- Kandidaterne stoler ikke længere på polerede brands. De vil høre fra virkelige mennesker i virksomheden og bliver ikke benovet over logo'er og firma-slogans. 

- De sociale medier har i høj grad 'tippet' kommunikationsbalancen, og det er der,  mange kandidater søger information om den pågældende virksomhed. 

- Fleksibilitet er blevet den vigtigste faktor for langt de fleste kandidater. Her handler det ikke kun om muligheden for to hjemmearbejdsdage, for det er ikke længere en særlig service. Det anses som en standard for en stor del af kandidaterne, at der er mulighed for at arbejde hjemme.

- Fleksibilitet er i høj grad også at kunne bestemme over sin egen tid, hvilken rækkefølge man går til opgaverne, og hvordan man løser dem. Kandidaterne vil i høj grad have medbestemmelse på, hvordan deres hverdag skal skrues sammen. 

- For nogle vil det være at kunne tage tid ud midt på dagen for at tage i fitnesscentret eller skubbe opgaverne til ud på aftenen for at holde tidligere fri om eftermiddagen. 

- Kandidaterne vil også have udfordrende opgaver. De vil lave et stykke arbejde, der kan være med til at udvikle dem i en retning, der gør dem til endnu stærkere kandidater. 

 - Det vægter også tungt, at kandidaterne føler, at de kan være med til at gøre en forskel, og at der er en familiær kultur på arbejdspladsen. 

- Og så er det også væsentligt, at der er en attraktiv lønpakke. Det er dog langt fra det, som kandidaterne vægter højest, når de søger job, men lønnen skal give mening.  

- Den store udfordring for de fleste virksomheder er, at hjemmearbejde ikke længere er differentierende. Kandidaterne søger en endnu højere grad af fleksibilitet samtidig med, at de ønsker et nært tilhørsforhold til arbejdspladsen. Hvordan får man de to ting til at gå op i en højere enhed? 

- Vi kan se, at fleksibilitet ikke kun er dage væk fra kontoret. Det er også muligheden for at tage styringen for ens egen karriere, og at man er herre over sin egen arbejdstid. 

- Den samlende faktor for alt dette er, at der skal være en ledelse, der rent faktisk er gode ledere. Det er det, den nye generation af kandidater kræver. De vil ikke kun nøjes med en MUS-samtale fra tid til anden. De vil have sparring og føle sig ledet mod et formål. 

- Det kommer måske som en overraskelse, men når vi spørger den nye generation af kandidater, hvor de finder information om en potentiel arbejdsplads, så er Instagram svaret. Det er ikke LinkedIn eller andre platforme, der har en tendens til at være præget af corporate branding. 

- Kandidaterne vil ind bag facaden og vide, hvad det er for nogle personer, de kommer til at arbejde sammen med. Hvordan er fællesskabet? Hvordan ser arbejdspladsen ud? Hvad gør de, når kollegaerne har fødselsdag? Hvem skal jeg sidde ved siden af? Hvordan ser min nærmeste chef ud? Alt dette betyder mere, end man skulle tro. 

- Derfor er det en fordel, hvis man også lader sin Instagram være 100 procent employer branding. Det betyder også, at udtrykket ikke skal være for styret og poleret. Det er fint med lidt håndholdte, rystede videoer og halvslørede billeder, som medarbejderne selv har taget - og ikke en professionel fotograf. 

- Lad nuværende medarbejdere og ledere være ambassadører for din virksomhed. 

- Det er for mange virksomheder en udfordring at holde på medarbejderne. Særligt de yngre kandidater 'shopper' mere rundt på jobmarkedet. 

- Derfor kan det for nogle være en idé at holde en krog i tidligere medarbejdere ved at lave et alumni-netværk. På den måde har tidligere medarbejdere stadig en forbindelse til arbejdspladsen, selvom de ikke længere arbejder der. Måske det betyder noget, næste gang de skal skifte job? 

- Tilknytning handler også om at dele sejrene på arbejdspladsen. Man kan komme langt med et stykke kage som kvittering for en god fælles indsats. 

- Og så er det vigtigt, at man som leder har fokus på hele medarbejder-rejsen, og at man bruger tid på medarbejderens drømme og ønsker for deres karriere, og hvordan man kan hjælpe med at imødekomme det. 

Først var der klare udsigter til, at Claus Sørensen Ejendomme A/S kunne gå i gang med at bygge et ni etagers lejlighedskompleks i Strandbygade. Men sådan er det ikke længere. 

Sagen gled ellers glat over økonomiudvalgets og byrådets bord mandag, men nu sætter borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) en stopper for den unormalt hurtige proces og forsinker projektet nogle uger. 

Administrerende direktør i Claus Sørensen Ejendomme A/S, Lars Kjærgaard, understreger, at virksomheden på ingen måde forventer særbehandling.

- Vi er under sagens behandling kommet med en løs forespørgsel om, hvorvidt der kunne optimeres lidt i forhold til tidsplanen. Men hvis der ellers er opbakning til projektet, så betyder det intet for os, om der går 14 dage kortere eller længere tid med det - det er uden betydning i den store sammenhæng, siger Lars Kjærgaard til JydskeVestkysten. 

Endnu et byggeprojekt - denne gang hotelbyggeriet på Rindby Strand - er løbet ind i vanskeligheder. Planen for byggeriet er mod al forventning endnu ikke vedtaget, eftersom byrådet mandag aften sendte sagen tilbage til forvaltningen. Derfor ligger planen stadig og venter på godkendelse indtil næste byrådssamling. 

En af årsagerne til forsinkelsen er, at der blandt de 40 høringssvar er minimum 30, der er negativt stemt over for hotelprojektet. 

Et af de høringssvar, der er negative over for hotellet, kommer fra Britt Schack Hansen, formand for Danmarks Naturfredningsforening på Fanø.

- Fanøs borgere mangler stadig at få oplyst, hvor mange flere turister Fanø Kommune ønsker til øen. Hvor mange turister kan Fanø rumme for, at turismen stadig kan kaldes bæredygtig? Og er den det nu? Hvordan er bæredygtigheden målbar? Der mangler et redskab, en bæredygtighedsplan, der ikke bare består af floskler, men som er i stand til at sætte målbare principper op, som kan styre udviklingen, skriver Britt Schack Hansen i sit høringssvar.

En firmaejer, der mistede 352.000 kroner i forbindelse med den store konkurs i selskabet MB Køge 2023 A/S - også tidligere kendt som Muffbyg A/S - har nu opkøbt domænet Muffbyg.dk for den nette sum af 25.000 kroner. 

Der er tale om Casper Hansen, som er medejer af firmaet Køge Bugt Stilladser, skriver JydskeVestkysten. 

- Jeg ser navnet som en handelsvare, som er et aktiv i konkursboet, som dermed repræsenterer en værdi. Jeg har egentlig givet slip på den indebrændthed, som jeg havde umiddelbart efter konkursen, og jeg har på sin vis også opgivet at få vores penge tilbage, men hvis jeg kan give lidt penge tilbage til boet og dermed kreditorerne, er det også fint, siger Casper Hansen og tilføjer, at Jakob Muff, den tidligere indehaver af MB Køge 2023 A/S, eller andre skal være meget velkommen til at købe domænet af ham for for eksempel 50.000 kroner.