Internet Explorer advarsel

Hovsa!

Det ser ud til, at du besøger Erhvervsliv Esbjerg i browseren Internet Explorer. Da Microsoft har valgt at lukke ned for den fortsatte udvikling af Internet Explorer, og i stedet anbefaler Microsoft Edge, gør vi det samme. Vi henviser derfor til Microsoft Edge, Google Chrome eller Safari, som alle supporteres.

De tre browsere er standard på hhv. Windows-, Chromebook- og Mac-computere, og kan derudover installeres helt gratis.

Jesper Sloth har et team bestående af tre ansatte under sig, der arbejder med sustainability. Men selve den grønne tankegang forsøger de at gøre til en automatik hos alle Polytechs medarbejdere. Foto: Polytech

Er det ensomt at have ansvar for bæredygtighed?

De fleste kender betegnelsen CSO som Chief Sales Officer, men i løbet af de seneste år er en ny definition af forkortelsen kommet til - nemlig Chief Sustainability Officer.

I Danmark knytter nogle virksomheder den danske term bæredygtighedsansvarlig til rollen for at adskille de to titler tydeligt. Det er i de tilfælde, hvor virksomheden faktisk har en medarbejder ansat til at stå i spidsen for deres bæredygtighedsstrategi.

For selvom vi taler meget om den grønne omstilling, FN's verdensmål og Parisaftaler, så er det ikke alle virksomheder, der endnu har integreret en bæredygtig fremtid i sin strategi.

Polytech, der har hovedkontor i Bramming, er en af de virksomheder, der både har en strategi og ansvarlig for bæredygtigheden. Til dagligt går Jesper Sloth under betegnelsen Chief Marketing Officer, men et af de tre ben under den titel er netop 'sustainability'.

Og vi fristes til at spørge, om det er en ensom opgave, når der fortsat er mange virksomheder nationalt og internationalt, der ikke har integreret den grønne omstilling i deres strategi.

Men for Jesper Sloth er der mange gode råd og inspiration at hente. Polytech har sammen med syv andre virksomheder i vindindustrien oprettet netværket Momentum, der giver dem mulighed for at sparre om netop bæredygtighed.

Du, din arbejdsplads eller din virksomhed kan også hente inspiration hos Jesper Sloth og hans teams tilgang til rollen og arbejdet som bæredygtigheden i dagens nyhedsbrev.

Du er som altid velkommen til at dele indholdet i dit netværk, så vi får endnu flere læsere med. Nye læsere kan tilmelde sig vores nyhedsbreve lige her.

God læselyst - og tak fordi du læser med.

Billede af Ditte Irene Knudsen
Billede af skribentens underskrift Ditte Irene Knudsen Erhvervsjournalist
Der kan være udsigt til flere uddannelser i Esbjerg, efter EASV i denne uge blev akkrediteret. Det betyder, at de nu er blåstemplet af Akkrediteringsrådet. De har derfor allerede søgt om fire nye uddannelser. Foto: EASV

Det skal du vide fra erhvervslivet

Der er lange udsigter til nyt om et Ikea-varehus i Kjersing. Det er på trods af, at der allerede er gået tre år, siden Ikea købte grunden af den lokale erhvervsmand Bjarne Pedersen. Ikea afventer fortsat erfaringer fra deres kommende varehus ved Kalvebod Brygge i København, der ifølge de seneste oplysninger vil stå klar i 2023.

Der er potentiale for at bevare flere end 2500 arbejdspladser, som vil blive berørt af kravene i forbindelse med regeringens planer for den grønne omstilling i 2030 og 2050. CCS-løsninger til at lagre drivhusgasser kan nemlig være redningen. Det viser en ny rapport, som Dansk Metal har fået udarbejdet.

Der kan være flere uddannelser på vej, der kan hjælpe Esbjergs virksomheder med at finde de rette kandidater. Erhvervsakademi SydVest er netop blevet akkrediteret, og det betyder, at de nu kan søge om at få lov til udbyde flere uddannelser.

Her er tre udvalgte historier, der er værd at vide fra Esbjergs virksomheder.

ESBJERG RUNDT: Esbjerg må fortsat vente på nyt om et Ikea-varehus i Kjersing. I 2018 købte Ikea jorden mellem Bilka og jernbanen samt Biltema og Harald Nyborg af den lokale erhvervsmand Bjarne Pedersen for 57,8 millioner kroner.

Esbjerg Kommune havde dengang allerede sørget for det nødvendige plangrundlag, så det 20.000 kvadratmeter store varehus kunne stå klart i 2021. Men et år efter købet fortalte Ikeas ekspansionschef Anders Lyhne Nordtorp, at planerne for Esbjerg blev sat på pause, så man kunne fokusere på et nyt varehus ved Kalvebod Brygge i København, og at man ville tage erfaringer fra arbejdet i København med i udviklingen af varehuset i Esbjerg.

Men selvom Ikea nu forventer, at varehuset ved Kalvebod Brygge vil stå klar i 2023, er der endnu ikke nyt om, hvornår man vil gå i gang med at bygge i Esbjerg. Det skriver JydskeVestkysten.

Vi fortsætter dagens overblik med den sorte energi. Med en omlægning af udtjente olie- og gasfelter til anlæg for CCS-teknologi, der lagrer drivhusgasser, kan flere end 2500 af de job, som olie- og gasmedarbejdere på Nordsøen i dag er beskæftiget i, bevares.

Det er i al fald konklusionen i en ny rapport, som fagforeningen Dansk Metal har fået udarbejdet af konsulentfirmaet HBS Economics.

CCS står for ’carbon capture and storage’ og går mere specifikt ud på indfangelse, transport og lagring af CO2. I dette tilfælde ville det være i tidligere olie- og gasbrønde i Nordsøen.

Det vil kunne bevare de mange job, der bliver berørt af regeringens lovkrav i forbindelse med målene for 2030 go 2050. Det skal bidrage til Danmarks mål om at reducere drivhusgas-udledningen med 70 procent i 2030. Ligesom man har besluttet helt at stoppe med olie- og gasudvinding i Nordsøen i 2050.

Du kan læse mere om den grønne fremtid for den sorte energi her.

Også hos Erhvervsakademi SydVest i Esbjerg (EASV) er der grund til jubel. Akademiet er netop blev akkrediteret, og det betyder, at de nu kan søge om at oprette nye uddannelser.

Det giver EASV bedre muligheder for at imødekomme syddanske virksomheders behov for kvalificeret arbejdskraft.

- Det er fantastisk vigtigt, fordi det betyder, at vi nu kan videreudvikle akademiet og vores uddannelsestilbud på et formelt godkendt grundlag. Dermed kan vi søge om at oprette nye uddannelser, som rammer netop de kompetencer, som virksomheder i vores del af Danmark på ethvert givent tidspunkt har brug for, siger Henrik Larsen, der er rektor på EASV, til JydskeVestkysten.

Henrik Larsen har yderligere oplyst, at EASV har søgt om at oprette en finans-bachelor, en uddannelse som energiteknolog og en uddannelse i iværksætteri og entreprenørskab. Du kan læse mere om historien her.

Jesper Sloth, der er bæredygtighedsansvarlig i Polytech, opfordrer andre virksomheder til aktivt at tænke den grønne omstilling ind i deres strategi. - Se at komme i gang og få arbejdet med det. Men ikke fordi det er tvunget at tænke bæredygtigt, men fordi I vil gøre det til en integreret del af jeres strategi, siger han. Foto: Polytech

Bæredygtighedschef henter inspiration i netværket Momentum: Det kræver fællesskab at nå en bæredygtig fremtid

Chief Sustainability Officer eller bæredygtighedsansvarlig. Den grønne dagsorden kræver handling, og derfor kan man i flere virksomheder finde en medarbejder med netop en af de to titler.

Hos vingespecialisten Polytech er det Jesper Sloth, der til daglig går rundt med titlen Chief Marketing Officer, som står i spidsen for virksomhedens bæredygtighedsstrategi og et team bestående af tre medarbejdere.

De arbejder mod seks bæredygtighedsmål, ligesom de drømmer om, at CO2 i fremtiden bliver et aktivt parameter i forhold til køb af produkter i vindmølleindustrien.

CMO'en Jesper Sloth står ikke kun i spidsen for vingespecialisten Polytechs marketing. Han er også virksomhedens bæredygtighedsansvarlige og står i spidsen for det team, der arbejder med Polytechs grønne omstilling.

LIVET SOM CSO: Den lokale vingespecialist Polytech med hovedsæde i Bramming har siden 2015 haft særligt fokus på bæredygtighed og i den forbindelse social ansvarlighed.

Det har blandt andet betydet, at Polytech var den første virksomhed i den internationale vindmøllebranche, der blev certificeret i FN's 17 verdensmål.

Det har også betydet, at virksomheden i dag arbejder med seks forskellige bæredygtighedsmål - 40% genanvendt materiale, reduktion på 60% af deres CO2-udledning, 100% grøn og genanvendelig energi på alle deres lokationer, 80% genanvendelse af deres materialer, take-back program for deres end-of-life produkter og støt 10 lokale, sociale projekter om året.

Polytechs seks mål for bæredygtighed, der er udformet på baggrund af FN's 17 verdensmål. Illustration: Polytech

Men selvom det er en fælles indsats at lykkes med de udvalgte mål, så er der stadig én mand, der sidder i spidsen for virksomhedens bæredygtighedsstrategi - nemlig Jesper Sloth.

Han er Chief Marketing Officer i Polytech, hvor bæredygtighed og eksekveringen heraf er et af tre forretningsområder, han står i spidsen for. Og for at kunne løfte opgaven, har han et team under sig, der består af tre medarbejdere.

- Mine opgaver på området består i at opsætte sustainability (bæredygtighed red.) som en integreret del i måden, vi tænker vores virksomhed på. Det skal ikke blive en pseudo strategi, men derimod tænkes ind som integreret del af virksomheden. Så jeg arbejder med strategisk mapping, hvor jeg kigger på, hvad der har størst relevans for Polytech, fortæller han og tilføjer:

- Hvordan bliver sustainability en del af vores eksisterende processer? Så handler det også om at udvikle vores medarbejdere i et bæredygtigt mindset og sætte de rigtige KPI'er og målepunkter op. Men man skal ikke bare måle for at måle. Der skal være noget data til at dokumentere, at vi sætter ind de rigtige steder. Det skal give os mulighed for at sætte ind der, hvor vi kan gøre størst mulig forskel.

Starten på den grønne rejse

Da den norske kapitalfond Verdane Capital VIII købte Polytech i 2016, var noget af det første, de spurgte til, hvad deres bæredygtighedsplaner lød på. Det gav den lokale vingespecialist det første rigtige skub til at give sig i kast med en bæredygtighedsstrategi.

Arbejdede begyndte med FN's 17 verdensmål, der gennem research og inspiration blev til de seks tidligere nævnte mål.

Ejernes interesse i en bæredygtig virksomhed gør derfor også arbejdet nemmere for Jesper Sloth. For på sin vis er der kort vej fra idé til handling på bæredygtighedsfronten, da også den øverste ledelse, som han selv er en del af, har troen på, at den bæredygtige løsning er den rigtige løsning.

Fra Jesper Sloths side betyder det blandt andet, at de tænker bæredygtighed på en anden måde, end nogle andre virksomheder gør det.

- Du kan tænke bæredygtighed på to måder. Du kan tænke hele din forretning omkring bæredygtighedsaspektet og designe din forretning, så den imødekommer det aspekt. For eksempel hvis du vil genbruge dine produkter, kan du give kunderne et incitament til at give dig produkterne tilbage, så du kan give dem nyt liv.

- Men det er endnu bedre, hvis man tænker konkurrencedygtighed på området. Bæredygtighed behøver i min optik heller ikke være dyrt. Faktisk er det tit den bedste og billigste løsning, så længe man kigger på totalomkostningerne.

- Det at designe et produkt, der kan holde hele levetiden, giver rigtig god mening, hvis du har lidt længere briller på. Så kan det godt være, du her og nu kan skabe et billigere produkt, men hvis det så kun holder i tre år og skal serviceres flere gange i den tid, så er det jo i sidste ende dyrere - både for økonomien og klimaet.

Bæredygtig er konkurrrencedygtig

I øjeblikket er en af Jesper Sloths vigtigste opgaver derfor at tænke bæredygtighed som også er konkurrencedygtig. En del af det betyder blandt andet, at de hos Polytech arbejder på at gøre den bæredygtige tankegang til automatik blandt alle medarbejdere.

Det indebærer, at Polytech regner på, hvilken indvirkning deres produkter og handlinger vil have på miljøet udover at kende den økonomiske indvirkning.

Polytechs arbejde med scope 1, 2 og 3

  • Hos Polytech arbejder de med bæredygtighed i scope 1, 2 og 3, da 90 procent af en virksomheds CO2-udledning ofte ligger i scope 3.
  • Scope 1 er virksomhedens direkte udledninger, der stammer fra aktiviteter indenfor virksomheden.
  • Scope 2 er indirekte udledninger gennem den energi, man køber fra eksempelvis elværket eller varmeværket.
  • I scope 3 kan man tale om at arbejde upstream såvel som downstream.
  • Upstream handler om, hvilke materialer man bruger i sin produktion, hvordan man håndterer produktionsaffald og logistikken.
  • Downstream er i forhold til virksomhedens kunder. For eksempel kan det dreje sig om, hvordan ens end- of-life produkter bliver håndteret.
  • Ifølge Jesper Sloth arbejder Polytech med alle tre scopes, da det er vigtigt, at man kiggere bredere end på scope 1 og 2, hvorfor de i øjeblikket arbejder meget på, hvordan de kan blive mere bæredygtige i scope 3.

- Vi vil gerne nå til et punkt i vindmølleindustrien, hvor CO2-udledning aktivt bliver et parameter, der bliver vurderet i forbindelse med købet af et produkt. Der er vi ikke helt endnu, men vi tror på, at CO2 vil være et væsentlige element i indkøbsprocessen om to-tre år, når vi får uddannet industrien til at have bedre forståelse for CO2-aftrykket på produktet.

Et inspirerende netværk

Sådanne kulturændringer kan hverken Jesper Sloth eller Polytech skabe alene. Ligesom det stadig er nyt i mange industrier at integrere bæredygtigheden i en virksomhedsstrategi.

Derfor har Polytech sammen med syv andre selskaber oprettet et netværk i industrien, der giver sparring og inspiration.

Netværket kaldes Momentum og består i dag af omkring 20 virksomheder fra vindmølleindustrien, der mødes hver anden måned for at sparre omkring bæredygtighed.

- Vi har sammen med syv andre selskaber stiftet netværket for at have en større stemme over for vores kunder og have en bedre dialog med vores kunder om bæredygtighed. Og så sikrer netværket os sparring med hinanden, så vi alle kan lære af hinanden.

- Alle virksomheder er forskellige, og det er forskellige ting, vi vil prioritere, men derfor er der stadig rigtig meget, vi kan lære af hinanden i forhold til standarder og formater.

Der er derfor altid inspiration og gode råd at hente for Jesper Sloth - også udenfor Polytech - i  rejsen mod en mere bæredygtig fremtid.

Kristin B. Munksgaard er leder af SDU Business School, der på SDU's fem campusser huser omkring 5000 studerende. I Esbjerg - såvel som de andre byer - håber man, åbningen af SDU Business School kan give anledning til mere samarbejde med det lokale erhvervsliv. Foto: In Colur.dk/Stefan Kristensen

SDU Business School vil bygge en stærkere bro: - Virksomhederne skal være med til at forme kandidaterne

Studerende og virksomheder skal bringes tættere sammen under studierne, og den opgave er den nyåbnede Business School på SDU klar til at løfte.

I Esbjerg har man på de erhvervsøkonomiske uddannelser i forvejen haft tradition for at samarbejde med det lokale erhvervsliv, men det har indtil nu bygget på personlige kontakter og tilfældige møder.

Derfor håber Malene Damsted, der er lokal uddannelsesansvarlig på SDU Business School i Esbjerg, at åbningen af den nye afdeling kan bringe flere mulige samarbejder med sig.

1. september slog Syddansk Universitet dørene op for et nyt initiativ, der skal bringe det lokale erhvervsliv tættere på den kommende arbejdskraft.

INITIATIV: Hvordan skaber vi et bedre netværk mellem de studerende og det lokale erhvervsliv? På Syddansk Universitet, der også har campus i Esbjerg, har de fundet et muligt svar på det spørgsmål.

1. september slog de dørene op for den nye SDU Business School i Odense. Men dørene blev også åbnet i Esbjerg, hvor de erhvervsøkonomiske uddannelser er tilknyttet den nye Business School.

- Når vi har oprettet SDU Business School, er der flere grunde til det. Det handler om, at vi gerne vil arbejde endnu mere for, at de studerende har nemmere ved at komme i arbejde, når de kommer ud fra uddannelserne. Og så vil vi gerne invitere det lokale erhvervsliv ind til et endnu tættere samarbejde, siger Kristin B. Munksgaard, der er leder af SDU Business School, og fortsætter:

- Vi vil gerne bygge endnu flere broer mellem den teori, de lærer på uddannelsen, og den praksis de skal ud i bagefter, så vi kan klæde de studerende bedst muligt på.

Det er ikke en hemmelighed, at jagten på arbejdskraft og nye talenter kan være svær. Derfor håber SDU, at den nye Business School kan give erhvervslivet bedre forudsætninger for at forme deres kommende arbejdskraft.

- Vi vil gerne give det lokale erhvervsliv de bedst mulige forudsætninger for at forme kandidaterne. Vi står over for faldende årgange, og der kan komme mangel på arbejdskraft. Men når vi rækker ud til erhvervslivet gennem SDU Business School, kan vi sammen producere de dygtigste hoveder, siger Kristin B. Munksgaard.

En åbning til samarbejde

I Esbjerg er Malene Damsted lokal uddannelsesansvarlig på SDU Business School. Det er derfor også hende, der står i spidsen for at skabe nye samarbejder med erhvervslivet.

På de erhvervsøkonomiske uddannelser på SDU i Esbjerg har man længe haft tradition for at have et fornuftigt samarbejde med det lokale erhvervsliv. Men samarbejdet har ofte bygget på personlige kontakter eller tilfældigheder i form af, hvem de involverede har mødt til netværksarrangementer.

SDU Business School

  • SDU Business School udbyder erhvervsøkonomiske uddannelser i Esbjerg, Kolding, Sønderborg, Odense og Slagelse.
  • Uddannelserne bygger på den nyeste forskning og et veludbygget samarbejde med partnere – regionalt, nationalt og internationalt.
  • Uddannelserne tæller både HA, cand.merc. og Market and Management Anthropology – og efteruddannelsesmuligheder på HD- og masterniveau.
  • Omkring 5000 studerende er i gang med en af uddannelserne på SDU Business School.
  • Du kan læse mere om SDU Business School her.
  • Vil du i kontakt med en ansvarlig for SDU Business School i Esbjerg, kan du kontakte Malene Damsted på mail.

Håbet er, at SDU Business School kan skabe rammerne for flere samarbejder, der ikke bygger på hverken tilfældigheder eller personlig kontakt.

- Det, vi typisk har arbejdet rigtig meget med, er at få virksomhederne ind i fagene og de studerende ud i virksomhederne. På andet semesters marketingsfag har vi for eksempel haft tradition for, at omkring tre virksomheder fra lokalområdet kommer og fortæller om et problem, de har i forhold til marketing. Så vælger de studerende en af virksomhederne og arbejder med det til deres eksamensprojekt, fortæller Malene Damsted og tilføjer:

- Idéen er, at når de har noget teoretisk løbende, at de så rent faktisk kan bruge det på en aktuel problemstilling i stedet for, at det bliver for mange tænkte eksempler. Vi har et håb om, at vi med SDU Business School kan skabe mere tydelige rammer og give virksomheder, der måske ikke er klar over, at vi laver de her samarbejder, en åbning til at række ud og opstarte et samarbejde.

Et løft til virksomheden

På bacheloren i Erhvervsøkonomi, HA på SDU Esbjerg kan de studerende på femte semester - to år inde i uddannelsen - tage ud i en virksomhed eller organisation i en form for virksomhedspraktik.

I tiden i virksomheden kan den studerende enten arbejde med et i forvejen identificeret problem eller område, eller den studerende kan få lov til selv at snuse til virksomheden og finde en interessant problemstilling eller udfordring.

Uanset tilgangen skal den studerende både arbejde med en praktisk og teoretisk tilgang til emnet.

- Vi vil rigtig gerne gøre både de studerende og erhvervslivet opmærksomme på værdien i at samarbejde. Vi får tilbagemeldinger fra virksomheder, der synes, at de studerende løfter noget i virksomheden i den tid, de er der, siger Malene Damsted og tilføjer:

- Her i efteråret har vi cirka en tredjedel af de studerende på femte semester ude i en virksomhed eller organisation. Vi håber, at SDU Business School også kan sætte rammerne for flere samarbejder på det område.