INDRETNING: Før coronapandemien ramte Danmark, fandt man i knap 30 år EY's lokale kontor i Havnegade i Esbjerg. Medarbejderne mødte dengang ind til faste pladser, hvor skrivebordene var placeret i klassisk 90'er stil i en- eller tomands-kontorer.

Allerede inden den første coronanedlukning i marts sidste år, blev de hos EY enige om, at kontorindretningen ikke passede med deres arbejdskultur - og det havde den ikke gjort længe.

Derfor gik de på jagt efter nye lokaler, der gav dem frihed til at indrette sig på en måde, der understøttede deres arbejdskultur i virksomheden. De lokaler fandt de på Bavnehøjvej, hvor der var højt til loftet på det kreative indretningsbarometer.

Under corona-nedlukningerne rykkede EY derfor teltpælene i Havnegade op og gjorde klar til at byde medarbejderne velkommen i nye rammer.

- Rammerne her er fleksible. Der er ingen faste pladser, men der er pladser nok til alle de ansatte. Der er forskellige muligheder, men bordene er sat i klynger, fordi vi arbejder i teams. Det skifter fra uge til uge, så man sætter sig med dem, man arbejder med, siger Morten Østergaard Koch, der er afdelingsleder i Esbjerg, og forklarer, at de ansatte derfor flytter skrivebord ofte.

Coronapandemien har dog også afsløret et nyt arbejdsmønster i form af hjemmearbejde. Og det tager den nye indretning hensyn til.

Hos EY arbejder de meget med konceptet "on the job training", hvilket i deres tidligere lokaler har betydet, at medarbejderne ikke har kunnet arbejde hjemme i samme grad.

Før blev de nyansatte og trainees nemlig placeret med en mere erfaren medarbejder på tomands-kontorerne. Det stillede krav til, at de erfarne medarbejdere mødte ind på kontoret hver dag, men med den nye indretning har alle nem adgang til sparring uanset, om flere af kontorets ansatte arbejder hjemme - eller sågar arbejder fra et andet EY kontor.

- Det nye kontor gør det nemmere at arbejde hjemme. Medarbejderne, der møder ind på kontoret, sætter sig jo bare sammen på tværs af erfaringsniveau. Jeg tror ikke, at dem, der gerne vil arbejde hjemme, ville tage så mange arbejdsdage hjemme, hvis vi stadig sad i de gamle kontorer, siger Morten Østergaard Koch.

For at understrege det fleksible arbejdsmiljø er alle klyngerne indrettet på samme måde. Det vil sige, at de alle har hæve-sænkeborde, samme type kontorstol og ens computerskærme.

Men for samtidig at give de ansatte de bedst mulige arbejdsbetingelser, har EY valgt ikke at have et fast tastatur og mus ved hvert bord. I stedet har hver medarbejder fået et skab, der er tilknyttet deres medarbejderkort, hvor de hver dag kan låse tastatur og mus ind, så de har deres eget.

For som Morten Østergaard Koch siger, så kan der være stor forskel på, hvilket type tastatur man foretrækker, og det er en vigtig del af de ansattes arbejdsglæde, at deres arbejdsforhold er i orden.

Den nye indretning består ikke kun af de åbne kontorrum med skrivebord placeret i teams. Tværtimod er der tænkt meget over, hvad de ansattes arbejdsdag består af.

- Vi har forsøgt at skabe et miljø, der passer til de mange opgaver, der kan opstå i deres arbejdsdag. Kontoret skal være et sted, hvor det giver mening at udføre sine opgaver, siger Morten Østergaard Koch.

Derfor er der udover indretningen af skrivebordene også tænkt i andre behov. For eksempel er der forskellige mødelokaler, hvor der i nogle kan være mange deltagere, mens andre er tiltænkt møder i de teams, de arbejder i den uge.

Der skal dog også være plads til, at man til tider kan få brug for at lukke døren for at få rolige rammer til at kunne koncentrere sig. Derfor er der også flere små lokaler, hvor der er opsat et enkelt skrivebord, så man kan flytte sig fra det åbne kontorrum.

Der er også samtalerum, som består af komfortable lænestole, der kan give afslappede rammer til en samtale - uanset om det er feedback eller privat. Og midt i lokalet finder man de ansattes fælles puslespil, der kan give de ansatte adspredelse og et smil på læben.

Rundt om puslespillet finder man sofaer og højborde, der danner rammerne om alt fra fredagsøl og fødselsdagskage til de store fællesmøder. På væggen hænger nemlig skærme, der giver de ansatte på hjemmekontoret mulighed for at deltage i møderne.

Der er derfor stor begejstring for de nye rammer blandt Morten Østergaard Koch og hans medarbejdere.

REKRUTTERING: Hvordan kan du som virksomhed være med til at forme byens kommende arbejdskraft?

Hos Education Esbjerg har de et bud på svaret. De har startet et mentorprogram, der 2. november løber af stablen for anden gang.

I programmet bliver en studerende koblet sammen med en mentor, der har to-otte års erhvervserfaring og nogenlunde samme uddannelsesbaggrund. Formålet er blandt andet at sikre en bedre overgang fra studieliv til arbejdsliv for den studerende gennem netværksmøder, samtaler, sparring og erfaringsudveksling.

Men mentorprogrammet kan have gavn for både virksomhed og den medarbejder, der skal være mentor. Sådan lyder vurderingen i hvert fald fra Anne Sofie Skou Jessen, der er HR Partner i Education Esbjerg og ansvarlig for mentorprogrammet.

- Det giver virksomhederne mulighed for at få noget kontakt direkte til de studerende og en relation til uddannelsesinstitutionerne. Der er flere af de medvirkende virksomheder, der har ansat deres mentee i studiejob. Det er ikke noget, vi har lagt op til, men det er det, der nogle gange sker, når man mødes på den måde, siger hun og fortsætter:

-  Det er jo en sideeffekt af det. Man kan jo også som virksomhed se det som en rekrutteringsvej, uden det er noget, vi går ud og slår det op på. Men det er endnu en glædelig sideeffekt af det.

For virksomheden er det eneste, de investerer i projektet, tid. Den udvalgte medarbejder kommer til at bruge tid på både at opkvalificere sig, men også tid på at guide og hjælpe sin mentee. Til gengæld kan mentoren - medarbejderen - også have stor gavn af projektet.

- Som virksomhed vil man opleve en personlig udvikling hos den medarbejder, man smider i puljen. For mange er det deres første møde med det at sparre på den måde og lede et andet menneske. De får prøvet kræfter med at stille mål og delmål til en anden, og de gør sig nogle erfaringer i forhold til at motivere et andet menneske og hjælpe en anden med at drive en udvikling, siger Anne Sofie Skou Jessen.

Hos Education Esbjerg har de fået mange positive tilbagemeldinger fra virksomheder og mentorer. Blandt andet henvendte en direktør sig til Anne Sofie Skou Jessen for at fortælle, at den medarbejder, de havde brugt som mentor, var vokset helt vildt med rollen.

Medarbejderen var pludselig blomstret op og var begyndt at tage mere ansvar, gå forrest og generelt være mere synlig i virksomheden.

Den udviklingen har de også oplevet hos Quantity Digital, hvor Torben Jørgensen er partner.

- Medarbejderne har fået en del ud af det. Der har været en masse gode arrangementer for dem, hvor de har lært noget omkring det at agere rollen som mentor for nogen. Det har også gavnet os, når vi har fået nye medarbejdere. Vi bruger selv interne mentorer, og der har det klædt de yngre medarbejdere bedre på, fortæller han.

Det er den ene grund til, at han har valgt at tilmelde to medarbejdere som mentorer til det nye forløb med opstart i november. Den anden er, at det giver dem mulighed for at få en smule indflydelse på at udvikle de unge, der kommer ud i deres branche.

- Hele kernen i, at vi deltager, er netop, at vi utroligt gerne vil bidrage, og vi mangler arbejdskraft. Så alt det vi kan gøre for, at de færdiguddannede er bedre klædt på, jo bedre står vi jo også selv som virksomhed. Alt vi kan gøre i den sammenhæng, vil vi hellere end gerne gøre, siger Torben Jørgensen.

Vil du bidrage med mentorer til programmet, kan du stadig nå at tilmelde din virksomhed her. Ansøgningsfristen er mandag 30. september klokken 23.59.

RUNDT I ESBJERG: Vi starter ugens overblik hos TotalEnergies og partnerne i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), der er gået sammen med Ørsted og DTU om det såkaldte Projekt Bifrost, som vedrører CO2-transport og lagring i DUC’s Harald-felt.

Projektet sigter mod at genbruge eksisterende infrastruktur i Nordsøen og demonstrere CO2-lagring i et udtømt offshore-gasfelt, og de forventer en lagringskapacitet på tre millioner tons CO2 årligt.

Det kræver midler, og derfor har det nye partnerskab søgt om finansiering ved Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP). Du kan læse mere om partnerskabet i JydskeVestkysten.

Bæredygtighed er for alvor blevet et af tidens største temaer på ledelsesgange og i bestyrelseslokalerne. For nylig blev projektet under navnet "Bæredygtig forretningsudvikling" derfor afsluttet ved et arrangement, hvor de otte deltagende virksomheder delte erfaringerne med hinanden og den ene af projektets to eksterne konsulenter fra rådgivningsvirksomheden Promentum.

Det er Business Esbjerg, der har startet projektet, der har haft til formål at fremtidssikre forretningerne og ruste dem til den grønne dagsorden. Det kan du læse mere om her.

En milliard-handel, der blandt andet omfatter Esbjerg-firmaet N&K Spedition, er netop blevet godkendt af EU-Kommissionen. Det skriver JydskeVestkysten.

Det er DFDS, der har fået den endelige godkendelse til at købe det hollandske HSF Logistics Group, der altså også omfatter N&K Spedition. Esbjerg-firmaet fusionerede med hollænderne for nogle år siden, og har altså siden da været en del af HSF Logistics Group.

EU-Kommissionens godkendelse betyder, at DFDS nu forventer, at transaktionen gennemføres 14. september, hvor DFDS vil informere yderligere om integrationen og de forventede økonomiske konsekvenser og synergier.

I det seneste år er overskuddet blevet større i Esbjerg Maritime Service ApS i Esbjerg N. Det fremgår af det aktuelle regnskab for 2020/21, som virksomheden netop har publiceret hos Erhvervsstyrelsen.

I det seneste regnskabsår er overskuddet vokset fra 3,5 millioner til 5,6 millioner kroner før skat. Selskabet, som direktør Kenneth Sandal Hagelskjær står i spidsen for, er specialiseret i design og fremstilling af stålkonstruktioner, mekaniske løsninger og rørløsninger med særligt fokus på energi og den maritime sektor.