LEDELSE: - En leder skal kende sit ego - eller sin personlighed - fordi det som regel er her, vores største udfordringer ligger.

Sådan lyder det fra 49-årige Henriette Claydon, der netop er vendt hjem til Esbjerg, efter hun fløj fra den vestjyske rede for 25 år siden.

Hendes pointe om ledelse følger hun op med en uddybende forklaring:

- Det er her, vi kommer til at stå i vejen for os selv, for vores resultater, for vores evne til at skabe engagement hos medarbejderne og ultimativt for at kunne skabe og vedligeholde teams, der performer, er kreative og initiativrige, og som oplever en mening med at gå på arbejde.

Henriette Claydon arbejder med at træne ledere i at kende sig selv, og hun har dagligt haft fingrene i ledelsesmulden, siden hun i 2003 begyndte at uddanne sig inden for enneagrammet.

Enneagrammet er en psykologisk model, som beskriver ni ligeværdige personlighedstyper. Modellen forklarer blandt andet menneskers tanke- og adfærdsmønstre, værdier, motivation, overbevisninger, overlevelsesstrategier og meget mere.

Kort sagt, hvorfor vi har de tanker og overbevisninger, vi har, og hvorfor vi opfører os, som vi gør.

De aspekter bruger Henriette Claydon til at hjælpe ledere med at forstå sig selv og deres medarbejdere bedre, så samarbejde såvel som resultater styrkes i en virksomhed.

- Jeg hjælper ledere med at træne det med menneskelige kapaciteter. Det med at forstå, hvad der skal til for at være leder for andre mennesker. Hvad skal der til for, at vi trives på arbejde? Hvordan får vi det optimale ud af vores medarbejdere?

- Den ledelsesstil er der kun kommet et stærkere kald på de senere år og særdeles efter corona. Vi har brug for ledere, der kan se mennesket og ikke bare en medarbejder.

Da Henriette Claydon begyndte at arbejde med enneagrammet, var hun ansat i en virksomhed i København. For omkring syv år siden blev hun selvstændig og arbejdede indtil 1. september som konsulent med enneagrammet fra København.

Men selvom hun aldrig havde forestillet sig, at hun skulle vende tilbage til Esbjerg, kunne hun mærke, at det var tid til at introducere de jyske og ikke mindst de esbjergensiske virksomheder for hendes arbejde og enneagrammet.

- Jeg tror, det er et godt match. Den erfaring, jeg har hentet i årenes løb, tror jeg, der er fundament for at implementere her i Esbjerg. Der er sket sindssygt meget i Esbjerg i de 25 år, jeg har været væk. Det er slet ikke den samme by længere. Der er et helt anderledes stærkt og spændende erhvervsliv, som jeg har lyst til at være en del af.

- Når man er en by, der har valgt rent erhvervsmæssigt at gøre, som Esbjerg gør. Altså hele tiden følge med udviklingen som for eksempel skiftet fra fiskeri til grøn energi, så skal man kunne navigere i forandring.

- Man skal ikke alene som leder og erhvervsdrivende se forretningsmuligheder, man skal også være dygtig nok til at se mennesker og få dem til at sige ja til at tage med på turen.

Det kræver ifølge Henriette Claydon, at man kender sig selv og sine medarbejdere og blandt andet forstår, hvorfor de reagerer, som de gør, og hvordan de bedst motiveres.

For ikke nok med at det kan skabe øget trivsel blandt medarbejderne, kan det også sikre, at virksomheden trives bedre, og det kan ses på bundlinjen.

- Enneagrammet kan lære os at navigere i det team, vi er en del af. Det kan lære os, hvordan vi håndterer forandring, konflikter, stress og nok det aller vigtigste - udvikling. Hvordan bygger vi på de potentialer og kompetencer, der allerede er der?

Men hvordan kommer man i gang med at implementere enneagrammet i sin virksomhed? Henriette Claydon tilbyder forløb på forskellige måder.

Man kan nøjes med at tage til et foredrag om enneagrammet, men vil man have mest muligt ud af det, skal man ifølge Henriette Claydon arbejde med metoden over en længere periode. Og det kan man gøre på mange måder.

Fra sin tid med enneagrammet har hun en del succeshistorier med i bagagen fra virksomheder, hun har hjulpet. En af dem er en stor tandlægeklinik på Sjælland. Hun har fulgt klinikken og undervist jævnligt over fire-fem år, og det har båret frugt på særligt to punkter.

- Sidst jeg var der, delte direktøren sine regnskaber med os og viste os, hvordan det, at medarbejderne har fundet så stærkt sammen i samarbejdet, havde givet øget indtjening. Den anden ting var, at temaet havde lært hinanden at kende, fordi den enkelte medarbejder havde lært sig selv at kende og forstod sit bidrag bedre.

Klinikkens arbejde med enneagrammet havde gjort teamet langt mere selvkørende, end de var tidligere. Det har givet de to ejere fri til at drive en stærk virksomhed, hvor medarbejderne selv løser konflikter, medarbejderne selv ved, hvad de skal, og hvad alle laver, og så har det givet færre sygedage.

I dag er hun forbi klinikken en gang om året for at undervise, men hun tjekker stadig ind hos dem fra tid til anden for at yde rådgivning. Det kan for eksempel være, når der skal ansættes en ny medarbejder, eller en ansat er stresset.

En anden måde at gøre det på ses ved et medicinalfirma, som Henriette Claydon også arbejder med. De er blevet undervist i enneagrammet og er ligeledes blevet klogere på sig selv. Derfor bruger de hende i dag mest, når der skal ansættes nye medarbejdere.

Personen skal lære om enneagrammet, så vedkommende kan blive godt implementeret i teamet fra start.

- Onboarding er omkostningstungt. Så jeg hjælper med at onboarde menneskeligt, så virksomheden ved, hvad er det for et menneske, vi tager imod, og den nye medarbejder forstår, hvilken kultur han eller hun kommer ind i.

Når Henriette Claydon arbejder med en ny virksomhed, skræddersyer hun forløbet til den specifikke virksomhed. For virksomheder og mennesker er nu engang forskellige, og derfor kan deres behov også være forskellige.

Uanset hvilket forløb man ender med, er der dog altid et slutresultat, der er ens:

- Noget af det vigtigste, en virksomhed får ved at bruge enneagrammet, er et fælles ordforråd, der hjælper dem til at tale om deres menneskelighed og personlighed. Vi har hele den her menneskelige forståelse, som vi ikke har været særlige gode til at bruge tidligere, og den venter bare på at blive udnyttet.

- Her er enneagrammet enormt powerfuldt til at skabe fællesskab og en god kultur.

ARBEJDSKRAFT: Nogle af vores samfunds allerstørste problemstillinger kræver en ekstraordinær indsats fra fremtidens ingeniører. Samfundet har behov for innovative løsninger til at bekæmpe og håndtere de mange følger af klimaændringerne.

Sådan lyder det fra rådgivningsvirksomheden Cowi, som peger på, at der ikke findes en fuldendt liste med nødvendige kompetencer, men det er sikkert, der bliver behov for dyb indsigt i ingeniørvidenskaben, evner til at håndtere ekstrem kompleksitet og en høj grad af omstillingsparathed.

Grundlaget for de evner skal ifølge Cowi dannes allerede på universiteterne, hvor de studerende skal udstyres med en grundig forståelse for ingeniørvidenskaben og den nyeste forskning. Derfor arrangerede de torsdag 30. september masterclasses for ingeniørstuderende på VIA University College og Aalborg Universitet Esbjerg.

I 2019 stod de bag lignende masterclasses i Odense, men det er altså første gang, arrangementet er blevet holdt i Vejle, samt første gang ingeniørstuderende fra Esbjerg er med.

- Mange snakker om klimaændringer, og vi hører om Parisaftaler og FN's verdensmål, men meget af ansvaret kommer til at ligge på ingeniørerne, for det er dem, der skal vælge nogle bæredygtige og innovative løsninger, der kan håndtere de fremtidige udfordringer.

- Det kræver, at de har nogle dybdegående kompetencer, og idéen med de her masterclasses er derfor at motivere de studerende til at blive endnu dygtigere på universiteterne, siger Søren Hansen, der er ledende senior specialist i Cowi og ansvarlig for deres masterclasses.

For at lykkes med at motivere de studerende, var nogle af Cowi's førende eksperter fra forskellige områder og ingeniørdiscipliner taget til Vejle til i alt ni masterclasses.

- Det er vigtigt, de studerende får en grundpakke med dyb indsigt i ingeniørvidenskab og de nyeste redskaber, så vi kan få dem plantet over i industrien den vej. Vi forsøger med de her masterclasses at vise, hvad man kan, hvis man er en virkelig dygtig ingeniør, siger Søren Hansen og fortsætter:

- Vi forsøger at vise, hvordan man kan gøre en forskel ude i verden. Vi forsøger at tænde en gnist i dem og få dem til at forstå, hvor vigtigt det er, at de har den her indsigt. Det er en viden, vi har behov for ude i virkeligheden.

Det er dog ikke ensbetydende med, at alle de tilmeldte ingeniørstuderende skal ende hos Cowi, når de er færdiguddannede. Tværtimod forsøger Cowi at hæve fagligheden blandt fremtidens ingeniører generelt.

- Cowi kan ikke ændre samfundet selv. Vi er nødt til at have dygtige ingeniører i hele branchen. Vi er nødt til at oppe gamet hele vejen rundt inden for de her kompetencer, så vi kan komme på nye innovative løsninger, siger Søren Hansen.

- Man kan snakke meget om det her, men det er fremtidens ingeniører, der skal regne på det. Udmøntningen sker ikke, hvis ikke fremtidens ingeniører kan regne på det. Der kan være mange planer, men det kan kun blive konkret ved, at ingeniørerne har kompetencerne til at regne på det.

- For eksempel ved at komme med tal på, hvor meget det koster at vælge de bæredygtige løsninger, hvad virksomheden helt konkret sparer i CO2-udslip og den slags. Det er vigtigt, at vi kan de her ting, siger Lone Klinkby, der er regionsdirektør i Cowi.

Torsdagens masterclasses var ifølge Søren Hansen en succes, hvor de studerende udviste stor faglig interesse og fik lov til at gå i detaljer med emner og redskaber, de ikke har mulighed for på uddannelsen.

Derfor forventer Cowi også, at de på sigt vil afholde flere masterclasses og udbrede dem til flere byer.

ESBJERG RUNDT: Efter tre år med stor vækst har Rasmus Lynddahl med opbakning fra sin familie og en samlet bestyrelse solgt Lynddahls tekniske plast profilafdeling til virksomheden Inter Primo.

- Salget sker fordi, vi har valgt at fokusere på vores andre kerneprodukter i fremtiden. Det handler om slanger til have- og industrisegmentet, mikrorør til fibernet og biomedier til spildevandsrensning. Salget omfatter 14 ekstruderingslinjer, ledsagende udstyr, en robot i vores montageafdeling, samt 60 kunder, forklarer Rasmus Lynddahl til JydskeVestkysten.

Samtidig har han valgt at give stafetten som direktør i Ribe-virksomheden videre til Claus Lykke. Det skyldes, at han ikke længere synes, han har tid nok til at klare opgaven på det niveau, han gerne vil. Ligesom han gerne vil have mere tid med familien.

Til JydskeVestkysten slår han dog fast, at der ikke er tale om et fravalg af virksomheden og medarbejderne, men et tilvalg af familien.

I Esbjerg Havns bestyrelse sker der også en udskiftning. Bestyrelsesformanden Flemming N. Enevoldsen stopper med udgangen af december, hvor også den nuværende valgperiode slutter.

Ifølge en pressemeddelelse fra Esbjerg Havn er det en beslutning, der har været længe undervejs. Oprindeligt lød beslutningen, at han ville gå af for fire år siden. Han blev dog for at sikre kontinuiteten i forbindelse med en ny direktørs indtræden. Du kan læse mere her.

I den forgangne uge er der også sket nyt i brandingeventyret, som Esbjerg Kommune er på. Onsdag blev der nemlig afholdt workshop for alt fra direktører og studerende.

Endnu engang indledte brandingekspert Nikolaj Stagis arrangementet med en opsummering af de seks Esbjerg-styrker han og hans hold er nået frem til, som han også fremlagde i august. Det kan du læse mere om her.

På den baggrund havde de udarbejdet tre scenarier, som deltagerne ved workshoppen skulle arbejde med.

• Scenarie 1: Styrke 1 og 4 kombineret i et scenarie om en bæredygtig og levende by.
• Scenarie 2: Styrke 3 og 4 kombineret i et scenarie om grøn uddannelse og innovation.
• Scenarie 3: Styrke 1 og 6 kombineret i et scenarie om en oplevelses- og kulturby.

I flere timer arbejdede deltagerne ud fra forskellige opgaver, så de kunne udarbejde forslag til, hvordan et sådant scenarie kunne opfyldes.

Brandingeventyret fortsætter, og der er stadig flere workshops og arrangementer på vej fra Business Esbjerg, Esbjerg Kommune, Education Esbjerg og Esbjerg Havn.

Vi slutter ugens overblik med Esbjergs nye iværksætterhus Riggen, der officielt blev indviet torsdag. Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen, Lauritzen Fondens formand Jens Ditlev Lauritzen og Business Esbjergs formand, Flemming N. Enevoldsen har alle store forventninger til huset, som bliver et stort rygstød for iværksætteriet i kommunen.

Til receptionen var der flere stande med lokale iværksættere fra både Esbjerg og Fanø Kommune. Her fik deltagerne mulighed for at tale med dem om deres virksomhed og se Riggens nye lokaler.

Åbningsreceptionen var velbesøgt af mange forskellige - heriblandt Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen. Der blev ligeledes holdt åbningstaler af Business Esbjerg-formand Flemming Enevoldsen, Lauritzen Fondens formand Jens Ditlev Lauritzen og Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen.

- Som bestyrelsesformand i en erhvervsdrivende fond med rødder her i byen, er jeg utrolig stolt af at stå her i dag og være med til at søsætte et iværksætterhus, som skal danne rammerne for nyskabende ideer, samarbejder på tværs af lokale ildsjæle og muliggøre nye innovative fællesskaber, der skal bidrage til udviklingen af morgendagens løsninger, lød det fra Jens Ditlev Lauritzen, formanden for Lauritzen Fonden, som sammen med Esbjerg Kommune støtter Riggen økonomisk, mens Business Esbjerg står for driften.