var ledig.

Den rolle kunne Mads passende overtage med hans efterhånden mangeårige erfaring i firmaet, og der begyndte oplæringen i ledelse så småt. Det på trods af, at Mads købte de første 50 procent af virksomheden, da han var 20 år.

Hvem er EVR?

  • EVR er specialiseret i vinduespolering og facaderens for både virksomheder, institutioner og private.
  • De har både kunder i Jylland og Fyn.
  • Firmaet blev startet i 1976 og tæller i dag cirka 50 medarbejdere.
  • Ole Grønbæk Møller er i øjeblikket direktør for virksomheden, men hans søn Mads Smedegaard Møller ejer i dag 50 procent af virksomheden.
  • På sigt bliver det Mads Smedegaard Møller, der overtager direktørstolen.
  • Du kan kontakte virksomheden på mail: info@evr.dk eller telefon: 70 23 27 28.

Tanken er, at han løbende skal overtage flere og flere af sin fars opgaver, indtil de begge er klar til, at Mads skal købe de resterende 50 procent af Ole, så generationsskiftet kan blive fuldført.

Det har været og er fortsat en langvarig proces, men hele familien sidder fortsat med en god mavefornemmelse på grund af den måde, forberedelserne er sket på.

- Det er en lang proces, der kan være meget problematisk. Vi brugte omkring halvandet år på processen om at finde ud af, hvem der kunne være interesserede i at overtage EVR. Det var vigtigt, at alle følte sig fair behandlet. Og i dag er alle vi børn blevet en del af EVR på en eller anden måde, siger Mads.

For selvom hans fire søskende ikke havde lyst til at overtage direktørstolen, ville de stadig gerne være en del af deres fars hjertebarn. Derfor sidder Mads' to ældste brødre i dag i bestyrelsen, mens hans søster er ansat i kundeservice og markedsføring, og den sidste storebror er ansat i EVR som vinduespudser og trappevasker - efter eget ønske.

Et kendskab til DNA'et

Selvom Mads' oplæring som leder startede, da han blev chef for afdelingen for vinduespudsning, har de nu ansat en ny mand til den rolle. Det skal give Mads mere tid til at lære fra sin far og altså på sigt overtage flere af hans arbejdsopgaver.

Men det er ikke ensbetydende med, at Ole ikke skal være en del af EVR, når først Mads har overtaget direktørstolen.

- Jeg tror altid, far vil være en del af virksomheden på en eller anden måde. Men når vi begge er klar, overtager jeg resten. Nu er det første store skridt taget, så kan vi tage det lidt mere med ro, siger Mads og forklarer, at de juridiske processer er sat i støbeskeen.

- Det giver også mig en tryghed at vide, hvad der skal ske med EVR, når jeg er klar til at slippe min post, og Mads er klar til at overtage, supplerer Ole.

I dag er ingen af dem i tvivl om, at den langvarige proces har været den helt rigtige. Og det indebærer Mads' oplæring, fra han var 14 år.

Familiens gode råd

1. Start i god tid og brug tid på dialogen, hvis der er flere søskende, så alle er afklarede. Brug tid på at tage den debat, inden I roder advokater ind i det.

2. Diskuter de forskellige muligheder, hvis der er flere interesserede parter. Snak det igennem med fordele og ulemper.

3. Hav en åben dialog. Hvis noget går dig på, så er du nødt til at fortælle det. Særligt, hvis det er et generationsskifte i familien.

4. Husk at holde fri. Hvis det er et familieforetagende, er det vigtigt, at man husker at holde fri og ikke taler om det hele tiden i fritiden. Specielt hvis der er flere søskende.

Han har nemlig fået en indsigt i firmaet, som hverken han eller hans far mener, han ville have fået, hvis han blot var trådt ind som leder. I stedet har han fået erfaring med at være manden på gulvet, som han kan bruge i sin ledelsesstil.

- Det har været en kæmpe fordel, at Mads har arbejdet her, siden han var barn. Han kender DNA'et i alle afdelinger, siger Ole.

Det har også gjort den kommende overdragelse nemmere for de mange ansatte i firmaet.

- Jeg har folks forståelse og respekt. Jeg har selv set nogle af de udfordringer, der kan være forbundet med arbejdet. Og så kan jeg bedre forsøge at forbedre dem, tilføjer Mads og fortsætter:

- Men det er ikke kun rosenrødt. Far har startet det, og det har jeg en kæmpe respekt for. Nu skal jeg til at bygge videre på det, og det er ikke altid lige nemt, når man ikke selv har bygget soklen.

I juni 2019 blev Norlys dannet på baggrund af fusionen mellem Eniig og SE. Niels Duedahl er administrerende direktør i Norlys i dag, men inden da sad han på samme post i SE, der dengang havde domicil i Esbjerg. Foto: Bo Amstrup, Norlys

Niels Duedahls tre bedste råd som leder: Erkend dine egne svagheder og vær eksplicit omkring det

Hvordan driver andre deres virksomhed? Har de mon en grundregel, der kunne gavne min ledelsesstil?

Man kan blive fanget i sine egne vaner og rutiner, men Erhvervsliv Esbjerg vil gerne være med til at inspirere dig til at tænke på nye måder.

Derfor har vi bedt Niels Duedahl, der er CEO i Norlys, om at komme med sine tre bedste råd som leder. Resultatet er tydelighed, erkend dine egne svagheder og husk, at du er til eksamen hver dag.

Uanset hvor mange års erfaring man har som leder for en virksomhed, kan det altid være inspirerende og måske endda lærende at høre, hvordan andre driver deres virksomhed. Erhvervsliv Esbjerg sætter derfor strøm til konceptet "Mine tre bedste råd som leder", hvor forskellige ledere giver dig deres bedste råd fra direktørstolen. Vi begynder med Niels Duedahl, der er CEO i Norlys.

LEDELSE: Norlys er en virksomhed under konstant forandring. Det er en transformativ virksomhed, der - som CEO Niels Duedahl forklarer - skal bygge sig selv om samtidig med, at de bygger verden om.

Hans ledelsesprincipper bygger han op omkring den transformation, de konstant oplever i forbindelse med den grønne energi og den digitale udvikling, samt de dilemmaer, man møder som topleder i en transformativ virksomheder.

Det er på den baggrund, han her kommer med sine tre bedste råd som leder.

1. Tydelighed er nøgleordet

- Tydelighed er et undervurderet ord i ledelse. Hvor tydelig er man i det med at mene noget og stå for noget. Det er ekstremt vigtigt. Når vi bevæger os ud på værdirejser og brandingrejser i Norlys, så er vi nødt til at være exceptionelt tydelige. Hvis der er rum til tolkning i organisationen, når topledelsen melder noget ud, så er du ikke tydelig nok.

For eksempel når vi melder ud, at vi tror på fællesskabet som en koncern-idé, så skal vi forklare alle, hvad det betyder i virkeligheden. Hvis folk begynder at tolke på fællesskab, så kan det være, at folk tænker: Nu er jeg ligeglad med mine egne ansvarsområder, så længe jeg stempler ind i fællesskabet. Det er et krav som leder, at man kan verificere de ting.

Vi har arbejdet meget i tydelighed. En grundregel er: Hvis du er i tvivl, om du er tydelig nok, så er jeg bare nødt til at sige, at så er du ikke tydelig nok. Vi skal være konsistente i måden, vi taler, skriver og kommunikerer med vores organisation.

Når vi er sådan en tremands-direktion i Norlys, så er det vigtigt, at når vi står united på podiet foran vores folk, så skal de mærke en sammenhængskraft og enstemmighed, hvor alle tænker: De her, de er tydelige i, hvad de vil, og de står sammen.

2. Erkend dine egne svagheder

- Når man bevæger sig i en dilemma-fyldt verden, er man nødt til at have forskellige kompetencer omkring sig. Men for at komme dertil er man nødt til at erkende alle de ting, man ikke selv kan finde ud af.

Hvad er egentlig mine egne svagheder og udviklingspunkter? Det er meget vigtigt, at man som leder starter med at spørge sig selv: Hvad er det egentlig, jeg ikke er god til? For det man ikke er god til, skal man have bygget op omkring sig.

Jeg kigger meget på mig selv i den henseende, og jeg er et meget opportunistisk menneske. Men det kammer også over en gang imellem og bliver for jubeloptimistisk. Så jeg har brug for nogle stærke kritikere omkring mig, der siger: "Hey prøv lige at stoppe. Skal vi ikke lige regne det her til bunds? Eller har vi tænkt det helt igennem?"

Kunsten som leder, hvis man tror meget på sine egne idéer og tror meget på sig selv, er, at hvis man ikke researcher sine egne svagheder til bunds, så lytter man ikke til den forskellighed, der er omkring en.

Start med at erkende dine egne svagheder og vær eksplicit omkring det. Der er ikke noget galt med at fortælle sine folk, at der er noget, man ikke er særlig dygtig til. For der er ingen mennesker i verden, der er perfekte.

Det er faktisk powerfuldt at erkende sine egne svagheder. Og det er powerfuldt at omgive sig med mennesker, der er dygtigere end sig selv, for når man gør det, så bliver man også dygtigere.

Så det, der kan virke som en defensiv side, nemlig at starte med at sige, at jeg er faktisk uduelig til mange ting, kan ende med at blive det stærkeste kort, når man rekrutterer diversiteten.

Det kræver meget at håndtere diversitet. For det er menneskeligt hellere at ville rekruttere folk, der ligner en selv. Det er nemmere at håndtere personer, der ligner sig selv. Men problemet er bare, at beslutninger ikke bliver bedre af det. Diversitet gror i at erkende sine egne utilstrækkeligheder.

3. Du er til eksamen hver dag

- Den måde vi agerer på i topledelsen, især når vi taler værdier og adfærd, tror jeg, vi er meget mere til eksamen i, end vi regner med. Vi undervurderer stort set altid medarbejdernes vurdering af os. Jeg tror på, at al den kommunikation, vi sender ud, bliver også tolket ude i organisationen.

Så når vi siger, at fællesskabet er vigtigt, eller det er vigtigt at opføre sig ordentligt, så kigger medarbejderne enormt meget på vores adfærd, og alt det, vi gør, forstærkes ned i organisationen. Vi er meget mere til eksamen som ledere, end vi regner med.

Har man en salgsdirektør, der laver gode resultater, men som har en forkert adfærd, og som alligevel får lov at blive, så betyder kulturen ikke noget. Det er det, jeg mener med at være til eksamen. Så sidder medarbejderne og kigger på, at Kurt må åbenbart godt opføre sig sådan, hvis bare han har gode resultater. Så er vi dumpet til eksamen.

Så er det, vi siger, og det, vi gør, ude af sync, og så bliver vi utroværdige. Det handler om, hvem vi ansætter, hvem vi forfremmer, og hvem vi afskediger. Så sidder medarbejderne og kigger på: Nå, der blev Grethe forfremmet, jamen så skal vi være som hende, og hver gang vi siger farvel til nogen på grund af adfærd, så sender man også signal om, at det dér vil vi ikke se mere af.

Man kan ikke ændre en kultur ved plakater, kaffekopper og værdiord. Man kan ændre en kultur på de 1000 beslutninger, 1000 samtaler, 1000 handlinger, medarbejderne kan se. Jo mere du kan være i sync med det, du siger, og det du gør, jo bedre klarer du dig til eksamen.

Mads Kirkegaard er CEO i virksomheden PolyTech, der har over 850 ansatte, og fra hovedsædet i Bramming har de etableret sig med produktion og kontorer i Danmark, Tyskland, Kina, USA og Mexico. Foto: Christer Holte

Polytech inddrager de unge i grønne problemstillinger: Det er vigtigt at bringe bæredygtigheden ud på skolerne

Det lokale verdensmålshus GenIn samarbejder med Polytech, Rybners HTX og Hjerting Skole Aura om at rykke bæredygtigheden ud på skolerne.

Polytech har givet eleverne seks cases, der er virkelige problemstillinger, for at lade dem komme med deres perspektiver og løsninger på udfordringerne.

Om to måneder skal de fremlægge deres resultater, hvor Polytech håber, at de kan implementere nogle af dem i deres arbejde.

80 HTX-elever og 100 folkeskoleelever. Det er Polytechs nye samarbejdspartnere på den grønne omstilling.

VERDENSMÅL: - Vi synes jo, det er rigtig vigtigt at være med til at tage ansvar og bringe bæredygtighed ud til skolerne og gøre det mere konkret for de unge.

Sådan lyder det fra Jesper Sloth, der er Chief Marketing Officer i Polytech. Kommentaren falder i forbindelse med det samarbejde, de har startet med verdensmålshuset GenIn, Rybners HTX og Hjerting Skole Aura.

Det samarbejde har betydet, at 80 elever fra Rybners HTX var på et anderledes virksomhedsbesøg hos Polytech 7. september, efter Polytech havde været på besøg på skolen.

Besøget skulle give eleverne indsigt i, hvad Polytech er for en virksomhed, samt hvilke problemstillinger de arbejder med i forhold til bæredygtighed. For meningen med samarbejdet er, at eleverne - både fra Rybners HTX og 7. årgang på Hjerting Skole Aura - skal arbejde med konkrete cases og komme med deres bud på løsninger.

Seks virkelighedsnære cases

- Vi har sat seks cases fra den virkelige verden, der omhandler verdensmål 12 (ansvarligt forbrug og produktion, red.), så de unge kan være med til at fremme den bæredygtige agenda. Det er alle problemstillinger, vi har i dagligdagen, som vi gerne vil blive bedre til at løse. Og så synes vi generelt, at det er vigtigt, at lokale virksomheder tager ansvar for at supplere skolerne med forskellige uddannelsesforløb, siger Jesper Sloth.

Verdensmål 12 er altså blevet til seks cases i Polytech, der blandt andet handler om, hvordan de sikrer bæredygtig vedligeholdelse af deres vindmøller, cirkulationen i vandforbruget i forbindelse med produktionen, bæredygtig emballering, tracking af udstyr for at minimere spild og genanvendelse

Forløbet er altså lige startet, og de næste tre måneder skal elverne derfor samarbejde på tværs af institutionerne om de udvalgte cases. I december skal de møde på Polytech, hvor de skal fremlægge deres løsninger og perspektiver på de seks cases. Det hele foregår i tæt samarbejde med Polytech, der løbende sparrer med eleverne for at hjælpe dem godt på vej.

Men selvom de ikke har været i gang længe, er de hos Polytech allerede imponeret over det engangement, de unge mennesker mødte dem med.

Inspirerende at møde de unge

- Det var ret inspirerende på Rybners HTX at se det engangement og den viden, vi blev mødt af. De gange, vi har set dem, har de stillet mange engagerede spørgsmål, og de kontakter os efterfølgende for at spørge ind til problemstillingerne. Også mere end vi havde turde håbe på, og det er sådan noget, der gør, det så sjovt at lave den her type programmer. Altså det at blive mødt af nogle, der gerne vil det, siger Jesper Sloth.

Men det er ikke kun eleverne, der får noget ud af samarbejdet. Fordi Polytech har gjort casene virkelighedstro, får de som virksomhed meget igen.

- Det er inspirerende som virksomhed at få nogle andre perspektiver på tingene. Vi får nogle løsninger, hvor der måske er mulighed for at implementere nogle af perspektiverne bagefter. Og så er vi ikke blege for at sige, at det er fremtidens arbejdskraft, vi har gang i. Vi vil som virksomhed gerne lære dem at kende og udvikle dem i vores industri og den tankegang, de kommer til at have, når de er færdiguddannede, siger Jesper Sloth.

Et lokalt ansvar for fremtiden

For GenIn, der er afsender på samarbejdet, er det også tanken, at både de unge og virksomhederne skal få noget ud af samarbejdet. Det skal ifølge Gert Barslund, der er direktør i GenIn, skabe en rød tråd mellem parterne og den grønne omstilling.

- Vi forsøger at skaffe fremtidens iværksættere og arbejdskraft på den her måde. Vi har også lokalt meget brug for, at nogle fokuserer på andre fag end dem, man plejer at fokusere på.

- Der er mange muligheder for at arbejde med den grønne omstilling, og det her er en måde at få de unge, som tænker anderledes, forbundet med virksomhederne og omvendt, siger han og tilføjer:

- Den primære gevinst er forbindelsen til de unge. Den anden værdi er, at man får styrket sit grønne produkt, og man kan konkret vise, at man arbejder med den grønne omstilling og verdensmålene. Jeg tænker, flere og flere virksomheder ved, at det ikke længere går bare at sige, man gør noget. Man skal også kunne vise, hvad man gør i praksis.

Opfordrer flere til at melde sig

Derfor lyder der også en klar opfordring fra både Polytech og GenIn om, at flere virksomheder i Esbjerg Kommune skal tilmelde sig et sådant samarbejde.

- Det, at man har en tredje part til at drive det, gør, at vi som virksomhed kan bruge tid på de relevante ting for os, men stadig have en aktiv rolle i programmet. Det er et setup, der fungerer rigtig godt.

- Derfor er vores tanke også at køre et lignende program næste år, og vi vil gerne opfordre andre virksomheder til at gøre det samme. Som virksomhed kan vi godt tage ansvar for at være part i sådan et samarbejde, afslutter Jesper Sloth.

- Mine medarbejdere har været meget proaktive. Jeg har bare stillet fyrtårnet op, men de føder tandhjulene i strategien. Jeg har det bedste hold, og det er dem, der flytter os nu. Det er dem, der laver den detaljerede plan. Det er dem, der kommer med idéerne til, hvordan vi kommer derhen, hvor vi gerne vil, siger Kenneth Hagelskjær. Pressefoto

Corona fødte ny strategi: EMS vil være med i den tidlige proces som rådgivningspartner

Væksten er fortsat hos EMS på trods af et atypisk regnskabsår. Ifølge direktør Kenneth Hagelskjær skyldes det i høj grad hans medarbejdere og virksomhedens nye strategi.

Under corona-pandemien rettede de nemlig et nyt fokus på procesindustrien og den grønne energi. Men de vendte samtidig blikket mod den tidlige fase i deres kontakt med kunderne.

Indtil nu har EMS ikke ydet rådgivning i særlig høj grad, men det skal være slut. Blandt andet derfor har de nu investeret 60 millioner kroner i en udvidelse af fabrikken, der giver plads til flere kontorpladser og derved flere rådgivere.

Mens corona har sat sit spor i nogle regnskaber på negativ vis, har pandemien sat sit spor i EMS på en anden og positiv måde. En ny strategi er nemlig blevet født, og den skal bære svejse- og stålspecialisten ind på helt nye områder.

STRATEGI: Allerede inden corona ramte Danmark, havde svejse- og stålspecialisten EMS en udvidelse på tegnebrættet. Men da pandemien langsomt indhyllede landet, blev udvidelsen lagt i skuffen.

Det skulle vise sig at være en kort visit, for midt i et atypisk regnskabsår med anderledes omstændigheder tog EMS en beslutning om at lave deres strategi om. Og det indebar, at tegningen blev hentet op af skuffen, revet midt over og erstattet med en ny og større udvidelse.

Med strategien rettede EMS et øget fokus mod procesindustrien og den grønne energi. Det har vist sig som en stor styrke under corona-pandemien, hvor kollapset på det globale oliemarked satte aktiviteten på standby hos mange af virksomhedens olie- og gaskunder.

Med en markant stigning i ordrer fra især procesindustrien har EMS derfor kunne fortsætte de seneste års vækst. Det betød, at de for regnskabsåret 2020/21 kunne fremvise et overskud før skat på 5,55 millioner kroner. Det er en stigning på mere end to millioner kroner sammenlignet med året før.

- 2020/21 har på mange måder været et atypisk år, der har stillet store krav til vores fleksibilitet. Jeg er især tilfreds med, at vi allerede nu kan se så markante resultater af vores satsning på procesudstyr. Det lover godt for de kommende år, hvor vi for alvor vil se effekterne af vores investeringer i fabrikken.

- Samtidig forventer vi, at efterspørgslen fra olie- og gaskunder så småt vil begynde at stige igen, siger administrerende direktør Kenneth Hagelskjær.

Mere end produktion og installation

Men den nye strategi indebærer ikke blot produktion og installation i procesindustrien og i forhold til den grønne energi. Tværtimod har EMS også bevæget sig ind på et helt nyt område i form af rådgivning.

- Vi har tre ben at stå på i EMS, men der er ikke ligevægt i dag. Rådgivningsbenet må gerne begynde at vokse. Det er også derfor, vi bygger en stor kontorbygning, der kommer til at bestå af ingeniører, maskinmestre og elektrikere, der kan rådgive, så vi bliver bredere.

EMS

  • EMS er specialiseret i design og fremstilling af rør, tanke, stålkonstruktioner og mekaniske løsninger med særligt fokus på energi og den maritime sektor.
  • Virksomheden har base i Esbjerg og beskæftiger cirka 60 medarbejdere. Læs mere på https://www.ems.as
  • EMS vil nu satse på at tage del i den tidlige proces hos kunderne som rådgivningspartner.
  • Kenneth S. Hagelskjær, direktør i EMS, kan kontaktes på +45 24 96 05 65 eller mail.

- Vi er rigtig gode til produktionen, monteringen og serviceringen, men vi er nødt til at modtage noget viden fra kunden, så vi kan forstå dem bedre, siger Kenneth Hagelskjær og fortsætter:

- Jeg tror, vi kan forstå dem bedre ved at være med tidligere i processen. Så er vi ikke kun med i produktionen, men vi er mere med som en rådgivningspartner, der også kan klare produktion og installation.

Flere kompetencer under samme tag

En del af den nye strategi er derfor at udvide lokalerne. Inden pandemien lød tanken på et byggeprojekt til 10 millioner kroner, som de ville bygge af flere omgange. Det hele var godkendt - inklusive lånet - da Kenneth Hagelskjær lagde projektet på hylden.

- Da corona kom, sagde vi stop, for vi vidste ikke, hvordan det ville ramme os. Men vi kom rimelig godt igennem, og det gav tid til at tænke over det. Jeg kunne se, at de industrier, vi arbejder med, rykkede rigtig hårdt. Så jeg kiggede på mine byggeplaner og tænkte, at de havde ret.

- Vi skulle ikke bygge af fire-fem omgange. Så jeg lavede en ny plan, kørte i banken og sagde: 'Jeg ved godt, I har sagt ja til 10 millioner. Men nu skal jeg altså bruge 60', siger Kenneth Hagelskjær, der fik lånet godkendt.

Derved kommer der til at være plads til flere kompetencer under samme tag på Lillebæltsvej i Esbjerg, hvilket Kenneth Hagelskjær håber, vil styrke EMS i rollen som kundens EPCI-partner, der altså favner hele processen.

Centralisering frem for knopskydning

Til april forventer han, at rådgiverne kan flytte ind. Konkret betyder den nye udbygning et øget antal kontorpladser fra 25 til 45.

- Der er rigtig meget centralisering i den her proces. Det er noget, der kan styrke os for fremtiden og samtidig for at få tingene hjem, så vi ikke hele tiden skal knopskyde til naboerne. Vi har 2400 kvadratmeter, vi gerne skal have rykket hjem, siger Kennet Hagelskjær og fortsætter:

- Men det handler også om, at vi gerne vil give et løft til vores medarbejdere. Det er kernen i vores virksomhed, og jeg har bare det bedste hold. Det er derfor, det går så godt her. Og de skal også kunne mærke, at det går godt. De skal også have bedre kantinefaciliteter og flere omklædningspladser, der er tilsvarende det niveau, vi kommer op i.

- Når man er en mindre virksomhed, som vi er og ikke har ressourcerne i huset, er opfordringen helt klart at få rakt ud til erhvervshusene, og hvad der ellers er af muligheder. For at løse de her ting rigtigt, er man nødt til at have adgang til de rigtige kompetencer. Ellers risikerer man enten, at man ikke kommer i gang, eller får startet forkert og får en negativ oplevelse eller i værste tilfælde en for dyr proces, der kunne være undgået med den rigtige rådgivning, siger Ib Madsen, der er direktør i Glaspartner. Foto: Jesper Lunau/Erhvervshus Sydjylland

Glaspartner skiftede ringbind ud med robotter: Digitaliseringen udvikler både virksomhed og medarbejdere

For to år siden fik Glaspartner A/S nye ejere. Dengang var den digitale udvikling gået udenom den lokale virksomhed, men da de nye ejere kom til, var det med drømmen om at udvikle virksomheden digitalt.

Det viste sig hurtigt at være en større proces, og kompetencerne til det havde de heller ikke i huset. Derfor søgte Ib Madsen, direktør i firmaet, hjælp fra professionelle, og det har betydet, at Glaspartner A/S i dag oplever en positiv effekt på både virksomhed og medarbejdere.

Mange af de manuelle opgaver er blevet digitaliseret, og det har øget både effektiviteten og arbejdsglæden. Derfor anbefaler Ib Madsen, at andre virksomheder også griber fat i opgaven.

Der arbejdes fortsat på digitaliseringen hos Glaspartner A/S, der har en app på trapperne. Den skal forbedre kundernes oplevelse - og som bonus deres egen fremtidige konkurrenceevne.

DIGITALISERING: Udprintede mails, ringbind og generelt manuelt drevet arbejde. Det var virkeligheden, da Ib Madsen sammen med Trine Hybjerg og investeringsselskabet Buur Invest A/S overtog den lokale virksomhed Glaspartner A/S i 2019.

Det var ikke en overraskelse for de nye ejere, at Glaspartner dengang var bagud i forhold til digitaliseringen. Tværtimod var det præmissen for overtagelsen, hvor de nye ejere mente, at de havde nogle svar på, hvilken retning virksomheden skulle bevæge sig i på den digitale front.

- Jeg tror, at det, vi overtog, og det, vi kiggede ind i, nok var et typisk billede på, hvordan en mindre eller mellemstor virksomhed ser ud. Der var masser af gode intentioner og forståelse for, at det er den vej, tingene går, men der var samtidig en berøringsangst og måske uvidenhed om, hvordan man kommer i gang. Alle ved godt, det skal ske, og hvad det er, der skal ske i overskrifter, men derfra til så at komme i gang - det er en helt anden opgave, siger Ib Madsen, der er direktør i Glaspartner A/S.

Men nogle gange er gode idéer ikke nok. For når man træder ind i en virksomhed af Glaspartner A/S' størrelse, mangler der ofte en it-afdeling med de rette kompetencer for digitalisering.

Det samme gjorde sig gældende her, hvor hverken Ib Madsen eller Trine Hybjerg selv mente, de havde de rette kompetencer eller baggrund til at gribe opgaven an på egen hånd.

- Vores tilgang var at søge hjælp udefra. Erhvervshus Sydjylland var et af de steder, vi henvendte os til. Men vi var også helt fra start bevidste om vores egne udfordringer og opsøgte derfor også støtteprogrammer i forhold til digitalisering. Vi var generelt meget åbne for at få hjælp udefra, siger Ib Madsen.

De lavthængende frugter

For en virksomhed som Glaspartner A/S, der var så manuel, som den var tilbage i 2019, kan det være svært at vide, hvor man skal starte digitaliseringsprocessen. Før Ib Madsen og Trine Hybjerg kom til, printede man mails ud og afleverede til sin kollega i stedet for at videresende dem i systemet.

Ordre og tilbud blev printet og arkiveret i ringbind, og der fandtes ikke noget digitalt arkiv eller produktionsplanlægning.

Glaspartner A/S

  • Glaspartner A/S er etableret i 2005 og har cirka 20 ansatte.
  • Ib Madsen og Trine Hybjerg købte virksomheden i 2019 sammen med investorselskabet Buur Invest A/S.
  • De har investeret i en robot, der kan gøre produktionen hurtigere og smartere. Den kan producere 200 termoruder i timen mod medarbejdernes 120 termoruder om dagen. Samtidig sparer den de ansatte for tunge løft og monotone gentagelser.
  • Glaspartner A/S har en app på vej, der skal gøre kundeoplevelsen bedre, ligesom det øger virksomhedens tilgængelighed for kunderne.
  • Du kan læse mere om virksomheden her.

- De ting er relativt simple at få ændret, men det er de lavthængende frugter, som alle kan forholde sig til. Når ting er så manuelle, så er alt det andet som produktionsplanlægning og kommunikation af ordre også manuelt og håndbart. Og det var der, digitalisering blev en svær øvelse, siger Ib Madsen og tilføjer:

- Der manglede vi kompetencer med vores størrelse virksomhed. Vi havde brug for at få beskrevet, hvor vi skulle starte. Vi manglede et overblik over, hvordan vi fik tingene gjort i den rigtige rækkefølge, og derfor opsøgte vi både støtteprogrammer og eksperter, der kunne komme ud i virksomheden og hjælpe.

Med den hjælp og tilgang er der også sket meget i Glaspartner A/S i løbet af de seneste to år. Udover at droppe ringbindene og udprintede mails har de investeret i robotter, der kan kommunikere med hinanden og online, så de kan gøre både medarbejdernes arbejdsdag og kundernes oplevelser bedre.

- Vi er i fuld gang med at investere i nye systemer, der kan fjerne de sidste manuelle processer og gøre kommunikationen smartere. Det handler om rigtig mange store investeringer nu, hvor vi har fået lagt planen og fået overblikket, så det er nok en on-going proces for os, som man aldrig bliver færdig med, siger Ib Madsen.

Ny udvikling - og flaskehalse

Opgaven med digitaliseringen har da også sat sit præg på både virksomheden og medarbejderne.

Glaspartner A/S har gennem deres nye digitale investeringer øget deres muligheder for at få flere ordrer igennem, ligesom Ib Madsen har kunnet se på sine medarbejdere, at de har haft stor glæde af den digitale udvikling.

- Vores medarbejdere har reageret positivt på, at der er nogle gentagende manuelle processer, der før har fyldt meget, som er forsvundet, så de har kunnet koncentrere sig om at bruge deres tid mere positivt. Så både på den menneskelige side er der sket nogle positive ting, men selvfølgelig også for virksomheden ved, at vi har øget vores effektivitet, siger Ib Madsen.

Glaspartner A/S har fået hjælp fra professionelle rådgivere i deres digitale udvikling. Virksomheden havde nemlig hverken ressourcerne eller kompetencerne i huset til at håndtere opgaven på egen hånd. Den beslutning er direktør Ib Madsen i dag glad for. Foto: Jesper Lunau/Erhvervshus Sydjylland

Men digitaliseringsprocessen har dog også affødt nye udfordringer i form af, at de nu flytter nogle flaskehalse rundt i virksomheden.

- Der er altid noget nyt, man skal forholde sig til og et nyt sted, hvor tingene så bliver en eller anden form for flaskehals. Det er noget, vi kan se, kommer til at køre sådan i rigtig mange år. Men når man har sagt A, er man nødt til også at sige B, siger Ib Madsen og fortsætter:

- Det er en stor proces og et stort projekt, som der ikke rigtig er nogen returknap på, når man er i gang. Men det er en spændende opgave, og vi kan se, at virksomheden og medarbejderne udvikler sig i takt med, at vi arbejder med tingene. Så overordnet set er det en positiv oplevelse at komme i gang med det her.

En bedre kundeoplevelse

En af de ting, Glaspartner A/S arbejder videre med i forhold til digitaliseringen, er en app, der skal give kunderne en bedre oplevelse. En prototype lå allerede klar sidste år, men fordi de 1. januar 2021 overtog en konkurrent i Nordjylland, er processen blevet forsinket.

Det skyldes, at der nu er to systemer, der skal køres sammen til en fælles app. Men Ib Madsen håber, at appen, der er designet med input fra Glaspartners kunder, snart kan blive taget i brug.

- Vi har kigget længere frem for at se, om det kan give os nogle fordele at træde ind på det her marked, men det er egentlig ikke hovedmotivationen. Vi har tidligere kommunikeret rigtig meget med vores kunder telefonisk, og der kan ske mange misforståelser og fejl på den måde. Så det er egentlig for at give vores kunder en bedre oplevelse, så de bestiller gennem appen, og deres ordre så går direkte videre i systemet til produktionen, så vi undgår dobbeltbehandling af en ordre, hvor der kan ske fejl, afslutter Ib Madsen.