- I dag er det egentlig meget fredeligt, indleder Thomas Sillesen, der er direktør i Akkerman Engineering Solutions vores samtale.

- Der har kun været et par luftalarmer, men når alarmen gælder for hele landet, så tager vi den med ro. Det er noget andet, når der bliver slået lokal alarm for Odessa, forklarer han.

Den esbjergensiske virksomhedsejer Thomas Sillesen flygtede i februar 2022 hjem til Danmark efter den russiske invasion af Ukraine. Men efter knap fire måneder vendte han tilbage til Odessa ved Sortehavet, hvor han har boet siden 2019 og drevet ingeniørvirksomheden Akkerman Engineering Solutions, der også holder til i Esbjerg.

Hvilke udfordringer giver hverdagen i det krigsramte Ukraine, og hvordan driver man en virksomhed, der både har hjemme i krig og fred? Det har vi taget en snak med direktør Thomas Sillesen om.

- Det er klart. Det sidste par år har været så langt væk fra normalen. Først havde vi covid-19, hvor mine medarbejdere måtte arbejde hjemmefra. Bare det alene gør det til en udfordring for medarbejderne. Og så ramte krigen, der efterlader en del andre udfordringer, siger Thomas Sillesen.

- Der er helt lavpraktiske ting, som at jeg ikke kan sende mine mandlige ansatte på kundebesøg uden for landet - eksempelvis hjemme i Esbjerg - da de skal stå til rådighed for militæret. Derudover så kæmper vi med at tiltrække nye medarbejdere, forklarer han og fortsætter:

- Lige nu mangler vi 36 medarbejdere i forhold til den ordrebeholdning, vi har. Selvom vi tilbyder en højere løn og bedre forhold end de fleste andre virksomheder, så er det meget svært at få medarbejdere til at skifte job, mens krigen har stået på. De holder godt fast i det, de har.

For blandt andet at komme problemet med rekruttering til livs, har Thomas Sillesen inviteret tidligere medarbejdere til en større fejring af virksomhedens 10-års jubilæum. På den måde håber han på mulighed for at få nogle tilbage i folden.

For Thomas Sillesen har de seneste år også været en kamp mod det, han kalder for 'sovjetisk perfektion'.  Han beskriver en perfekthedskultur på arbejdsmarkedet, hvor medarbejdere er angste for at begå fejl, fordi de tror, de så vil få en fyreseddel med det samme.

- Når jeg kalder dem til samtale om forløbet, så er de skræmte. Fordi en fyrring i de her tider kan have så store negative konsekvenser. Jeg forsøger altid at berolige dem og føre samtalen hen på, hvad der gik galt, så man kan undgå, at det sker igen, siger Thomas Sillesen.

Han husker tilbage på tre medarbejdere, der ved en fejl ikke fik deres løn udbetalt i halvanden måned, da krigen begyndte, men uden at sige et kvæk. De var simpelthen bange for at være til besvær.

- Jeg har altid været stor fortaler for anerkendende ledelse. Jeg vil gerne have dialog med mit personale og forstå, hvilke problemer de står overfor. I starten var det noget af en kulturclash, da medarbejderne skulle introduceres til det og stole på, at jeg er lydhør overfor dem, siger Thomas Sillesen.

Og så husker han også særligt, hvordan medarbejderen kiggede forbavset, da han selv tog imod kunder i døren. Det er ikke normalt, at direktøren gør det i Ukraine. Så langt fra endda.

Det er et af de områder, hvor han virkelig prøver at nedlægge barriererne mellem direktør og medarbejder, fortæller han.

- I Ukraine er det langt fra normalt med fælleskontorer, hvor direktør, ledere og medarbejdere sidder sammen. Der er mange hjemme i Danmark, der bander dem langt væk, men jeg synes, det har sin helt klare fordel.

- Jeg har ikke mit eget kontor, og generelt holder jeg ikke noget hemmeligt for medarbejderne, for jeg vil helst have, at de er trygge ved at gå på arbejde og ved, hvordan firmaet klarer sig.

- Jeg tror virkelig - om det så er i en krig eller anden form for krisetid - at det er vigtigt, at man som leder sørger for, at der er en god sund dialog hele vejen ned gennem virksomheden, så det ikke sætter en frygt i livet på folk, når der bliver begået fejl. For fejl sker. Den nulfejls-kultur, der hænger ved fra sovjettiden, kan ikke være sund for nogen, fortsætter Thomas Sillesen.

Det bliver ligesom EM 1992 - bare større. Dagen, hvor Ukraine igen bliver et frit land.

Det er sådan Thomas Sillesen ser det for sig. Dagen, hvor skulderne hænger lidt løsere, og hvor hans virksomhed kan blomstre, som den skal. Hvor den kan udnytte, at den netop er placeret både i Ukraine og Danmark.

- Meget kommer til at fortsætte, som det plejer, men vi skal klart have sendt vores medarbejdere ud at besøge vores kunder i Danmark og resten af Europa. Vi skal vidensdele endnu mere og komme tættere på forretningen. Og så skal vi have genåbnet resten af vores kontorer.

- Ellers kommer det til at handle om at give mine medarbejdere et stort knus. For de har været og er alle under et stort psykologisk pres. For mændene er der stadig risiko for at blive hvervet til militæret, og kvinderne må vinke farvel til deres mænd, siger Thomas Sillesen.

Og ellers handler det for Thomas Sillesen om at drive Akkerman Engineering Solutions endnu videre. Han beskriver selv, at de har en stor og loyal kundeskare, men at der efter krigen nok vil være mulighed for at få fat i nogle af de mere forsigtige kunder, der har tøvet med at hyre hjælp fra en krigsramt virksomhed.

Men det handler også om bare at komme tilbage til kernen. Der skal drives en god virksomhed med glade og tilfredse medarbejdere.

- Det er jo sjovt. Mange af de her ting, der er gået op for mig ved at drive en virksomhed i Ukraine, er noget af det, jeg synes, var så indlysende, dengang jeg gik på handelsskolen for en del år siden. Den læring betød nærmest ikke noget i Danmark, men det gør det i Ukraine. Der er altså en årsag til, at det står i lærebøgerne.

Du kan altid kaste dig over ugens regnskaber på erhvervslivesbjerg.dk